Længe ventet kommissorium til historisk udredning er klar: Ønsker forsoning med fortiden

Kommissoriet for den historiske udredning er nu klar. Og for første gang skal historien imellem Grønland og Danmark nu undersøges til bunds.
Det var i juni sidste år, at naalakkersuisut og den danske regering blev enige om en udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark. Foto © : KNR
22. juni 2023 14:44

I flere år har historierne om fødestedskriteriet, nedlagte bygder og bortadoptioner af grønlandske børn blevet diskuteret i den grønlandske befolkning.

Og det er nogle af de sager, der nu kan blive gransket i en historisk udredning, som skal undersøge historien imellem Grønland og Danmark fra Anden Verdenskrig og frem til i dag.

Det står skrevet i kommissoriet for udredningen, som naalakkersuisut og den danske regering har offentliggjort i dag.

 - Udredningen skal omhandle de væsentligste politiske beslutninger, begivenheder og øvrige forhold, handlinger og forløb, som medvirkede til at præge udviklingen af Grønland, forholdet mellem Grønland og Danmark, eller som fik konsekvenser for den grønlandske befolkning, står der skrevet i kommissoriet.

Det skal udredningen undersøge

  • Udredningen skal afdække væsentlige politiske beslutninger, begivenheder og øvrige forhold, handlinger og forløb ud fra et grønlandsk og dansk perspektiv.
  • Afdække mål og overvejelser, der lå til grund for væsentlige politiske beslutninger og begivenheder, og hvad der førte til dem.
  • Afdække menneskelige, kulturelle og øvrige samfundsmæssige konsekvenser, herunder politiske beslutninger.

Forsoning med fortiden

Hvilke emner, der helt konkret skal granskes i udredningen, står ikke klart i kommissoriet. Men de førnævnte sager er eksempler på nogle af de emner, som kan blive undersøgt i udredningen.

Udredningens formål er at få en dybere forståelse for historien og forholdet imellem Grønland og Danmark. Samtidig skal udredningen inddrage vidnesbyrd fra berørte mennesker i Grønland for at forstå, hvordan dansk politik har påvirket den grønlandske befolkning.

- Den historiske udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark skal på et fagligt grundlag udgøre et bidrag til en fælles proces om at afdække og forstå historien, erkende konsekvenserne af de beslutninger, som blev truffet, og de handlinger, som blev gennemført, for derigennem at skabe forudsætninger for forsoning med fortiden, står der i kommissoriet.

Der er afsat 45 millioner kroner til arbejdet, som Danmark finansierer.

Samtidig står det skrevet i kommissoriet, at forskerholdet både skal bestå af fagpersoner fra Grønland og Danmark. Udredningen skal gennemføres inde for fem år og skal til slut afleveres til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.

Den ene triste fortælling efter den anden

Det var tilbage i juni sidste år, at naalakkersuisut og den danske regering blev enige om, at der skal foretages en udredning af historien imellem de to lande.

Oprindeligt skulle kommissoriet, som er selve grundlaget for udredningen, være klar i oktober sidste år, men blev udskudt på grund af det danske folketingsvalg.

Følelserne sad uden på tøjet i Inatsisartutsalen sidste sommer, hvor spiralsagen og afkolonisering blev diskuteret blandt politikerne.

Her sagde formanden for naalakkersuisut Múte B. Egede:

- Vi har de seneste år været vidne til den ene triste fortælling efter den anden. Historier med store personlige omkostninger for de berørte. Hele den grønlandske befolkning står bag kravet om, at der skal ske en historisk udredning.

De her udredninger er i gang

  • Udredning af spiralsagen. I maj måned blev udredningen om spiralsagen sat i gang. Udredningen skal afdække den historiske kontekst for den svangerskabsforebyggelsespraksis, der blev indledt i Grønland i 1960’erne og frem til 1991. Grønland hjemtog sundhedsområdet i 1992. Udredningen forventes at være færdig i maj 2025.
  • Udredning af afviklingen af Grønlands kolonistatus. I maj måned 2022 blev Inatsisartut enige om, at der skal foretages en udredning af afviklingen af Grønlands kolonistatus i 1953, og hvorvidt Danmark levede op til FN’s krav om afkolonisering. Der er fremlagt et kommissorium for udredningen, men på forårssamlingen i marts foreslog naalakkersuisut, at udredningen udskydes. Det skyldes, at der ikke er fundet et grønlandsk forskningsinstitut, der kan foretage udredningen indenfor fristerne. Det vurderes, at udredningen vil koste mellem 4,5 og 6 millioner kroner.
  • Historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark. I juni 2022 blev naalakkersuisut og den danske regering enige om at igangsætte den historiske udredning, der skal undersøge historiske forhold fra Anden Verdenskrig og frem til i dag. Der er afsat 45 millioner kroner til udredningen, som den danske regering finansiere. Det forventes, at udredningen er færdig inde for fem år.

Debatten kom i kølvandet på DR’s dækning af, hvordan tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik opsat spiral i 1960’erne og 70’erne som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.

Samtidig var afkoloniseringen af Grønland i 1953 til debat, efter at journalist Anne Kirstine Hermann med bogen ”Imperiets Børn” dækkede, at Danmark bevidst tilbageholdt oplysninger for det daværende Landsråd om Grønlands fremtidsmuligheder.

Tonen i dansk politik ændret radikalt

Også tilbage i 2013 kom kolonitidens spøgelser frem i lyset, da det daværende naalakkersuisut med Aleqa Hammond i spidsen satte gang i forsoningskommissionen. 

Dengang afviste daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at Danmark vil rive op i fortiden.

- Vi har ikke behov for forsoning, men jeg har fuldt respekt for, at det er en diskussion, der optager det grønlandske folk, sagde Helle Thorning-Schmidt til Rigsmødet i 2013.

Ni år efter er tonen ændret radikalt med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen. 

- Det dansk-grønlandske forhold er stærkt og bygger på gensidig respekt for hinanden. Men vi har i den seneste tid fået kendskab til sager og forløb, som vidner om, at der fortsat er kapitler i vores fælles historie, som vi ikke har fået afdækket, siger hun i en pressemeddelelse i juni sidste år.

Den grønlandske forsoningskomission havde også fokus på perioden efter Anden Verdenskrig, hvor de interviewede den grønlandske befolkning om oplevelser og konsekvenser af moderniseringsprocessen. 

Komissionen afleverede deres betænkning i 2017. Her blev det blandt andet anbefalet, at der etableres et videnscenter for historie og forsoning i Grønland.