Tre år er gået: Historisk udredning er stadig ikke begyndt

I 2022 blev naalakkersuisut og den danske regering enige om en historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark. Men arbejdet er slet ikke gået i gang, oplyser forskningsleder til DR.
På et rigsmøde på Færøerne i juni 2022 blev statsminister Mette Frederiksen og daværender formand for naalakkersuisut Muté B. Egede (IA) enige om, at historien og forholdet mellem Danmark og Grønland skulle undersøges. Foto © : Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Skrevet af Birgitte Kjeldsen
15. maj 2025 16:00

Nedlagte bygder, bortadoptioner, fødestedskriterier og juridisk faderløse.

Listen over mørke kapitler i historien om forholdet mellem Grønland og Danmark fra Anden Verdenskrig og frem til i dag er ikke just kort.

En liste der skulle undersøges til bunds i en historisk udredning, blev statsminister Mette Frederiksen og daværende formand for naalakkersuisut enige om tilbage i 2022. 

Men nu kan DR fortælle, at arbejdet slet ikke er begyndt.

- Jeg ved ikke hvorfor, der skal gå så lang tid, skriver historiker Daniel Thorleifsen i et mailsvar til DR.

I februar sidste år blev han, sammen med Tenna Jensen fra Ilisimatusarfik, udpeget til at stå i spidsen for udredningen.

Lige siden har han siddet klar til at give sig i kast med arbejdet, men venter altså stadig.

Forsinkelse oven på forsinkelse

Udredningen skal have fokus på de politiske beslutninger, begivenheder og øvrige forhold, der var med til at præge udviklingen af Grønland, den grønlandske befolkning og forholdet mellem de to lande.

- Hele den grønlandske befolkning står bag kravet om, at der skal ske en historisk udredning, lød det fra Muté B. Egede (IA) tilbage i juni 2022.

Den historiske udredning

  • Udredningen skal undersøge historien mellem Grønland og Danmark fra Anden Verdenskrig og frem til i dag. Blandt andet de danske politiske beslutninger, der har haft konsekvenser for den grønlandske befolkning. Det kan være sager som fødestedskriteriet, nedlæggelse af grønlandske bosteder og bortadoptioner af grønlandske børn.
  • Der er afsat fem år til udredningen.
  • Den finansieres af den danske regering med 45 millioner kroner.
  • Der skal udpeges en forskningsleder, som tilknyttes Ilisimatusarfik. Forskningslederen udvælger et forskerhold, der består af forskere fra Grønland og Danmark.
  • Befolkningen skal inddrages i udredningen via dialog, hvor forskerholdet skal rejse rundt og tale med befolkningen.

 

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Der har dog været flere forsinkelser undervejs. Først blev kommisoret, der er selve grundlaget for udredningen, i 2022 udskudt i omkring 8 måneder på grund af Folketingsvalg. 

Derefter blev udpegningen af forskningsledelsen for udredningen forsinket. Forsinkelsen skyldtes blandt andet uenigheder om, hvem og hvor mange, der skulle stå i spidsen for undersøgelsen.

Derudover blev ansvaret for den historiske udredning rykket fra Departementet for Uddannelse til Departementet for Selvstændighed og Udenrigsanliggender i 2023.

Og siden februar sidste år, hvor forskningsholdet blev udpeget, er der ikke sket mere.

Usikkerhed om udredningens fremtid

Ifølge artiklen fra DR kan man ikke komme videre, før Grønlands Universitet har lavet en kontrakt med forskningslederne om det videre arbejde.

- Ilisimatusarfik skulle lave en aftale med forskningsledelsen om budgettet for projektet og en kontrakt med forskningslederne. I dag står vi og venter stadig, siger Daniel Thorleifsen til DR.

Til DR oplyser Ilisimatusarfik, at man 'afventer en tilbagemelding fra departementet, efter at det nye naalakkersuisut er tiltrådt.'

Naalakkersuisut siger til DR, at man vil tage udredningen 'op til genovervejelse.'

Departementet for Udenrigsanliggender og Forskning oplyser videre, at Vivian Motzfeldt (S) skal lave et nyt forslag til, hvordan den historiske udredning kan indrettes fra Grønlands side.

KNR arbejder blandt andet på at få fat på den ansvarlige naalakkersuisoq Vivian Motzfeldt (S) for at få klargjort, hvad der skal ske med udredningen.