Flere isbjørne end normalt i 2024
Den er hvid, plysset, den vejer omkring 500 kilo og kan løbe lige så hurtigt, som en tunet knallert kan køre.
Isbjørnen er i år – oftere end vanligt – blevet spottet igen og igen spankulerende rundt tæt på byer og bygder i Sydgrønland.
Et fænomen der skyldes langt større mængder af storis end normalt.
- De isbjørne, som vi har i Sydvestgrønland, kommer til Sydgrønland med storisen. Nogle af dem bliver i Sydgrønland, mens andre vandrer nordpå langs vestkysten. Og i år har vi rigtig meget storis.
Det siger siger biolog og afdelingschef ved afdeling for pattedyr og fugle på Grønlands Naturinstitut, Fernando Ugarte.
De mange isbjørne har skubbet til aktiviteten på de sociale medier. Fra deres både og hytter har folk filmet bjørnen snuse rundt blandt rygeovne og sandkasser.
Men landets nationaldyr vækker ikke kun begejstring.
I Sydgrønland har bjørnene fået både borgmesteren og fåreholderforeningen til at opfordrer Naalakkersuisut til at hæve isbjørnekvoten.
Østgrønlænderne har den seneste måned oplevet flere farlige situationer med bjørne, der er kommet for tæt på mennesker.
I slutningen af juli blev en tysk forsker også angrebet af en isbjørn på Trailliup Immikkeertivi (Traill Ø) ved Mestersvig.
Selvom dyret er facinerende, skal man ifølge Fernando Ugarte da også huske, at behandle dyret med den allerstørste respekt. Og med flere isbjørne, der vandrer fra syd og op langs vestkysten, skal man omkring Nuuk også tage sig sine forholdsregler, mener han.
- Ja, de er jo farlige. De er rovdyr, siger han.
- Men de går ikke på jagt efter mennesker. Vi er ikke deres naturlige føde. Normalt er det muligt at skræmme dem, hvis man har det rigtige værktøj.
Føles vildere, end det er
Hopper man et halvt århundrede tilbage i tiden, vil man ikke kunne se lige så mange hvide kæmper vandre rundt som i dag.
Ifølge Fernando Ugarte har en bedre forvaltning af isbjørnene i hele arktis resulteret i vækst i antallet.
- For snart tyve år siden fik vi kvoter, og siden dengang har isbjørnene haft mulighed for at gå hele vejen til byer og bygder, når kvoten er blevet opbrugt, siger han.
- Derfor kan det godt føles som om, der er kommet mange flere isbjørne. Men det er ikke sådan, at der er sket en eksplosiv vækst.
- Omkring Nuuk har vi for eksempel haft isbjørne næsten hvert år siden 2009. Vi har altså haft isbjørne som en del af vores landskab i mange år efterhånden, siger han.
Isbjørnen er ikke kategoriseret som et truet dyr i Grønland. Den er dog mærket som sårbar, fordi man forventer, at bestanden vil blive reduceret med 30 procent mellem 2015 og 2050 på grund af klimaforandringerne.
Se mod andre lande
Lader man blikket vandre mod andre lande, hvor isbjørnene lever, er Grønland langt fra enestående. Hverken når det kommer til antallet af isbjørne eller angreb.
- Overhovedet ikke. Der er andre steder, hvor der er mange flere. Områder, hvor folk er vant til at bo med isbjørnene. Både i Rusland, Alaska, Canada og Norge, siger han.
Her er man ifølge Fernando Ugarte vant til at holde øje med isbjørne, når man går ud. Man bærer signalpistoler, våben og har tillagt sig nogle vaner, som gør det sikrere at leve i pagt med isbjørne.
- Det handler mest om at få en kultur, der passer til, at man har isbjørne, siger han.
En kultur, man længe har haft i Nordvest- og Østgrønland, men som måske ikke er kommet helt til Sydvestgrønland endnu.
Er højere kvoter, og det at skyde isbjørnene, den bedste løsning for at undgå farlige situationer med bjørne?
- Kvoter er ikke alene en løsning til mere sikkerhed.
- Formålet med kvoter er at sikre, at fangsten er bæredygtig. Men det spørgsmål må du hellere stille til politikerne, svarer Fernando Ugarte.
Men som biolog ser du det så som en fornuftig løsning at sætte kvoten op?
- Ikke hvis kvoten ikke er bæredygtig.
