Opdateret: Mand anholdt for skyderi i Tiniteqilaaq
Opdateret 11.15.
Klokken 06.42 modtog politiet en anmeldelse om skud affyret i Tiniteqilaaq på østkysten.
Det skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse.
Det er en mand, som har affyret skud.
Klokken 11 blev manden anholdt for skyderiet. Han er nu i politiets varetægt.
Området er sikret og politiet opfordrer borgerne til at blive væk for at give politiet plads til at arbejde.
To personer er blevet såret. De to sårede personer er blevet evakueret.
En af dem er hårdt såret.
Grønlands Politi og sundhedspersonale er tilstede i bygden. Politiet har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunktet. Situationen bliver løbende opdateret.