Naalakkersuisut: Hjælpen er på vej til Sydgrønland
Mængden af storis i Sydgrønland er i år ekstraordinær og presser mange i regionen på pengepungen.
Situationen er især vanskelig for turisterhvervet. De tjener nemlig størstedelen af deres penge i lige netop disse uger og måneder. Men da storisen gør det umuligt for blandt andet krydstogtskibene at besøge Sydgrønland, er der ikke mange penge at tjene for de lokale turistoperatører.
Som vi har beskrevet her på KNR, får det nu flere turistaktører til at bede naalakkersuisut om hjælp.
Og deres nødråb er blevet hørt, forsikrer naalakkerusisoq for erhverv, Naaja Nathanielsen (IA).
- Vi løber så hurtigt, vi kan, for vi ved godt, at det haster, siger hun.
Naaja Nathanielsen anerkender, at der er tale om en ekstraordinær situation i Sydgrønland, som ikke kun rammer turisterhvervet, men hele regionen.
Men fordi situationen er enestående, eksisterer der ikke lovgivning, som muliggør, at Selvstyret kan kompensere de nødlidende virksomheder økonomisk her og nu.
- Vi mangler hjemmel til at udbetale penge lovligt. Uden den bryder jeg loven, siger Naaja Nathanielsen.
Indtil det juridiske er på plads, er det i første omgang banker og andre med investeringer i Sydgrønland, som kan hjælpe de trængte virksomheder. Det kan for eksempel ske ved at vente med at kræve betaling for lån, indtil situationen er normal igen.
Noget, som Pitsi Høegh, der ejer Greenland Sagalands, allerede har været ude med et ønske om.
- Vi har jo store låneomkostninger til banken, så hvis vi kan blive fritaget her i sommeren, vil det være godt, siger hun til KNR.
Forstår, hvis folk er utålmodige
Selvom storisen har drevet rundt og blokeret vandvejene i Sydgrønland siden begyndelsen af året, mener Naaja Nathanielsen ikke, at man kunne have forudset, at problemet vil opstå.
Hun henviser til, at det først var i sidste uge, at departementet fik en henvendelse fra en erhvervsdrivende om, at situationen var kritisk.
- Da jeg fik den første henvendelse, satte jeg straks i gang med at afdække problemets omfang. Som erhvervsdrivende synes man, at det går alt for langsomt. Det har jeg forståelse for. Jeg håber også, at der er forståelse for, at vi skal gøre tingene ordentligt, siger hun.
Det ser ud til, at erhvervslivet er mere utålmodigt end forstående. I hvert fald så Pitsi Høegh gerne, hjælpen kom med det samme.
- Nej, det er bestemt ikke godt nok. Tiden går, og vi har allerede ansatte, som skal have deres løn. Hvis lønnen ikke kan udbetales, så må vi afskedige folk, siger hun.
Forventer lovgivningen er på plads om tre til fire uger
Tidligere på ugen skrev departementet for erhverv i en pressemeddelelse, at naalakkersuisut er i gang med at få overblik over, hvor mange der mister penge som konsekvens af storisen.
Bagefter vil naalakkersuisut komme med et forslag til, hvem der skal hjælpes og hvordan.
I den forbindelse siger Naaja Nathanielsen til KNR, at man ikke kan gøre brug af den eksisterende katastrofehjælp, som før er givet til fiskere og fangere, da for eksempel turismebranchen ikke er omfatte af denne hjælpepakke.
- Hjælpen er ikke et halvt år væk. Vi vil få den hjemmel tilvejebragt meget hurtigt. Vi taler måske tre til fire uger. Jeg er overbevist om at Inatsisartuts partier godt forstår behovet og er vil være villige til at træde hurtigt sammen, siger Naaja Nathanielsen.
