Politikerne er enige: Afkolonisering af Grønland skal undersøges

Inatsisartut vil nedsætte en kommission, der skal finde ud af, om Danmark levede op til FNs krav om afkolonisering, da Grønland blev til et amt i Danmark i 1953.
Et enigt Inatsisartut vil nedsætte en kommission til en historisk udredning af forløbet bag Grønlands afkolonisering. Foto © : Malik Brøns / KNR
04. juni 2022 11:22

Snart 60 år efter Grønland officielt gik fra at være en koloni til et amt under Danmark, skal hele afkoloniseringen nu endevendes. Det har et enigt Inatsisartut besluttet.

Politikerne vil nu nedsætte en kommission, der skal klarlægge, om Danmark levede op til FNs krav om afkolonisering med Grønlands overgang fra koloni til amt frem mod 1953.

Det omfatter blandt andet, om FN's Menneskerettigheder blev fulgt til punkt og prikke i forløbet.

Grundlaget for kommissionen og listen over dens medlemmer skal være klar til efteråret, mens arbejdet skal sættes i gang i denne valgperiode, fremgår det af beslutningen.

Siumut: Grønland blev snigløbet

Det er Doris J. Jensen fra Siumut, som har stillet forslaget om en kulegravning af forløbet bag afkoloniseringen.

Meget peger nemlig på, at Danmark i årene efter Anden Verdenskrig ikke spillede med helt åbne kort over for Grønland og ikke gav det daværende Landsråd den tilstrækkelige tid til at vælge vejen frem, mener hun.

- Vort land blev i sin tid blev snigløbet, og man må i retfærdighedens navn få undersøgt omstændighederne fra dengang helt til bunds, står der i beslutningsforslaget fra Siumut.

LÆS OGSÅ Kvinder får krisereaktioner efter spiralskandalen – nu er der hjælp på vej

Doris J. Jensen og Siumut henviser blandt andet til de skandaler, som de senere år er kommet frem i tiden før og efter Grønlands overgang fra koloni til amt,. Det gælder for eksempel tvangsflytning af beboere i Thule, forløbet med  eksperimentbørnene og den aktuelle sag med spiralkampagnen.

Og IA er enige.

- Hvis nationen (Danmark, red.) havde handlet efter de Forenede Nationers menneskerettigheder ved at vejlede os til selvstændighed, ville de rettigheder ikke være blevet overtrådt, og sårene mentalt og i sjælen kunne have været færre, lød det fra IA's Mariane Paviasen under debatten i Inatsisartut.

Også Naleraq har støttet forslaget, mens Demokratiit mener, at sagen om spiralkampagnen bør undersøges. Partiet tog dog i debatten ikke direkte stilling til forslaget om en udredning af afkoloniseringen, men overlod det til Lovudvalget.

Atassut forstår delvis forslaget, men, sagde Aqqalu Jerimiassen under 2. behandlingen:

- Lad os påtage ansvaret selv, og stoppe med at konstant smide skylden på andre.

Forslaget blev dog stemt igennem med 28 ud af 31 medlemmer i Inatsisartut. Ingen stemte imod eller hverken/eller.

Tidligere rapport er ikke god nok

2007 udkom Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med en historisk udredning om Grønlands afvikling som koloni. Men den er mangelfuld, konkluderer Inatsisartuts Lovudvalget.

LÆS OGSÅ Eksperimentbarn om undskyldning: En rejse på 70 år er snart slut

Sidste år udkom bogen "Imperiets Børn" af journalist Anne Kirstine Hermann. Heri fremgår det, at Danmark bevidst tilbageholdte oplysninger for det daværende Landsråd om muligheder for Grønlands fremtid. 

Muligheder, som var fremsat af FN, da organisationen pålagde alle verdens lande at afskaffe sine kolonier i kølvandet på Anden Verdenskrig. 

Det er uvist, hvad det vil koste at få lavet den vedtaget udredning.