Mangel på personale presser ældreplejen

At der er udfordringer i ældresektoren, er langt fra nyt. Men hen over sommeren er det alligevel piblet frem med historier på området.

Medarbejdere, der må tage ekstra vagter i træk, fordi deres afløsere aldrig møder op. Ældre, der må flytte langt væk fra deres hjembyer til Nuuk for at få en plads på et alderdomshjem, og dermed mister den tætte kontakt til familie og pårørende. Og ældre, der ikke får den fornødne pleje, fordi personalet udebliver på lønningsdagene. Listen over problemer er lang.

Den største udfordring er dog uden tvivl manglen på personale. I hvert fald ifølge fagchefen for ældreområdet i Kommuneqarfik Sermersooq, Karen Lund Mølgaard.

- Det mest presserende er antallet af varme hænder på plejehjem, der er stabile og møder op, fortæller hun. 

I Kommuneqarfik Sermersooq oplever man nemlig at manglen på personale skaber en ond cirkel. 

Når nogle medarbejdere udebliver, bliver belastningen på de resterende så stor, at flere bliver sygemeldt - og presset vokser yderligere.

Et problem, som ifølge fagchefen er særligt tydeligt omkring lønningsdagene. 

- På lønningsdage er personalet ekstra pressede. Lige nu, på almindelige dage, kan vi se at der ikke er mangel på personale. Men det er, når der er lønningsdage, at vi bliver udfordret.

Flere ældre, færre hænder

Det er ikke kun udeblivende medarbejdere sidst på måneden, der presser ældreplejen. Kommunen kæmper også med at fastholde personale på længere sigt. Og det problem kan blive endnu større i de kommende år.

Ifølge naalakkersuisuts økonomiske redegørelse vil antallet af borgere over 67 år stige fra omkring 4.000 i dag til over 7.000 i 2036. Samtidig forventes den arbejdsdygtige befolkning at falde fra cirka 7.000 til 6.000 i samme periode. 

- Vi bliver nok nødt til at tænke helt anderledes. For eksempel ved at hente personale i udlandet. Men der skal vi selvfølgelig også tænke på hvordan vi skal bruge dem, for de kender jo ikke sproget eller kulturen. Alligevel er det nok den retning, vi skal i, siger udvalgsformand for ældreområdet i Kommuneqarfik Sermersooq, Nitta Lyberth-Mørch (IA).

Og Karen Lund Mølgaard er enig. Hun fortæller at de hører fra ældre, at de er tilfredse med at have udenlandsk personale. Hellere pleje med en sprogbarriere, end ingen pleje overhovedet. 

- Vi møder jo også en ny generation af ældre. De lidt mere moderne ældre, som har været vant til det, fortæller fagchefen. 

Flere opgaver og dårligere rammer

Kommunen forsøger også at fastholde medarbejdere ved at opkvalificere den ufaglærte arbejdskraft, fordi der simpelthen ikke uddannes nok inden for området.

Samtidig bliver der flere såkaldt "tunge" ældre. Borgere med handicap, hjerneskader eller andre komplekse behov. Det stiller større krav til både personalet og de fysiske rammer.

- De fysiske forhold kunne godt være bedre, så de følger med vores behov for kapacitet. Vi mangler både mere plads og flere handicapvenlige boliger, siger Karen Lund Mølgaard.

Manglen på personale, et stigende antal ældre og utilstrækkelige rammer har altså ført til en skævvridning i ældresektoren. Og det er ikke et problem, kommunen kan løse alene. Der er også brug for politiske tiltag, understreger de.

- Det er et kæmpe område, og der er flere områder, som man virkelig gerne vil løfte, og på den måde bliver man nødt til at prioritere, hvad det er som vi gerne vil løfte først. Og det er det, vi skal i gang med, fortæller Nitta Lyberth-Mørch. 

Nye tiltag på vej

Selvom udfordringerne er store, bliver det taget alvorligt, og man arbjeder på at finde løsninger, fortæller Nitta Lyberth-Mørch. 

- Vi ved, at vi alle er udfordrede. Så det er derfor, at vi tager opgaven alvorligt og gerne vil lave nogle målsætninger. Også i forhold til budgettet og hvad vi skal have fokus på. For vi har flere byer i vores kommune der har brug for ældreplejehjem og demensafdelinger. 

Og der er altså også konkrete planer på tegnebrættet, fortæller Karen Lund Mølgaard. 

Blandt andet et nyt alderdomshjem i Tasiilaq, et ældrekollektiv i Ittoqqortoormiit og et nyt demenscenter i Nuuk. Samtidig er man både i Utoqqaat Illuat og Ippiarsik begyndt at bruge personale udefra. Noget man nu også vil afprøve i Nuuk.