Urani Naamik Narsaq efter forbud: Vi stopper ikke
Det er ikke længere tilladt at forundersøge, efterforske og udnytte uran i Grønland.
Uranforbuddet blev vedtaget med et spinkelt flertal i Inatsisartut i tirsdags: 12 stemte for forbud, og ni stemte imod ud af de 26 politikere, der var tilstede i salen.
- Paragraf 1: Forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af uran er ikke tilladt.
- Hvis forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse er rettet mod et andet råstof end uran, så må det gennemsnitlige indhold af uran ikke være over 100 gram per ton, altså 100 ppm.
- Paragraf 2: Naalakkersuisut kan fastsætte regler om, at forbuddet også skal gælde for andre radioaktive grundstoffer end uran.
- Paragraf 3. Naalakkersuisut kan indskrænke eller tilbagekalde enhver tilladelse til forundersøgelser, efterforskning eller udnyttelse af mineralske råstoffer, hvis der ikke kan ske udnyttelse i overensstemmelse med paragraf 1.
- Der kan idømmes foranstaltninger i form af bøde.
For stemte Inuit Ataqatigiit og Naleraq - og dermed fik koalitionen et af deres store valgløfter opfyldt.
Det glæder selvsagt formanden for foreningen Urani Naamik i Narsaq, der har kæmpet for et uranforbud med alt, hvad medlemmerne har haft i sig i løbet af det sidste år.
- Vi har været ved at opgive, men alle vores anstrengelser betaler sig nu, siger formand siger Jan Rehtmar-Petersen.
- Vi har kæmpet for, at Kuannersuit-projektet ikke skulle starte. Vi mener nu, at vi er lykkedes med kampen.
Narsaq på grønlandskortet
Og Narsaq har for alvor været på grønlandskortet i år, hvor der har blæst andre politiske vinde over fjeldet Kuannersuit bag Narsaq, hvor det australske selskab Greenland Minerals gerne vil grave efter sjældne jordarter i fjeldet. Men uran vil følge med som et biprodukt.
LÆS OGSÅ GRAFIK: Fra fjeld til fragt - sådan vil GM udvinde uran og sjældne jordarter i Kuannersuit
Med forbuddet mod udvinding af uran bliver det ikke muligt for Greenland Minerals at sende gravkoen ind i minegangen, for med uranforbuddet er der nemlig indført en bagatelgrænse. Det betyder, at Naalakkersuisut vil sætte en smertegrænse for, hvor meget uran der må udvindes.
Ingen veste er lagt på hylden
Hvis forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse er rettet mod andre stoffer end uran (som det er tilfældet med Kuannersuiut), må det gennemsnitlige indhold af uran ikke være over 100 gram per ton, altså 100 ppm.
Grænsen er indført, fordi der er radioaktive grundstoffer mange steder i den grønlandske undergrund. I Kuannersuit, som er det mest kendte sted med forekomst af uran i landet, indeholder malmen for eksempel omkring 300 ppm (milliontedele) uran og 800 ppm thorium.
Det vil altid bekymre os, om loven bliver ændret igen.
For Urani Naamik i Narsaq betyder forbuddet dog ikke, at foreningens medlemmer har lagt deres røde veste med den gule sol på ryggen på hylden og læner sig tilbage og slapper af.
De er nemlig bekymrede for, om forbuddet mod uran vil blive ophævet i fremtiden. Et flertal i Inatsisartut kan til hver en tid ændre i lovgivningen, når det drejer sig om forbud mod uranudvinding.
Borgermøde i Narsaq i februar om mineprojektet i Kuannersuit. Læg mærke til Kalistat Lund i rød vest, som stillede op for IA til Inatsisartutvalget. I dag er han naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø. Foto: Malik Brøns/KNR
- Det vil altid bekymre os, om lovgivningen nu bliver ændret igen. I Narsaq har vi bekymret os i 10 år nu, og vi ønsker inderligt, at vi ikke skal bekymre os hver eneste gang der er valg, siger Jan Rehtmar-Petersen.
- Jeg håber, at de fremtidige politikere vil være tilbageholdende med at ændre lovgivningen.
Siumut lover: Ingen zigzagkurs
Og det er der faktisk heller ikke noget, der tyder på - i hvert fald ikke lige nu. Selv om Siumut stemte imod uranforbuddet i tirsdags, har formand Erik Jensen ingen planer om at sætte det på dagsordenen i Inatsisartut igen.
Hvis Siumut skulle stå i spidsen for Naalakkersuisut igen, vil I så arbejde for at genophæve uranforbuddet?
- Det regner jeg ikke med lige nu. Grønland har ikke brug for en politisk zigzagkurs. Vi synes ikke det er passende, at vi går til valg på at ophæve det forbud igen, siger Erik Jensen til KNR.
- Vi vil ikke sende det signal til investorerne, at tingene ændrer sig, hver gang der er regeringsskifte. Så vi regner ikke med at skulle ændre det for nu. Vi holder fast i flertallets beslutning.
LÆS OGSÅ I dag bliver det afgjort: Nultolerance mod uran eller ej?
En anderledes tristesse er der hos fagforeningen SIK. Her tøver formand Jess G. Berthelsen ikke med at kalde tirsdag i denne uge for "en trist dag i Grønland".
Ifølge fagforeningsbossen, der repræsenterer de arbejdere, der kunne have fået job i de nu kuldsejlede mineprojekter rundt om i landet, er uranforbuddet faktisk stik imod koalitionens egne valgløfter. For IA gik også gik til valg på at forbedre befolkningens levestandard. Og et nej til uran er lige med et nej til nye indtægter, mener SIK-formanden.
- Det vil påvirke vores medlemmers økonomi i allerhøjeste grad.
- Vi skal i lønforhandling med Naalakkersuisut i næste uge. Og jeg ved præcis, hvad de vi svare på, når vi kræver lønstigninger. At de ikke har råd til det, siger Jess G. Berthelsen.
Demonstration ved lufthavnen i Narsarsuaq i februar. Foto: Malik Brøns/KNR