Storisen tvinger krydstogtskibene til at aflyse Sydgrønland
Qaqortoq har i årevis været landets uofficielle krydstogthovedstad. Det er med længder den by, som flest krydstogtspassagerer slået vejen forbi, når de besøger Grønland.
Sådan bliver det ikke i år.
Storisen har siden årets begyndelse ligget som en tung dyne over fjordene i Sydgrønland. Derfor kan de store skibe ikke anløbe byerne i området, men aflyser og sejler i stedet til Paamiut og Nuuk.
Det kan mærkes hos Greenland Sagalands, der får størstedelen af deres omsætning fra netop krydstogtsturisme.
- I år forventede vi omkring 70 anløb i Qaqortoq, men 16 har allerede aflyst. Det har store økonomiske konsekvenser, da vi i år har investeret ekstra, og det giver lige nu hovedpine, siger Pitsi Høegh, der ejer Greenland Sagalands.
Hele byen er ramt
Også lidt længere mod syd i Nanortalik mærker de, at krydstogtskibene udebliver.
Her driver Minik Serano Frederiksen virksomheden Serano Boat Tours, der arrangerer ture for både private turister og krydstogtskibene. I de 25 år Minik Serano Frederiksen har boet i byen, har han aldrig oplevet så meget storis.
- Vi mister indtægter på grund af storisen. Det ikke kun mig, men hele byen. Cafeer, værtshuse, tøjbutikker og taxa har mistet det meste af deres indtægter udefra, siger han.
Minik Serano Frederiksen vurderer, at der allerede nu har været næste ti aflysninger. Det er meget i en by som Nanortalik, der før sæsonen begyndte forventede at få cirka 40 anløb.
Han minder også om, at kommunen går glip af de indtægter, den kunne have tjent på den nye miljø og vedligeholdelsesafgift. Afgiften giver nemlig kommunerne mulighed for at tage en afgift på op til 50 kroner per passager, der går i land.
Håber på hjælp fra politikerne og vejrguderne
Som situationen er lige nu, kan Pitsi Høegh og Minik Serano Frederiksen kun bede til guderne om at få isen til at forsvinde.
Men for de lokale virksomheder, der lever af turismen, er det ikke en holdbar situation at lægge deres skæbne i hænderne på de højere magter.
Der er regninger, som skal betales, og det er ikke let, når man ikke tjener penge.
Derfor håber de, at der hjælp fra landets politikere.
- Vi har jo store låneomkostninger til banken, så hvis naalakkersuisut og bankerne kan blive enige om, at vi kan blive fritaget her i sommeren, vil det være godt. Katastrofehjælp kan også komme i spil, men det er op til naalakkersuisut. Det vil være en kæmpe hjælp, siger Pitsi Høegh.
Minik Serano Frederiksen håber også, at der vil komme en håndsrækning til Sydgrønland.
- Jeg håber på en hjælpepakke fra naalakkersuisut, som minder om den, vi så under coronapandemien. Det er vigtigt, hvis turismen i Sydgrønland skal overleve, siger han.
