Danmark og Grønland er klar: Historisk udredning skal sættes i gang nu

Udredningen kommer til at dække perioden fra Anden Verdenskrig og frem til i dag. Den kan blandt andet handle om spiralskandalen.
Statsminister Mette Frederiksen og Múte B. Egede underskriver fælleserklæring. Foto © : Naalakkersuisut
Skrevet af Christine Hyldal
09. juni 2022 08:45

Naalakkersuisut og den danske regering er blevet enige om en historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark. Og et kommissorium skal være klar senest i udgangen af oktober i år. 

Spiralskandalen
 

  • Debatten var voldsom, og følelserne sad udenpå tøjet, da den såkaldte spiralskandale og afkoloniseringen blev diskuteret i Inatsisartut i maj og starten af juni.
  • Det er DR, der har afsløret spiralskandalen i en podcast, der viste, at spiralerne udgjorde danske myndigheders strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.
  • Tusindvis af piger og kvinder fik påsat spiral fra 1966 til 1975.
  •  Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler.
  •  På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland. 
  • Flere af pigerne oplevede spiralpåsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget. Det fik store konsekvenser for pigerne både psykisk og fysisk. Flere fortæller om smerter og traumatiserende oplægninger.
  • Spiralopsætningen betød, at antallet af levendefødte børn blev nærmest halveret i 1970'erne: Fra 1.674 i 1964 til 638 i 1974. 
  • Der var ikke lovhjemmel til at påsætte spiraler på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, da strategien startede.

Afkolonisering

  • Dagen før, Inatsisartut-politikerne gik på sommerferie, blev endnu en beslutning om Grønlands og Danmarks fortid vedtaget.
  • Der skal nedsættes en kommission, der skal klarlægge, om Danmark levede op til FNs krav om afkolonisering med Grønlands overgang fra koloni til amt frem mod 1953.
  • Det omfatter blandt andet, om FN's Menneskerettigheder blev fulgt til punkt og prikke i forløbet.
  • Sidste år udkom bogen "Imperiets Børn" af journalist Anne Kirstine Hermann. Heri fremgår det, at Danmark bevidst tilbageholdte oplysninger for det daværende Landsråd om muligheder for Grønlands fremtid. 
  • Muligheder, som var fremsat af FN, da organisationen pålagde alle verdens lande at afskaffe sine kolonier i kølvandet på Anden Verdenskrig. 

Det vil sige, at selve grundlaget for udredningen skal ligge klar i oktober. Derefter skal udredningen sættes i gang.

Det sker på initiativ fra Naalakkersuisut, oplyser Naalakkersuisut selv i en pressemeddelelse.  

- Vi har de seneste år været vidne til den ene triste fortælling efter den anden. Historier med store personlige omkostninger for de berørte. Hele den grønlandske befolkning står bag kravet om, at der skal ske en historisk udredning, siger Múte Bourup Egede (IA), der er formand for Naalakkersuisut.  

Udredningen kommer til at dække perioden fra Anden Verdenskrig og frem til i dag. 

Spiralskandalen og afkolonisering

Den skal have fokus på de politiske beslutninger, begivenheder og øvrige forhold, der var med til at præge udviklingen af Grønland og den grønlandske befolkning og forholdet mellem de to lande, står der i pressemeddelelsen.

Helt konkret kan udredningen blandt andet komme til at handle om spiralskandalen, der har chokeret Grønland i løbet af den sidste halvanden måned. 

Inatsisartut har nemlig bedt om en uvildig udredning omkring de børn og kvinder, der fik spiral fra 1960'ene til 1991, og det  ønske har Naalakkersuisut bragt videre til den danske regering for to uger siden. 

Grunden til, at det bliver 1991, er, at sundhedsområdet blev hjemtaget det år.

 

LÆS OGSÅ Grønland og Danmark er enige: Der bliver en udredning af spiralskandalen - men det bliver svært

En anden ting, som er blevet debatteret ihærdigt, er Grønlands status som koloni. Den ophørte i 1953 og Naalakkersuisut vil efter Inatsisartuts ønske også sætte en udredning i gang om, hvorvidt den danske stat har overholdt de FN-forpligtigelser, der var i forbindelse med afkoloniseringen.

- Vi skal italesætte vores historie. Vi skal ha’ afdækket baggrunden for de forskellige beslutninger, der er taget i gennem årene, siger Múte Bourup Egede. 

Og det er den danske statsminister Mette Frederiksen (S) tilsyneladende enig med ham i.

- Det dansk-grønlandske forhold er stærkt og bygger på gensidig respekt for hinanden. Men vi har i den seneste tid fået kendskab til sager og forløb, som vidner om, at der fortsat er kapitler i vores fælles historie, som vi ikke har fået afdækket, siger hun i en pressemeddelelse.

Eksperimentbørn fik undskyldning

 Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke i Grønland og Uddannelses- og Forskningsministeriet i Danmark udarbejder i fællesskab et kommissorium for den historiske udredning, der skal varetages af uafhængige forskere. 

Kommissoriet skal være færdigt senest med udgangen af oktober. Politikere og embedsmænd skal indtil da diskutere, hvad der præcist skal undersøges. 

LÆS OGSÅ Hele Inatsisartut er enig: Der skal laves en udredning om spiralkampagnen

Siden 1945 har der været flere sager, som har sået splid mellem Danmark og Grønland. 

I marts i år undskyldte statsministeren til de i alt 22 eksperimentbørn, som blev fjernet fra deres familier og sendt til Danmark i 1951. 

En anden sag er fra 1968, da et amerikansk bevæbnet bombefly styrtede ned i nærheden af Thule Air Base. Flyet var lastet med brintbomber, og det havde Danmark ikke accepteret på sit territorium.

I 1995 kom det endeligt frem, at Danmark under Den Kolde Krig officielt tilkendegav, at Danmark ikke accepterede atomvåben på dansk jord, men reelt accepterede tilstedeværelsen af dem i Grønland.