Danmark åbner en smule mere op i spiralskandalen: Har holdt møde med Mimi Karlsen
Beretningerne om unge, grønlandske piger, der fra 1966 til midten af 1970'erne - og endda længere - fik sat spiral op uden deres eller forældrenes samtykke, har rystet Grønland.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder vurderer, at der er tale "grove krænkelser af menneskerettighederne", og et samlet Inatsisartut krævede for en uge siden en udredning om forløbet.
Men fra Danmark har der indtil videre ikke lydt mange ord. Dog bekræfter sundhedshedsminister Magnus Heunicke fra Socialdemokratiet nu, at han i sidste uge holdt et møde med Mimi Karlsen (IA), der er naalakkersuisoq for sundhed.
“Vi havde en rigtig god og konstruktiv dialog, hvor vi var enige om, at samarbejde og tæt kommunikation mellem Grønland og Danmark er afgørende, og at Grønland vil gøre hvad de kan for at assistere Danmark i at få belyst denne ulykkelige sag bedst muligt,” siger Magnus Heunicke i et skriftligt svar til KNR.
- I den nye DR-podcast ”Spiralkampagnen” bliver dokumenter gravet frem, som viser, at spiralerne udgjorde danske myndigheders strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.
- Tusindvis af piger fik påsat spiral fra 1966 til 1975.
- Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler.
- På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.
- Flere af pigerne oplevede spiralpåsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget. Det fik store konsekvenser for pigerne både psykisk og fysisk. Flere af pigerne fortæller om smerter og traumatiserende oplægninger.
- Der var ikke lovhjemmel til at påsætte spiraler på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, da strategien startede. Derfor blev lovgivningen ændret til, at læger kunne vejlede piger under 18 år i prævention uden forældresamtykke. Det blev af flere læger tolket som, at pigerne kunne få påsat spiral uden forældresamtykke.
- "Spiralkampagnen" bliver sendt på P1 fra den 8. maj.
Kilde: DR-podcast "Spiralkampagnen"
Hvad “tæt kommunikation” og “samarbejde” betyder, oplyser han ikke.
KNR forsøger lige nu at få et interview med Mimi Karlsen om, hvordan det er, at “Grønland skal assistere Danmark i at få belyst den ulykke sag”. Hvordan skal det gøres, og hvornår en udredning skal være færdig, vil vi også gerne vide.
Begrænset hvad Grønland ved om sagen
Sundhedsområdet blev hjemtaget i 1992, og derfor er det begrænset, hvad Grønland kender til sagen. Det sagde Múte B. Egede (IA), der er formand for Naalakkersuisut for en uge siden, da debatten bølgede i Inatsisartut-salen i to timer om spiral- skandalen.
- Vi medgiver, at det på ingen måde kan accepteres, at mindreårige får spiral uden forældres vidende, sagde han.
Forslagsstiller var Naleraq, der havde bedt om at få sagen på dagsordenen med henblik på en udredning om hele forløbet. Og det var der bred opbakning til – lige fra Atassut til Naleraq.
LÆS OGSÅ Hele Inatsisartut er enig: Der skal laves en udredning om spiralkampagnen
Hvordan det skal gøres, hvem, der skal gøre hvad, hvor meget Grønland skal gøre, og om der skal laves en kommission til at grave i Grønlands fortid som koloni, blev også debatteret - dog uden et konkret resultat.
Sikkert er det dog, at de folkevalgte politikere kræver, at en udredning om skandalen skal laves i en form for samarbejde mellem Grønland og Danmark, og de var også enige om, at det skal i gang snart.
Antal levendefødte i Grønland
I 1960’erne stiger antallet af levendefødte i Grønland betydeligt. Det topper i 1964.
1964: 1.674
1965: 1.596
1966: 1.608
1967: 1.507
1968: 1.418
1969: 1.151
1970: 999
1971: 851
1972: 770
1973: 706
1974: 638
1975: 671
1976: 715
1977: 783
1978: 717
1979: 794
1980: 913
Flere emner fra kolonitiden
KNR har tidligere talt med Astrid Nonbo Andersen, der forsker i erindrings-og historiepolitik hos Dansk Institut for Internationale Studier. Ifølge hende er spiralkampagnen endnu en historie om moderniseringen af Grønland - præcis ligesom de juridisk faderløse og eksperimentbørnene.
Og Grønland kommer til at kræve en undersøgelse af mere end blot spiralkampagnen i fremtiden, siger Múte B. Egede:
- Der er mange andre ting, der også kan udredes. Det her er blot et af de emner, der er foregået under kolonitiden, der skal undersøges. Og det må ikke trække i langdrag, sagde han.
Forslaget om en udredning skal behandles for anden gang i Inatsisartut 2. juni.
I starten af juni er der rigsmøde på Færøerne. Her kommer statsminister Mette Frederiksen også, og Múte B. Egede drøfte sagen med hende.
Det er DR, der har afdækket spiral-skandalen. Det skete en fem afsnit lang podcast, som blev udgivet i starten af maj.
Ifølge podcasten fik tusindvis af grønlandske piger og kvinder opsat spiral fra 1966 til midten af 1970’erne.
Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler. På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.
Ifølge podcasten følte en del kvinder opsætningen som et overgreb og tvang. Nogle oplevede endda, at de intet fik at vide.
Spiralen, der blev brugt, hed Lippes Loop. De var større end dem, man bruger i dag. Foto: DR
Det skete, fordi at de danske myndigheder var bekymrede for befolkningsvæksten i Grønland, som på daværende tidspunkt var et dansk amt. En rapport fra 1965 viser, at der årligt blev født 500 børn udenfor ægteskab i Grønland, hvoraf en tredjedel af kvinderne var under 20 år.
Samtidig udfordrede befolkningsvæksten moderniseringen af Grønland, som blev dyrere for den danske stat end først antaget. Spiralopsætningerne var med til at halvere antallet af levendefødte i perioden derefter.
