Erik Jensen afviste at støtte Løkke-aftale i Naalakkersuisut
Naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug, Erik Jensen fra Siumut, gjorde det klart på et møde i Naalakkersuisut lørdag formiddag, at han ikke støttede den økonomiske aftale, Kim Kielsen mandag indgik med den danske statsminister.
Et flertal i Naalakkersuisut blev dog enige om at tilslutte sig aftalen med den danske statsminister, sådan som den forelå lørdag morgen klokken 10. Men to medlemmer fik ført til referat, at de ikke kunne tilslutte sig aftalen.
LÆS OGSÅ Kielsen ked af hård tone under demonstration
Erik Jensen befinder sig som flere andre medlemmer af Siumut og Inatsisartut i en klemme mellem Naalakkersuisuts ønske om at opføre nye lufthavne og deres bagland i Qeqqata Kommunia.
I Qeqqata Kommunia ser man ikke opførslen af nye lufthavne som en positiv ting, da det med stor sandsynlighed vil betyde, at lufthavnen i Kangerlussuaq vil blive nedskaleret med mange tabte jobs til følge.
Foruden Erik Jensen fik naalakkersuisoq for finanser, Pele Broberg, ført til referat, at han ikke støtter aftalen med den danske statsminister.
LÆS OGSÅ Koalitionspartnere støtter dansk håndsrækning
LÆS OGSÅ Kalaallit Airports kan spare en milliard kroner ved dansk bidrag