GRAFIK: Fra fjeld til fragt - sådan vil GM udvinde uran og sjældne jordarter i Kuannersuit
Flere mineprojekter i Grønland rykkede i slutningen af 2020 tættere på virkelighed.
Et af dem er det såkaldte Kuannersuit-mineprojekt, hvor det australske mineselskab Greenland Minerals vil åbne en mine, der skal være i gang i døgndrift i mindst 37 år.
Her vil mineselskabet udvinde såkaldte ’sjældne jordarter’. Sjældne jordarter dækker over 17 forskellige grundstoffer, som bruges i alt fra mobiltelefoner, computere, solceller, vindmøller, elektriske biler og meget andet.
Faktaboks
- Hvert år vil Greenland Minerals sprænge tre millioner tons malm. Af de tre millioner tons vurderer mineselskabet at kunne udvinde cirka:
- Sjældne jordarter: 30.000 tons pr år.
- Uranprodukt: 517 tons pr år.
- Zink: 15.000 tons pr år.
- Flourit: 8.700 tons pr år.
- Malmen indeholder også thorium, lithium og beryllium, men det bliver deponeret i affaldsdepoter, da det ikke kan betale sig at bearbejde.
Ud over sjældne jordarter kommer Greenland Minerals også til at udvinde uran, zink og mineralet flourit som biprodukt.
Greenland Minerals har endnu ikke fået tilladelse til at udvinde noget fra Kuannersuit. Hvornår det eventuelt sker, er der ingen, der ved endnu.
Fra fjeld til fragt
Får Greenland Minerals en tilladelse, vil selskabet lave en åben mine, hvor store stykker fjeld (gråbjerg) sprænges væk for at komme ind til de sjældne jordarter.
De værdifulde grundstoffer og mineraler skal gennem en længere proces, fra de ligger i fjeldet, til de kan læsses ombord på skibe og fragtes til Kina, hvor næste fase af bearbejdningen kommer til at foregå.
Når de værdifulde fjeldstykker er sprængt i den åbne mine, transporteres stykkerne til to bearbejdningsanlæg.
Først skal malmen gennem en koncentrator (stenknuser), hvor malmen bliver knust i mindre størrelser og blandet med et kemisk reagens, som er med til at adskille de forskellige grundstoffer fra fjeldstykkerne.
I den proces bliver både zink og mineralet flourit klar til transport til skib, mens de sjældne jordarter og uranen bliver sendt videre til et nærliggende raffinaderi.
I raffinaderiet skal bruges både salt- og svovlsyre til at adskille de sjældne jordarter og uranen fra fjeldstykkerne.
Raffinaderiet omfatter et svovlsyreanlæg og et klor-alkalianlæg (kaustisk soda og saltsyre). Anlæggene skal bruge 1,7 millioner kubikmeter vand fra Narsaq-elven, og desuden skal der bruges op mod 300.000 tons kemikalier og reagenser.
Efter raffinaderiet kan de sjældne jordarter og uranen transporteres i tønder til skibe ved havnen, som herefter sejler tønderne til Kina.
Restaffaldet
Minen kommer til at skabe 111,7 millioner tons restaffald i løbet af de 37 år, som minen skal være i gang.
Restaffaldet bliver transporteret i rørledninger og anbringes i to depoter: Et er til restaffald fra stenknuseren og et til restaffald fra raffinaderiet.
Depoterne kommer til at ligge i Taseq-søen.
I depoterne vil 55 procent af al uran og 100 procent af al thorium blive deponeret.
Kemikalierne, der bliver brugt i bearbejdningsanlæggene, bliver også sendt gennem rørledningerne til depoterne.
Ud over affaldsdepoterne bliver der også deponeres 111 millioner tons stenaffald i et åbent affaldsdepot tæt på selve minen.
Projektet er delt op i tre faser:
- Anlægsfasen:
Her skal der blandt andet bygges veje, et elværk, depoter, en havn og boliger til minearbejderne.
Greenland Minerals vurderer, at der skal bruges 200 grønlandske medarbejdere og 971 udenlandske arbejdere.
Anlægsfasen ventes at tage tre år.
- Driftsfasen:
Dette er tiden, hvor selve minen er i gang. I den periode vurderer Greenland Minerals, at 328 grønlændere skal arbejde i forbindelse med minen, mens 387 bliver udenlandske.
Greenland vil holde minen åben i 37 år.
- Nedlukningsfasen:
Når minen lukkes, skal boliger, bearbejdningsanlæg og andre bygninger rives ned, og naturen skal genoprettes. I den periode vurderer Greenland Minerals at beskæftige 41 grønlandske medarbejdere og 7 udenlandske.
Nedlukningen af minen forventes at tage seks år.
