Mineprojektet ved Kuannersuit vil uden tvivl blive ramt af forbuddet, hvis det bliver vedtaget i dag. Foto: KNR / Malik Brøns

I dag bliver det afgjort: Nultolerance mod uran eller ej?

Otte år efter nultolerancen mod uran blev ophævet, skal Inatsisartut stemme om forbuddet igen i dag. Her er Grønlands eksplosive vej væk fra forbud og måske tilbage igen.

I dag skal Inatsisartut stemme om, hvorvidt der igen skal være forbud mod forundersøgelse, efterforskning og udnyttelse af uran i Grønland.

Dermed er Inuit Ataqatigiits måske mest markante valgløfte til eksamen. På forhånd har lovforslaget stemmer fra både Naleraq og Inuit Ataqatigiit, imens Siumut og Demokraatit vil stemme imod. 

Fakta om Kuannersuit-projektet:

 

  • Kuannersuit ligger cirka 7,5 kilometer nord for byen Narsaq.
  • Hvis Greenland Minerals får en udvindingstilladelse, bliver det i en åben mine i 700 meters højde.
  • Greenland Minerals vil holde minen i drift i 37 år.
  • Projektet forventes at skabe 328 grønlandske arbejdspladser, når minen er i drift.
  • Området indeholder blandt andet sjældne jordarter, uran og thorium.
  • Minen vil producere 3 millioner ton malm om året.
  • På 37 år vil minen producere 111 millioner ton restaffald og 111 millioner ton gråbjerg (ubrugt klippemateriale).

Kilde: Greenland Minerals VVM og VSB-rapport.

Det betyder, at 16 er for, og 13 er imod - og i midten står Atassut med to medlemmer af parlamentet, som hverken er for eller imod.

 

LÆS OGSÅ Greenland Minerals har brugt 145 millioner kroner på efterforskningsudgifter

Atassut er støtteparti for koalitionen, og Atassut foreslår, at der skal være en folkeafstemning om udvinding af uran. Som det ser ud nu, har det forslag flere tilhængere end modstandere i Erhvervs- og Råstofudvalget - men ikke i Inatsisartut. Og dermed ser det ud til, at et uranforbud igen bliver til virkelighed i dag. 

Frygt: Investorer bliver skræmt væk

Generelt er oppositionspartierne og Atassut bange for, at et uranforbud vil skræmme investorer væk fra Grønland.

I lovforslaget lægger Naalakkersuisut nemlig op til, at der bliver indført en såkaldt bagatelgrænse. Det betyder altså, at Naalakkersuisut vil sætte en smertegrænse for, hvor meget uran der må udvindes.

Hvis forundersøgelse, efterforskning eller udnyttelse er rettet mod andre stoffer end uran, så må det gennemsnitlige indhold af uran ikke være over 100 gram per ton, altså 100 ppm.

LÆS OGSÅ GRAFIK: Fra fjeld til fragt - sådan vil GM udvinde uran og sjældne jordarter i Kuannersuit

Grænsen er indført, fordi der er radioaktive grundstoffer mange steder i den grønlandske undergrund. I Kuannersuit, som er det mest kendte sted med forekomst af uran i landet, indeholder malmen for eksempel omkring 300 ppm (milliontedele) uran og 800 ppm thorium. 

Mineprojektet ved Kuannersuit vil uden tvivl blive ramt af forbuddet, hvis det bliver vedtaget i dag. Og det franske selskab Orano har allerede stoppet sin efterforskning efter uran, efter Inuit Ataqatigiit kom til magten. Orano havde to efterforskningslicenser. 

Det er især bagatelgrænsen, som Siumut og Demokraatit er imod.  

Og det er langt fra første gang, at uran skiller. Her er et overblik over uranens historie i Grønland:

  • 1953: Nultolerance mod uran blev indført. Samme år bliver Grønland et amt i Danmark. 
  • 1955: Der blev funder uran ved Kuannersuit ved Narsaq. Forskningscenteret Risø laver efterfølgende flere undersøgelser. 
  • 1957: Professor Niels Bohr bliver æresborger i Narsaq, fordi det så ud til, at området kunne levere uranmalm til Risø.

1979: En 960 meter lang skakt blev etableret gennem Kuannersuit. I alt blev der sendt 4.500 tons uranholdigt malm til Risø, hvor der blev lavet forsøg.


Kuannersuit. Foto: Malik Brøns, KNR
 

  • 2009: Grønland får selvstyre og hjemtager råstofferne. Dermed er det op til landet selv i store træk at bestemme, hvad der skal ske med værdierne i undergrunden. Grønlænderne får via Selvstyreloven selv retten til indtægterne for råstofudvindingen. 

    Ilden til lunten på debatten om hvad der skal ske med undergrunden, bliver dog for alvor antændt af Aleqa Hammond, da hun bliver formand for Naalakkersuisut i 2013. 
  • 24. oktober 2013: Nultolerancen bliver ophævet med det snævrest mulige flertal i Inatsisartut: 15 stemmer for og 14 imod. For stemmer Siumut og Atassut og imod stemmer Inuit Ataqatigiit, Demokraatit, Partii Inuit og Hans Enoksen.

    Det baner vejen for, at Naalakkersuisut begynder at behandle ansøgninger om mineprojekter med uran og andre radioaktive mineraler. 

    Men det betyder også, at Grønland bryder med hele rigsfællesskabets nultolerance over for radioaktivt materiale. For nu kan Grønland – i hvert fald i teorien – eksportere uran. Og så stejler Danmark. Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt mener, at Danmark skal have mulighed for at blokere for uransalget, fordi der er tale om et sikkerhedspolitisk spørgsmål.

    Siden arbejdede Danmark og Grønland sig frem mod en aftale, der skulle sikre, at det radioaktive stof ikke havner i skumle diktatorers våbenprogrammer eller i hænderne på deciderede terrorister.
     
  • 19. januar 2016: Grønland og Danmark indgår en aftale om reglerne for fremtidig kommerciel eksport af den uran, der befinder sig i den grønlandske undergrund.



Foto: Malik Brøns, KNR

  • 18. december 2020: Mineselskabet Greenland Minerals tager et stort skridt frem mod en egentlig udvindingstilladelse: Selskabet har fået godkendt deres miljøvurdering for udvinding af sjældne jordarter og dermed uran i Kuannersuit til offentlig høring. Det daværende koalition med Siumut, Demokraatit og Nunatta Qitornai sender projektet i offentlig høring.
     
  • I februar 2021 bliver der holdt borgermøder i Sydgrønland, hvor modstanden mod mineprojektet er stor. 

    Kuannersuit ender simpelthen med at eksplodere mellem hænderne på politikerne i Inatsisartut: Siumuts nye ledelse er i lang tid nølende og uklare i forhold til, om de vil tillade udvinding af uran. Det får koalitionspartneren Demokraatit til at forlade regeringen og smække hårdt med døren. 

    På den anden side vejrer Inuit Ataqatigiit morgenluft og kører frem med en hård agenda imod udvinding af uran. Kim Kielsen udskriver valg til Inatsisartut i utide.
     
  • 6. april 2021: Inuit Ataqatigiit vinder valget. Kommunalvalg bliver holdt samme dag, og IA marcherer frem i Sydgrønland og Siumutborgmesteren i kommune Kujalleq må forlade borgmesterkontoret til fordel for Stine Egede (IA).