WWF: Skal vi leve i pagt med isbjørne, er højere kvoter ikke løsningen
Isbjørnene skal skydes og kvoterne skal op.
Sådan lyder holdningen kort og godt og nogenlunde enstemmigt fra både borgmester Stine Egede (IA), fåreholderforeningen, KNAPK og fra en af de fangere, der lever med isbjørne som en fast del af sin hverdag i Ittoqqortoormiit.
- Jeg har længe ønsket, at alle isbjørne, der dukker op til Ittoqqortoormiit, skal skydes, sagde fanger Aage Hammeken, der bor i den østgrønlandske by, tidligere på ugen.
Spørger man WWF Verdensnaturfonden, er tonen til gengæld en helt anden.
- Vi ser det ikke som en løsning på problemerne, siger programleder for WWF’s grønlandsprogram, Malene Lynge.
Hun bakkes op af Fernando Ugarte, der er biolog på Grønlands Naturinstitut.
- Kvoter er ikke alene en løsning til mere sikkerhed. Formålet med kvoter er at sikre, at fangsten er bæredygtig, sagde han.
Malene Lynge kan dog sagtens forstå, at folk er frustrerede og gerne vil have højere kvoter og nemmere adgang til at skyde bjørnene.
- Det er jo typisk sådan nogle ting, der sker, når frygten flytter ind i os. At man tænker, at de bare skal ryddes af vejen, siger hun.
Det er bare ikke en særlig langtidssigtet udvej.
For hvis mere storis og flere isbjørne er noget, der er kommet for at blive, vil højere kvoter ikke forhindre farlige situationer med bjørne, understreger hun.
- Viden, strategi og planlægning er den rigtige løsning til at håndtere sådan nogle situationer. Kvoter i sig selv kan ikke løse udfordringerne, det vil bare skabe andre problemer, siger Malene Lynge.
Hegn og kunstig intelligens
Hvis man ikke skal tøjle bjørnene med en riffel, hvad skal man så gøre?
Malene Lynge og hendes kollegaer fra WWF i Grønland og Danmark taler ofte sammen med deres kollegaer i lande som Alaska og Canada, når det kommer til udfordringer med isbjørne.
- Der er mange forskellige måder, man gør tingene på, fortæller hun.
Nogle steder sætter man elektriske hegn op, der kan holde bjørnene ude. Andre steder bruger man overvågning og kunstig intelligens.
- Der kan genkende en isbjørn og sende en sms til for eksempel en isbjørnepatrulje, der så kan rykke ud og skræmme isbjørnene væk, forklarer Malene Lynge.
Netop kunstig intelligens har kollegerne i Alaska forsøgt sig med.
- Og det er noget, vi rigtig gerne vil udvide vores isbjørnepatrulje herhjemme med og måske også kan forsøge os med i Sydgrønland, siger Malene Lynge.
Løsninger som den er dog ikke helt billige.
Vil man gøre en indsats for at sikre, at både mennesker og bjørne kan færdes uden at genere hinanden, skal man være villig til at bruge de penge, det kræver, understreger hun.
- Hvis ikke man investerer i udvikling af sådan noget teknologi, så bliver det bare ikke en helhjertet indsats, og så bliver det ikke udviklet godt nok, pointerer Malene Lynge.
- Hvis man kan finde nogle penge og dedikere dem alle til at udvikle ressourcerne, så det fungerer, får man et bedre produkt.
