Naalakkersuisut presser på for løsning om erstatning

Ifølge formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, presser naalakkersuisut den danske regering for, at der er en løsning om erstatning til kvinderne i spiralsagen inden årets udgang.
Kvinderne i spiralsagen bør få erstatning inden årets udgang, mener Jens-Frederik Nielsen. Her hilser han og statsminister, Mette Frederiksen, på de berørte kvinder. Foto © : Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
08. oktober 2025 11:57

Den danske regerings ambition om en forsoningsfond har fået en hård medfart hos flere af de berørte personer, der kræver erstatning fra den danske stat.

Tidligere på måneden kritiserede tre personer fra spiralskandalen, sagen om de juridisk faderløse og tvivlsomme bortadoptioner, at statsminister, Mette Frederiksen, udmeldte idéen om en forsoningsfond uden at være konkret på, hvad det egentlig indebærer. Udmeldelsen kom i en pressemeddelelse for 16 dage siden.

Det skaber nemlig ubesvarede spørgsmål og usikkerhed om, hvem der er berettet til at få erstatning, og hvad det kræver, lyder kritikken.

Sådan lyder beskrivelsen af forsoningsfonden

Regeringen ønsker at etablere en forsoningsfond, der kan give individuel økonomisk godtgørelse til grønlandske kvinder i spiralsagen og til andre grønlændere, som har været udsat for svigt og systematisk forskelsbehandling, fordi de er grønlændere, står der beskrevet i en pressemeddelelse.

Spørger man formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, er kritikken forståelig.

- Jeg forstår den godt. Og oprettelsen af en fond kan godt lyde som noget, der kan tage rigtig, rigtig lang tid. Men det jeg kan sige fra naalakkersuisuts side er, at vi arbejder på, at der er en konkret løsning inden året er omme. Det presser vi meget på for, siger Jens-Frederik Nielsen.

Hvilket signal sender det fra den danske regering, når der ikke er nogen lovning om erstatning til kvinderne i spiralsagen?

- Lige nu skal vi fokusere på det konkrete at få pengene udmøntet. For det er helt klart i vores interesse, at den erstatning kommer så hurtigt som muligt. Der er blevet oprettet en fond, nu skal vi se, hvordan vi konkret får udmøntet tingene, og det presser naalakkersuisut på for.

Individuelle godtgørelser

KNR har forelagt kritikken for statsministeriet, men det har ikke været muligt at få et interview med statsministeren.

Fonden blev også nævnt i Mette Frederiksens åbningstale i Folketinget onsdag.

- Piger helt ned til 12 år fik ufrivilligt sat en spiral op. De blev frataget retten til at bestemme over deres egen krop. Vi kan ikke gøre det om. Vi kan ikke give grønlandske kvinder de børn, de aldrig fik. Vi kan ikke omgøre det svigt. Men vi kan tage ansvaret på os.

- Og det gjorde vi i forrige uge. Da jeg sammen med formanden for naalakkersuisut gav en uforbeholden undskyldning. Og anmeldte, at Danmark vil etablere en Forsoningsfond, der kan give individuelle godtgørelser, sagde Mette Frederiksen.

Krav om erstatning

  • I marts 2024 stævnede 143 kvinder fra spiralsagen den danske stat. De kræver knap 43 millioner kroner samlet i godtgørelse fra staten for brud på menneskerettigheder. Det svarer til 300.000 kroner per person. Sagen forventes at skulle for retten i starten af 2027.
  • I februar 2023 stævnede 27 personer, der er kendt som ‘juridisk faderløse’, den danske stat – også for brud på menneskerettigheder. De kræver 125.000 kroner hver i godtgørelse. Det er et samlet erstatningskrav på godt 3,3 millioner kroner. Sagen forventes at skulle for retten i oktober og november 2026.
  • På Grønlands nationaldag den 21. juli 2024 sendte fire personer et erstatningskrav til den danske stat for uretmæssige adoptioner, der fandt sted i 1950’erne og årtier frem. De kræver samlet en million kroner – 250.000 kroner hver. Der er endnu ikke fastsat en dato for, hvornår retssagen kan begynde.

Folketingets Grønlandsudvalg afholder i dag en ceremoni i Folketinget for at markere undskyldningen til kvinderne i spiralsagen.

- Mindst 30 til 40 af kvinderne, der er direkte berørt, er bosat i Danmark. Grønlandsudvalget vil gerne markere undskyldningen, så kvinderne kan opleve det personligt. Det er der behov for, hvis vi skal initiere en større healingsproces, udtaler IA's Aaja Chemnitz, der er formand for Grønlandsudvalget.