Kvinder får krisereaktioner efter spiralskandalen – nu er der hjælp på vej
Psykologer og psykoterapeuter står klar til at tage imod ofre for spiralskandalen.
Det siger Mimi Karlsen (IA), der er naalakkersuisoq for børn, unge, familier og sundhed.
- At få indsat en spiral uden ens egen viden eller samtykke er en frygtelig oplevelse, som har traumatiseret mange kvinder. Flere kvinder beskriver, de oplever ubehagelige krisereaktioner og flashback efter udgivelsen af podcasten og den voksende debat i samfundet og på de sociale medier, siger Mimi Karlsen.
Spiralkampagnen
I den nye DR-podcast ”Spiralkampagnen” bliver dokumenter gravet frem, som viser, at spiralerne udgjorde danske myndigheders strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.
- Tusindvis af piger og kvinder fik påsat spiral fra 1966 til 1975.
- Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler.
- På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.
- Flere af pigerne oplevede spiralpåsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget. Det fik store konsekvenser for pigerne både psykisk og fysisk. Flere fortæller om smerter og traumatiserende oplægninger.
- Der var ikke lovhjemmel til at påsætte spiraler på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, da strategien startede.
- Derfor blev lovgivningen ændret til, at læger kunne vejlede piger under 18 år i prævention uden forældresamtykke. Det blev af flere læger tolket som, at pigerne kunne få påsat spiral uden forældresamtykke.
Kilde: DR-podcast "Spiralkampagnen"
- Derfor tilbyder vi nu gratis hjælp til de kvinder, som har behov for behandling til at bearbejde deres oplevelse fra dengang og de psykiske efterreaktioner, de oplever nu.
Hvis man ikke bor på et sted, hvor en psykolog eller psykoterapeut er i nærheden, kan samtalerne blive på telefon eller videoopkald.
Skandalen har rystet Grønland
Historien om spiralskandalen har rystet Grønland. Selv om mange har hørt om, at kvinder i deres familie eller bekendte fik spiral uden at vide det i 60’erne og 70’erne, har afsløringen i DR-podcasten alligevel chokeret. For omfanget af spiraloplægningen er enormt.
LÆS OGSÅ Naja Lyberth fik påtvunget spiral som 14-årig: - Det føltes som om, at der var knive inden i mig
Omkring 4.500 spiraler lagt op i grønlandske kvinder, og flere anede ikke, hvad der skete, eller de følte sig tvunget til det.
Indgrebene fortsatte frem til 1975 – og endda længere.
Nogle af kvinderne har ikke kunnet få børn som voksne.
Spiralkampagnen udsprang af, at de danske myndigheder var bekymrede for befolkningsvæksten i Grønland, som på daværende tidspunkt var et dansk amt. En rapport fra 1965 viser, at der årligt blev født 500 børn udenfor ægteskab i Grønland, hvoraf en tredjedel af kvinderne var under 20 år.
Samtidig udfordrede befolkningsvæksten moderniseringen af Grønland, som blev dyrere for den danske stat end først antaget.
Udredning fra 1960'erne til 1991
Og i Inatsisartut er 100 procent enighed om at anmode den danske regering om en udredning af skandalen.
Det var allerede planen efter første behandlingen i sidste uge, og i dag er forslaget endelig vedtaget.
Planen er at bede Danmark om at starte en ”uvildig udredning af de danske sundhedsmyndigheders svangerskabsforebyggelsespraksis i Grønland i årene omkring midten af 1960’erne til udgangen af 1991”.
Hvad en "uvildig udredning" skal indeholde, og hvad Grønlands rolle skal være, er uklart.
LÆS OGSÅ Hele Inatsisartut er enig: Der skal laves en udredning om spiralkampagnen
Sundhedsområdet blev hjemtaget i 1991. Ifølge Múte B. Egede (IA) , der er formand for naalakkersuisut, er det meget begrænset, hvad Grønland ved om sagen.
- Det skal være en yderst detaljeret og meget grundig udredning. Ofrene har krav på en ordentlig behandling, siger Múte B. Egede, der er formand for Naalakkersusiut.
Spiralerne, som kvinderne fik lagt op, hed Lippes Loop. De var større end dem, man bruger i dag. Foto: DR
Det er Naleraq, der har foreslået en udredning.
- Vi hele tiden fået stukket i hovedet, at ting sker i den bedste mening. Men når vi ser på det, så er der mange forfærdelige ting. Det her er en af dem. Det er skandaløst, siger Jens Napaattooq fra Naleraq.
- Det er en stor krænkelse. Et overgreb. En befolknings fremtid, der er besluttet hen over hovedet på befolkningen. Man kan ikke komme udenom betegnelsen folkedrab.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder vurderer også, at der er tale "grove krænkelser af menneskerettighederne".
Den danske sundhedshedsminister Magnus Heunicke har bekræftet overfor KNR, at han i sidste uge holdt et møde med Mimi Karlsen (IA).
LÆS OGSÅ Danmark åbner en smule mere op i spiralskandalen: Har holdt møde med Mimi Karlsen
“Vi havde en rigtig god og konstruktiv dialog, hvor vi var enige om, at samarbejde og tæt kommunikation mellem Grønland og Danmark er afgørende, og at Grønland vil gøre hvad de kan for at assistere Danmark i at få belyst denne ulykkelige sag bedst muligt,” siger Magnus Heunicke i et skriftligt svar til KNR.
Hvad “tæt kommunikation”, “samarbejde” og "assistere" betyder, oplyser han ikke.
KNR har siden tirsdag forsøgt at få et interview med Mimi Karlsen.
