Det er ikke mange år siden, at antallet af krydstogtskibe i grønlandsk farvand var så lavt, at det var en spændende og glædelig begivenhed, når et krydstogtskib anløb en af landets byer og bygder.

I dag er det nærmere reglen end undtagelsen, at der i højsæsonen ligger et krydstogtskib i Qaqortoq, Nuuk eller Ilulissat.

Grønland har med andre ord oplevet et større turismeboom, og meget tyder på, at udviklingen forsætter.

Netop derfor er der udbredt enighed om, at turismen skal reguleres mere, så det ikke kun er økonomisk profit, som styrer erhvervet. 

- Turisme er noget, vi kan få stor gavn af i fremtiden i form af arbejdspladser og økonomi. Men det skal gøres på en ordentlig måde, så det gavner os selv og viser hensyn til befolkningen og naturen, siger Erik Palo Jacobsen, der ejer Arctic Boat Charter.

Han får opbakning fra en bred skare af de folk i turisterhvervet, som KNR har været i kontakt med.

Samme holdning finder man også i naalakkersuisut, der tidligere på året har fremlagt en ny turismelov.

”Formålet er at fremme udviklingen af turisme i Grønland, og at turistaktører bidrager til udviklingen af det grønlandske samfund”, skriver naalakkersuisut i deres lovforslag.

Anders Lykke Laursen ejer Nuuk Water Taxi, som i løbet af sommeren sejler hundredevis af krydstogtturister ind i Nuup Kangerlua. Når krydstogtskibene selv sejler ind i fjorden, taber hans ansatte løn, og Grønland mister skatteindtægter. Foto © : Karoline Josenius, KNR.

Der skal være et fristed for de lokale

Lovforslaget ligger op til, at turismeudviklingen skal ske med hensyntagen til blandt andet sikkerhed, miljø, dyreliv og mennesker.

Derfor er der et forslag om at indføre en såkaldt zoneinddeling af havet omkring Grønland. Det skal gøre det muligt at regulere, hvor passagerskibe må sejle frit, og hvor man ønsker at begrænse adgangen.

Den ide får en varm modtagelse af flere turistoperatører i Nuuk.

- Jeg er af den holdning, at krydstogtskibene er velkomne, men de skal kun have lov til at anløbe byer og bygder. De skal holde sig fra fjordene, siger Erik Palo Jacobsen.

Han mener nemlig, at de indre farvande skal være et fristed for lokale, som bruger naturen til jagt, fiskeri og afslapning. Derfor skal det også kun være turistoperatører med lokalt kendskab, der driver turisme i for eksempel Nuup Kangerlua.

- Det er os, der bor her, der skal have gavn af turismen. Vi får ikke noget ud af det, hvis krydstogtskibene selv sejler ind i fjordene, siger Erik Palo Jacobsen.

Han får opbakning af Anders Lykke Laursen, der står bag Nuuk Water Taxi.

- Fjorden skal forbeholdes de lokale og lokale erhverv - fiskere, fangere og turistvirksomheder, siger han.

Krydstogtskibene er et fremmedlegeme i en ellers fredelig fjord

Hverken Arctic Boat Charter eller Nuuk Water Taxi ligger skjul på, at de har en økonomisk interesse i at holde krydstogtskibene ude af Nuup Kangerlua. Derfor er det også nærliggende at spørge, hvorfor de selv skal have lov til at sejle turister rundt i fjorden, når krydstogtskibene ikke må.

- Vi har lokale skippere, der kender områderne og respekterer de andre, som bruger fjorden. De ved, hvor fiskere og fangernes udstyr ligger, og hvordan man undgår at forstyrre hvalerne unødigt, siger Anders Lykke Laursen.

Han foreslår, at mindre krydstogtskibe med 100 passagerer måske godt kan få lov til at sejle ind i fjorden, mens de store skibe må blive ude.

- Kommer der et krydstogtskib og sætter 200-300 passagerer af i Qoornoq, så er det ikke særlig sjovt for dem, der sidder og nyder stilheden derinde. Det dur ikke. Så får folk ikke en god oplevelse med turismen, siger Anders Lykke Laursen.

I sit lovforslag skriver naalakkersuisut, at dyrelivet og særlige fiskeri- eller jagtperioder er hensyn, som kan tages i betragtning, hvis der skal sættes begrænsninger for krydstogtskibenes bevægelsesfrihed i Grønland.

Naalakkersuisut lægger samtidig op til, at det skal være kommunerne, som vurderer, hvilke områder der skal være omfattet af særlige restriktioner.

- Turismen er vigtig for Grønland, men den skal skabe lokale jobs, ellers nytter det ikke noget, siger Erik Palu Jacobsen. Foto © : Karoline Josenius, KNR.

Mangelfulde kort gør det farligt at sejle i de indre farvande

Et andet hensyn, som både Anders Lykke Laursen og Erik Palu Jacobsen mener er vigtigt at have for øje, er sikkerheden.

For selvom der findes søkort over de grønlandske farvande, må man ikke tro, at man altid kan stole på dem, lyder det fra både Anders Lykke Laursen og Erik Palu Jacobsen.

- Kortlægningen af vores indre farvande er helt utrolig dårlig. Mange fjorde er slet ikke målt op. Så der ligger en potentiel fare for, at et skib går på grund eller rammer et skær, siger Erik Palu Jacobsen.

Det er da også tidligere sket, at både store og små skibe, som sejler rundt med turister i Grønland, har været involveret i ulykker på grund af grundstødninger.

I frisk erindring er en ulykke fra sidste år, hvor krydstogtskibet Ocean Explorer gik på grund i Alpefjord i Nordøstgrønland med 206 personer ombord.

Forslaget til den kommende turismelov har allerede været i høring, hvor næsten 60 parter er kommet med inputs.