Slingrekurs om USA: Grønland maner til ro – Danmark advarer om fare

To åbningstaler, to virkelighedsbilleder: Jens-Frederik Nielsen siger, der ikke er grund til frygt, mens Mette Frederiksen advarer mod at glemme truslen.
Formanden for naalakkersuisut og statsministeren har gennem året stået skulder ved skulder. Nu viser den første sprække sig i deres budskaber om USA. Foto © : Markus Valentin / KNR
Skrevet af Markus Valentin
10. oktober 2025 10:59

Under formanden for naalakkersuisuts åbningstale til Inatisisartut fortalte han, at der ikke er noget at være bekymret over, når det kommer til truslerne fra USA.

- Mange herhjemme er blevet utrygge og endda decideret bange. Her vil jeg gerne mane til besindighed og tryghed. Når jeg går til ro om aftenen, så sover jeg trygt. Og i naalakkersuisut er vi ikke bekymret over udtalelserne fra den amerikanske præsident.

Nu lader det til, at den holdning ikke bliver delt af den danske statsminister.

For under hendes åbningstale af Folketinget talte hun om mere frygt end tryghed.

- Lige nu virker det (Donald Trumps udtalelser om at eje Grønland, red.) langt væk. Der er måske en stemning af, at vi kan ånde lettet op. Det er min overbevisning, at det kan vi ikke, udtalte Mette Frederiksen.

Ulrik Pram Gad er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Han ser de to forskellige budskaber som et udtryk for, at Grønland og Danmark har forskellige interesser, både når det kommer til forholdet til USA, men også i hvor høj grad, Grønland kan fremstå som selvstændige på verdensscenen. Foto © : Arthur Cammelbeeck/Ritzau Scanpix

Ulrik Pram Gad er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Han forsker i Rigsfællesskabets forandring og det grønlandske-danske forhold i tiden efter kolonitiden.

Han ser de to forskellige meldinger som yderst interessante.

- Danmark siger, at det er vigtigt, at vi står sammen, så der ikke er en sprække, USA kan udnytte. Mens Grønland siger til verden og Danmark, at de ikke skal tro, Grønland bare falder til patten, når vi bliver presset.

Truslen mod Grønland

KNR har tidligere talt med en række forsvarseksperter, som alle nævner, at det ikke er en egentlig trussel mod Grønland nu og her.

Siden 2014 har Rusland genåbnet arktiske militærbaser fra den Kolde Krig samt etableret nye. I december fastslog en rapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste, at Arktis ikke har oplevet så aggressiv fremfærd fra flere nationer siden Den Kolde Krig.

KNR kan erfare, at man fra Arktisk Kommando og Forsvarets side går ud fra, at der sejler russiske ubåde ned langs Østkysten.

Men Ulrik Pram Gad, der forsker i Rigsfællesskabet, global sikkerhed og verdenssyn, fortæller, at den eneste militære interesse for russerne i Grønland er Pittufik Space Base - ikke resten af landet. 

Lignende fortæller Jon Rahbek-Clemmensen fra Center for Arktiske Sikkerhedsstudier hos Forsvarsakademiet, at man som grønlænder ikke har grund til at være bange. Det skyldes, at den russiske oprustning i Arktis foregår ved Norge og Alaska.

Og så er der USA's trusler.

Rasmus Sinding Søndergaard forsker til dagligt i amerikansk udenrigshistorie for Dansk Institut for Internationale Studier.

Han beskriver, hvordan der er tre grupper, der påvirker den amerikanske grønlandspolitik: Pengemænd med interesse i råstoffer; forsvarsfolk med interesse i truslen fra Rusland; den politiske MAGA-bevægelse, som vil udvide amerikansk territorie gennem den hellige doktrin kaldet "manifest destiny".

Både Danmark og Grønland har forsøgt at få et møde med USA om råstoffer og forsvar, men det har ikke fundet sted.


Sammenhold med krav

Siden den nye koalition trådte til, har budskaberne om sammenhold fra den danske regering og naalakkersuisut været ens, når det kommer til USA.

Men Ulrik Pram Gad fortæller, at Grønland ikke har været bleg for at kræve en ny konstruktion af rigsfællesskabet, mere ligeværd samt en indsats mod dansk diskrimination af Grønland.

- Det her er så skridtet videre, hvor Jens-Frederik Nielsen - ligesom Vivian Motzfeldt - siger, at vi også må få noget ud af situationen. Han nægter at fremstille sig som et magtesløst offer.

Budskaberne i de to taler er meget forskellige. Ved Mette Frederiksen noget, som Jens-Frederik Nielsen ikke gør?

- Det tror jeg ikke. Så ville hun meget snart pådrage sig et problem, hvis grønlænderne finder ud af, at hun ved noget, de ikke ved. Det tør den danske regering ikke længere.

Skjulte budskaber

Når statsministeren taler alvoren op, mens formanden for naalakkersuisut taler alvoren ned, så mener Ulrik Pram Gad, at man skal læse mellem linjerne i forhold til, hvem de hver især henvender sig til.

- Der er primært tale om indenrigspolitiske meldinger fra dem begge, men også til hinanden:

- Mens Danmark taler om sammenhold, siger Grønland også til USA, at 'vi stadig vil tale med dem. Vi skal ikke tilbage til det der med, at de bare kan henvende sig til København'.

KNR har rakt ud efter en kommentar fra både Jens-Frederik Nielsen og Statsministeriet. Statsministeriet har ingen kommentarer. KNR har ikke hørt fra Jens-Frederik Nielsen.