Det mener partierne om dansk medfinansiering af lufthavnene
Aftalen bliver dog bakket op af de fleste partier. Her giver vi et overblik af, hvad partierne sagde i løbet af ugen, og vi starter med Inuit Ataqatigiit, der forholder sig skeptisk overfor aftalen, og vil vide, hvad Danmark vil have til gengæld.
- Med det der er fuldstændig afgørende, der er hvilke vilkår, de her beløb skal kunne indskydes eller bidrages med, og det ved vi intet om endnu. Som man kan se af aftaleteksten, så er der ikke indgået aftale om vilkårene endnu, siger formand for Inuit Ataqatigiit, Sara Olsvig.
LÆS OGSÅ Kielsen er taget på rensdyrjagt midt i politisk kaos
LÆS OGSÅ Erik Jensen afviser splittelse i Siumut
Tilgengæld er de tilbageværende koalitionspartier er mere positive.
Hos Siumut hilser de tilbuddet velkommen.
- Vi har meldt ud, at vi støtter op omkring det, og at vi vil se det som et potentielt grundlag for realiseringen af anlægsopgaverne, og vurdere det nøje, lyder det fra Karl-Kristian Kruse.
En af Siumuts medlemmer af Naalakkersuisut Erik Jensen afviste dog at støtte aftalen. Det samme gjorde lokalafdellingen Siumut Sisimiut, der mener, at Danmark forsøger at bremse selvstændighed.
Det er dog en bekymring, der ikke deles af Nunatta Qitornai, siger partiformand, Vittus Qujaukitsoq.
- Vi kender den danske regering, og jeg ser efter mange års samarbejde med dem ingen grund til bekymringer med hensyn til, at det skulle få dårlige konsekvenser for Grønlands selvstændighed; det er jeg ikke urolig for, siger Vittus Qujaukitsoq.
LÆS OGSÅ Erhvervsinvesteringer skal sikre succes med lufthavnene
Det tredje koalitionsparti Atassut opfordrer til åbenhed.
- Jeg mener, at man bør være forretningsmæssig åben og være samarbejdsvillig uden at være afvisende, siger formand Siverth K. Heilmann.
Imens mener Demokraterne, at den danske bidrag vil åbne op for flere investeringer til Grønland.
- Nu bliver der åbnet op for posen. Også fra de danske pensionskasser, for nu kan de se, at der er en statsgaranti på, at det her er rentabelt og noget, man skal investere i, siger Demokraternes Justus Hansen.
LÆS OGSÅ Hvad forlanger Danmark til gengæld?
Imens efterlyser Samarbejdspartiet mere åbenhed omkring lufthavnspakken generelt, men er positive overfor, at Danmark gerne vil være med til at finansierer lufthavnene i Nuuk og Ilulissat.
- Det er klart positivt, og et positivt signal i øvrigt fra vores rigsfælleskabspartner i Danmark, at de kommer med 750 millioner kroner, som vi kan bruge som egenkapital, hvilket vil skabe lavere renter for den samlede lufthavnspakke, siger Tillie Martinussen fra Samarbejdspartiet.
Aftalen skal først godkendes af Inatsisartut og Folketinget før det kan realiseres.
LÆS OGSÅ Aftale vil lokke flere investeringer til Grønland
LÆS OGSÅ Erik Jensen afviste at støtte Løkke-aftale i Naalakkersuisut