Mimi Karlsen har budt danske embedsmænd til Grønland, der skal undersøge sagen, velkommen. Hun venter dog stadig svar.Foto: KNR

Grønland og Danmark er enige: Der bliver en udredning af spiralskandalen - men det bliver svært

Dokumentation bliver svær at finde, når den danske stat skal lave en udredning. Vigtige papirer kan være i flere forskellige arkiver flere forskellige steder.

Debatten om de 4500 piger og kvinder, der var helt ned til 13 år, og som fra midten af 1960'erne og til op i 1970'erne fik opsat spiraler, fortsætter.

Mange af pigerne og kvinderne blev ikke spurgt, før de fik lagt spiralen op. 

Den danske sundhedsminister vil starte en udredning af, hvad der skete dengang. Og Grønland skal assistere, siger naalakkersuisoq for sundhed, Mimi Karlsen fra Inuit Ataqatigiit.

LÆS OGSÅ Kvinder får krisereaktioner efter spiralskandalen – nu er der hjælp på vej

Det blev de to enige om, da de holdt et møde i sidste uge.

- Hvilke konsekvenser der er eller har været, ved vi ikke til fulde endnu. Derfor er det derfra, arbejdet skal starte - det er dét, der skal udredes, siger Mimi Karlsen til KNR.

- Der skal laves en udredning af, hvilket udgangspunkt man har haft, hvilke ordrer, der er givet og hvilke metoder man har haft.

Intet overblik over akter - et værre rod

Hun oplyser, at de forskellige dokumenter for det, der skete, er hos Landslægeembedet.

Spiralkampagnen

 

I den nye DR-podcast ”Spiralkampagnen” bliver dokumenter gravet frem, som viser, at spiralerne udgjorde danske myndigheders strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.

 

- Tusindvis af piger og kvinder fik påsat spiral fra 1966 til 1975.

 

- Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler.

 

- På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.

 

- Flere af pigerne oplevede spiralpåsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget. Det fik store konsekvenser for pigerne både psykisk og fysisk. Flere fortæller om smerter og traumatiserende oplægninger.

 

- Der var ikke lovhjemmel til at påsætte spiraler på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, da strategien startede.

 

- Derfor blev lovgivningen ændret til, at læger kunne vejlede piger under 18 år i prævention uden forældresamtykke. Det blev af flere læger tolket som, at pigerne kunne få påsat spiral uden forældresamtykke.

 
Kilde: DR-podcast "Spiralkampagnen"

Mimi Karlsen har inviteret danske embedsmænd til Grønland, hvor de kan undersøge dokumenter fra dengang - men hun venter stadig på svar. 

Men der venter et omfattende arbejde med at finde frem til de gamle sagsakter, der beskriver de danske myndigheders strategi for familieplanlægning i Grønland. 

Det skriver Departementet for Sundhed i et svar til KNR.

Ifølge departmentet er der nemlig ikke et arkiv med spiralkampagnens relevante akter. Landslægeembedet har oplyst til departementet, at der muligvis er tale om en kompliceret forespørgsel, fordi journalerne er overgivet mellem flere forskellige myndigheder gennem tiden.

Med andre ord kan det blive yderst vanskeligt at finde relevante papirer og notater, fordi dokumenterne kan være i flere forskellige arkiver flere forskellige steder.

Derfor kan Mimi Karlsen ikke svare på, hvornår udredningen kan ligge klar.   

Mindst en udredning mere på vej

Med den danske stats udredning af spiralkampagnen skal der laves to seperate undersøgelser.

Et enigt Inatsisartut vedtog nemlig i går, at anmode om "en uvildig udredning af de danske sundhedsmyndigheders svangerskabsforebyggelsespraksis i Grønland i årene omkring midten af 1960’erne til udgangen af 1991”. Altså den udredning, som Mimi Karlsen og hendes grønlandske kollega blev enige om i sidste uge.

Men et enigt Inatsisartut vedtog også i går, at Grønland selv skal nedsætte en kommission. Den skal klarlægge, om Danmark levede op til FNs krav om afkolonisering med Grønlands overgang fra koloni til amt frem mod 1953. Altså en kommission, der skal undersøge afkoloniseringen og ikke blot spiralkampagnen. 

LÆS OGSÅ Inge Thomassen: Jeg fik også spiral uden at vide det. Og den gjorde mig steril

Spiralkampagnen udsprang af, at de danske myndigheder var bekymrede for befolkningsvæksten i Grønland, som i 1965 var et dansk amt. En rapport fra 1965 viser, at der årligt blev født 500 børn udenfor ægteskab i Grønland, hvoraf en tredjedel af kvinderne var under 20 år.

Samtidig udfordrede befolkningsvæksten moderniseringen af Grønland, som blev dyrere for den danske stat end først antaget.

LÆS OGSÅ Arnannguaq Poulsen er en af de tusindvis af kvinder, der fik spiral: Det smerter, at jeg efterfølgende ikke kunne få børn

Spiralopsætningen betød, at antallet af levendefødte børn blev nærmest halveret i 1970'erne: Fra 1.674 i 1964 til 638 i 1974.

Sundhedsområdet blev hjemtaget i 1991 – og det er derfor, at udredningen skal dække årene fra 1970’erne til 1991. 

Hvis du har fået opsat spiral og føler dig alene, kan du henvende dig til Tusaannga på telefonnummer 80 11 80 eller per sms på 18 99.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl