Forsker: Krydstogtskibe udgør ikke en trussel mod hvaler
Hvaler og Grønland hænger uløseligt sammen.
De er en hjørnesten i den grønlandske madkultur og en vigtig indtjeningskilde for fangerne.
Samtidig er hvalerne en attraktion, for de lokale turistoperatører, der tjener penge på at tage gæster ud på ture. Her kan de opleve det fascinerende syn, det er, når de kæmpestore dyr bryder vandspejlet og kaster deres enorme krop gennem luften.
Derfor mener både fangerne og turistoperatører, at der i den kommende turismelov skal være et zoneforbud mod, at krydstogtskibene kan sejle i områder, hvor der er hvaler, som kan ses af turister eller jages af fangere. De mener nemlig, at de store skibe skræmmer hvalerne væk.
Og der er noget om snakken, siger Mads Peter Heide-Jørgensen, der er professor ved Naturinstituttet (Pinngortitaleriffik).
Han gør dog opmærksom på, at billedet ikke er helt så simpelt.
- Man kan godt observere, at skibstrafikken forstyrrer hvalerne, men der er også talrige eksempler på, at hvalerne ikke bliver generet. Det afhænger i høj grad af, hvilken hval vi taler om, siger han.
Pukkelhvalen kan leve med støj
Spørger man turistoperatørerne i Nuuk, foreslår flere af dem, at krydstogtskibene skal holdes ude af Nuup Kangerlua.
Her er et af argumenterne, at de udenlandske passagerskibe ikke kender fjorden og derfor sejler hen over de områder, hvor hvalerne holder til.
- Vi har lokale skippere. De ved, hvordan man undgår at forstyrre hvalerne unødigt, siger Anders Lykke Laursen, der ejer Nuuk Water Taxi.
Men ifølge Mads Peter Heide-Jørgensen fra Naturinstituttet er pukkelhvalerne ved Nuuk netop et godt eksempel på, at visse hvaler faktisk godt kan trives i et hektisk og larmende miljø.
- Der er i forvejen masser af trafik i Nuuk-fjorden, så jeg ved ikke, om krydstogtsdelen er så afgørende. Pukkelhvalerne er ikke superfølsomme overfor støj, lyder svaret fra hvalforskeren.
Fangsten er den største trussel mod narhvalerne
Modsat de mere hårdføre pukkelhvaler er narhvalen meget følsom overfor støj. Faktisk kan støj fra et skib skræmme narhvaler, der befinder sig 30-40 kilometer væk.
- Narhvaler er måske den hvalart, der er mest følsom overfor støj. Hvis der kommer et krydstogtskib, flytter de sig, siger Mads Peter Heide-Jørgensen.
Det er altså rigtigt, når fangerne siger, at krydstogtskibene kan forstyrre fangsten, hvis de sejler i et område, hvor der er en jagt i gang.
Men han mener, at man gør krydstogtskibene til syndebuk, hvis man tilskriver dem det lave antal narhvaler på Østkysten.
- Der kommer jo relativt få krydstogtskibe til Østkysten. Scoresby Sund fjordsystemet er verdens største. Er der 5-10 krydstogtskibe, har det nok ingen nævneværdig betydning for, hvor mange hvaler der er i fjorden, siger han.
Fangsten er afgjort den væsentligste faktor.
- NAMMCO (red. Den nordatlantiske havpattedyrskommission) har klart rådgivet om, at det bedste, man kan gøre for narhvalerne på Østkysten, er at stoppe fangsten. Hvis fangsten forsætter på sit nuværende niveau, vil hvalerne forvinde i løbet af ti år. Det er der ingen diskussion om, siger Mads Peter Heide-Jørgensen.
Du kan læse KNAPK's høringssvar til den kommende turismelov her.