Professor: USA's million-tilbud får os til at glemme skandalesager

Se op, der er en flyvende elefant!

Det gamle trick med at aflede opmærksomheden er, hvad USA for nylig gjorde i Grønland. 

Det mener Martin Marcussen, professor og ekspert i diplomati ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

Med tilbuddet om at yde rådgivning for knap 83 millioner kroner til råstof-, turisme- og uddannelsesområdet herhjemme, har amerikanerne afledt opmærksomheden fra andre sager.

- De har dirigeret vores opmærksomhed i retning af de 83 millioner kroner og måske en lille smule væk fra de væsentlige problemstillinger, som vi burde bruge meget mere tid på at diskutere, siger Martin Marcussen.

Han peger blandt andet på striden om servicekontrakten på Pituffik, som stadig er uløst og på, at amerikanerne stadig ikke har fjernet affald efter landets tidligere forsvarsanlæg i Grønland. 

I stedet sagde den danske stat i 2018 ja til at rydde op i amerikanernes krigsskrot.

- Så på den måde har amerikanerne leveret et rigtig godt stykke diplomatisk arbejde, siger Martin Marcussen.

Penge er helt almindelig diplomati

En løsning på servicekontrakten på Pituffik er dog stadig helt afgørende for, at USA og Grønland i fremtiden beholder et tæt samarbejde, påpeger Naalakkersuisut.

Alligevel har støttepakken fra USA mest af alt fanget politikernes interesse.

IA mener, at det mest er USA, der får gavn af aftalen. 

SF og Konservative Folkeparti i Danmark mener, at USA forsøger at så splid mellem Grønland og Danmark med millionerne.

LÆS OGSÅ IA og Naleraq: Beslutninger om USA-støtte er taget over hovedet på os

Og Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir V. Barbin, mener, at USA forsøger at forskyde magtbalancen i Arktis med investeringer i Grønland.

Men det er helt almindeligt, at et land har penge med, når det åbner en repræsentation i et land - præcis som USA, der netop nu er i gang med åbne et konsulat i Nuuk.

- Det er helt normalt, at man på en eller anden måde har nogen midler med, som kan fremme arbejdet med at arbejde diplomatisk. Så det i sig selv er ikke så usædvanligt, siger Martin Marcussen.

Unødvendigt hemmelighedskræmmeri

Til gengæld har forløbet op til aftalen med USA været præget af helt unødvendigt hemmelighedskræmmeri, vurderer Martin Marcussen.

Det amerikanske udenrigsministerium orienterede i januar i år "i fortrolighed" Grønlands repræsentant i Washington D. C. og Den Danske Ambassade i USA om, at den amerikanske regering ville bruge 12,1 millioner dollars til civile projekter i Grønland i år.

Det fremgår af et svar til Grønlandsudvalget i Folketinget fra udenrigsminister Jeppe Kofod.

I februar blev pengene godkendt af USA's Kongres, og først 23. april blev Inatsisartut og Folketinget orienteret.

LÆS OGSÅ Aaja Chemnitz og Aki-Matilda Høegh-Dam: Ja tak til dollars - på fair betingelser

Men både Naalakkersuisut, den danske regering og USA kunne lige så godt have været åben om forløbet, siger Martin Marcussen.

- Hvis man kigger på, hvad det går ud på - de 83 millioner kroner - så er der ikke noget reelt kritisk eller politisk i det på nogen måde, der kan begrunde eller retfærdiggøre, at det skulle holdes fortroligt.

Faktisk er det i dag ret 'gammeldags' inden for diplomatien at stemple sager 'fortroligt', siger Martin Marcussen.

Men måske skyldes lukketheden sidste års tilbud fra præsident Trump om at købe Grønland og andre tidligere kritiske sager om USA's interesser i Grønland, siger Martin Marcussen.

- Jeg tror, at det er den samlede situation, der har gjort, at man for en sikkerheds skyld er gået tilbage til nogle halvdårlige vaner i diplomatiet om at hemmeligstemple noget som hovedregel end som en undtagelse, siger han.