Kvinder fra spiralskandalen samlet i Folketinget: - I dag følte jeg mig ikke alene

Flere kvinder, der har fået spiral uden samtykke, var onsdag aften samlet i Folketinget for at markere undskyldningen fra Danmark. De håber fortsat på mere psykologhjælp og erstatning.
Elisa Christensen fik opsat spiral mod sin vilje, da hun var 13 år. Onsdag aften talte hun til de andre berørte kvinder fra spiralskandalen. Foto © : Ólafur Steiner Rye Gestsson/Folketinget
10. oktober 2025 07:31

For 55 år siden stod den daværende Grønlandsminister i Folketingssalen foran de danske politikere og redegjorde for, hvordan opsætningen af spiraler havde fået den grønlandske befolkningsvækst til at falde. En strategi, hvor grønlandske piger og kvinder i 1960'erne og 70'erne fik opsat spiraler.

Onsdag aften stillede Elisa Christensen sig op nogle meter derfra - i Landstingssalen på Christiansborg - og fortalte, hvordan hun som 13-årig fik opsat en spiral mod sin vilje.

- Jeg står her i dag, fordi jeg fik tvunget en voksen spiral op i mit lille underliv, indledte Elisa Christensens sin tale foran en fyldt sal.

Godt 100 mennesker var samlet onsdag for endnu engang at markere statsministerens undskyldning til kvinderne i spiralsagen. Et arrangement, som Grønlandsudvalget havde taget initiativ til, så de kvinder, der ikke havde mulighed for at deltage i markeringen i Nuuk, kunne samles i Danmark.

Både berørte kvinder og deres familier var dukket op til arrangementet. 

Hvad er spiralsagen?

  • I 1960’erne og 70’erne fik over 4000 piger og kvinder i Grønland oplagt spiral. Det viser en uvildig udredning af antikonceptionspraksis – et andet ord for prævention – i Grønland, der dækker perioden 1960 til 1991. Pigerne var helt ned til 12 år.
  • Udredningen bygger på beretninger fra 354 kvinder og dækker over 488 hændelser. I langt størstedelen af hændelserne havde kvinderne ikke givet samtykke til at få spiral.
  • Grønland var dengang et dansk amt.
  • Ifølge udredningen bundede spiralinitiativet blandt andet i danske myndigheders bekymring for den stigende befolkningsvækst og et ønske om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.
  • Historien tog fart, da DR-podcasten “Spiralkampagnen” tilbage i 2022 afdækkede, hvordan flere grønlandske kvinder fik spiral uden samtykke.
  • I 2024 stævnede 143 kvinder fra spiralsagen den danske stat. De kræver samlet knap 43 millioner kroner i erstatning for brud på menneskerettigheder.
  • I august 2025 – kort tid før, at udredningen udkom – undskyldte den danske statsminister, Mette Frederiksen, på vegne af Danmark til kvinderne i sagen.
  • Formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, undskyldte i samme ombæring til kvinder, der har fået prævention uden samtykke efter 1992, hvor Grønland overtog sundhedsområdet. Landslægeembedet kender til 15 episoder.
  • Undskyldningen blev markeret i Nuuk den 24. september.

På de dækkede borde var der sat lommetørklæder frem. Flere tørrede tårerne bort, mens Aavaat-koret sang, og der blev vinket til Naja Lyberth, talsperson for kvinderne i spiralskandalen, som holdt en videotale til de fremmødte.

Aaja Chemnitz (IA), formand for Grønlandsudvalget, opfordrede til et minuts stilhed for de børn, der aldrig kom. Kun lyden af et undertrykt hulk hørtes. En støttende arm om skulderen. 

Der bliver vinket til Naja Lyberth, der holdte en tale over en videoforbindelse fra Nuuk. Foto © : Ólafur Steiner Rye Gestsson/Folketinget

For Elisa Christensen, der i dag er 63 år, var det rørende at være samlet med andre kvinder, der har været udsat for samme overgreb.

- Vi har en fællesskabsfølelse, som er virkelig rørende og varm. For mig skete det (spiraloplægning, red.) i Danmark, og jeg har slet ikke haft nogen at tale med det om. Så det har været en ensom rejse, men i dag følte jeg mig ikke alene. Det var rart.

- Det er vigtigt, at det bliver set og hørt over hele verden, hvad der er sket med os små piger og kvinder, for vi er blevet uretfærdigt behandlet, siger Elisa Christensen.

Den samme følelse sad Britta Mortensen med. Hun fik opsat spiral i 1974, da hun var elev på en ungdomsskole i Danmark.

- Jeg ville gerne være fysisk til stede med de andre kvinder, så jeg ikke kun så det over fjernsynet, sagde Britta Mortensen, der havde taget turen til Folketinget fra Bornholm, hvor hun bor.

To timers psykolog er langt fra nok

Den danske sundhedsminister, Sophie Løhde, havde indtalt en videohilsen til kvinderne, der blev afspillet på storskærmen.

Hverken Løhde eller statsminister Mette Frederiksen var til stede ved arrangementet. Og det ærgrer Elisa Christensen.

- Fordi det var ikke kun i Grønland, det skete, det er også sket her i Danmark på kostskoler og hos almindelige praktiserende læger, siger hun.

Samtidig har hun også et budskab til statsministeren. Elisa Christensen ønsker nemlig, at berørte kvinder i Danmark får gratis psykologhjælp ligesom kvinderne i Grønland har fået tilbudt. Indtil videre har berørte kvinder i Danmark fået tilbudt to timers psykolog. Og det er slet ikke nok, mener Elisa Christensen, for hele forløbet ripper op i traumer. 

Aaja Chemnitz (tv.) og Mads Pramming (th.), der er advokat og fører sagen mod den danske stat for kvinderne i spiralsagen. Foto © : Ólafur Steiner Rye Gestsson/Folketinget

Og det vil Aaja Chemnitz arbejde for, siger hun.

- Jeg har faktisk også fået en skriftlig lovning på, at man kan få flere timer. Derfor kommer jeg til at følge op på det, for det siger sig selv, at med to timer når man kun lige at rippe op i traumer, før behandlingen er ovre. Det er tydeligt, at der er brug for mere psykologhjælp i denne her healingsproces.

Aaja Chemnitz, hverken statsministeren eller sundhedsministeren er til stede her til arrangementet. Hvad tænker du om det?

- Jeg har været i dialog med statsministeriet om, at vi holder det her. Jeg så allerhelst, at det var statsministeren, der kom. Det er jo vigtigt, at man er her personligt og giver den undskyldning. Det har ikke kunne lade sig gøre i det her tilfælde, og derfor var det næstbedste, at der var en hilsen og en undskyldning fra sundhedsministeren, siger hun.

Vi kæmper videre

Samtidig understregede Aaja Chemnitz fra talerstolen, at Grønlandsudvalget bakker op om erstatning til kvinderne. 

Og det er ord, der giver Britta Mortensen håb.

- Jeg er glad for, at vi ikke bare stopper her, og selv Aaja (Chemnitz, red.) siger, vi skal kæmpe videre for erstatning. De skal ikke bare give os en undskyldning og så tro, vi glemmer det, siger hun.

Britta Mortensen fik opsat spiral i 1974, da hun var elev på en ungdomsskole i Danmark. Foto © : KNR/Ann-Sophie Greve Møller

143 kvinder fra spiralskandalen har stævnet den danske stat. De kræver samlet knap 43 millioner kroner i godtgørelse for brud på menneskerettigheder.  

Mette Frederiksen har tidligere udmeldt, at den danske regering vil etablere en forsoningsfond, der kan give individuel erstatning til de berørte kvinder og andre, der er blevet uretfærdigt behandlet af den danske stat.