Året der gik: Stort fokus på Grønland på Christiansborg
2018 var blot 28 dage gammelt, da et nyt forsvarsforlig blev indgået af et flertal i Folketinget. Med aftalen blev statens udgifter til Forsvaret øget med 12,8 milliarder kroner om året.
Mens overskrifterne for hele rigsfællesskabet især handlede om cybersikkerhed, betød den specielt for Grønland en ny beredskabsuddannelse i Grønland og afprøvelse til værnepligt, holdt i Grønland.
LÆS OGSÅ Ny forsvarsuddannelse for værnepligtige i Grønland
Aftalen rummer også 180 millioner kroner over seks år til at rydde op efter USA’s militære aktiviteter i Grønland og 120 millioner kroner årligt til overvågning af Arktis, som allerede blev vedtaget i 2016.
Kinesiske kontra danske lufthavnsinvesteringer
Årets vel nok største debat på Christiansborg, set med grønlandske øjne, kom dog til at handle om lufthavnene i Nuuk og Ilulissat.
I januar kaldte statsminister Lars Løkke Rasmussen Kalaallit Airports’ budget for lufthavnsplanerne på knap fire milliarder kroner for ’dramatisk’. Men sagen blev først brandvarm i maj, da USA's daværende forsvarsminister, Jim Mattis, advarede mod at lade kinesiske investorer blive en del af lufthavnsbyggeriet.
LÆS OGSÅ Løkke bekræfter dansk engagement i lufthavne
Det skete, efter China Communications Construction Company (CCCC) blev prækvalificeret af Kalaallit Airports A/S til lufthavnsbyggerierne. I juni fulgte Forsvarets Efterretningstjenesteop med samme advarsel mod kinesiske investorer.
Og på rigsmødet på Færøerne i juni tilbød Løkke så formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, at se på mulighederne for danske investeringer i lufthavnspakken.
LÆS OGSÅ Løkke kom med 1,6 milliard kroner til lufthavne og udvikling
Den danske bekymring for kinesiske investeringer i Grønlands infrastruktur fik folketingspolitikerne, Aleqa Hammond (NQ), til at kalde statsministeren for ’dobbeltmoralsk’, da Kina investerer massivt i Danmark.
Også Aaja Chemnitz Larsen (IA) påpegede, at Grønland har ret til at indgå aftaler med andre lande på infrastrukturområdet.
Men som bekendt endte den danske stat i september – under demonstrationer i Nuuk - med at tilbyde i alt 1,6 milliarder kroner til byggeri og drift af Nuuk og Ilulissat lufthavne.
Forvaringsdømte og fortrydelsesret
I foråret 2019 åbner Anstalten i Nuuk. Åbningen er kulminationen på flere årtiers kamp for at sikre moderne afsoningsvilkår i Grønland, heriblandt forvaringsdømte.
Men Folketinget skulle først vedtage en ændring af Grønlands Retsplejelov, før forvaringsdømte i fremtiden kan afsone i Grønland, og grønlandske forvaringsdømte kan blive overflyttet fra Herstedvester Fængsel i Danmark til Anstalten i Nuuk.
LÆS OGSÅ Folketinget støtter historisk aftale for grønlandske forvaringsdømte
Et enigt Inatsisartut ønskede, at grønlandske forvaringsdømte skulle have ret til at fortryde overflytning til Grønland og vende tilbage til Herstedvester Fængsel. Det støttede den danske regering. Faktisk blev lovforslaget udvidet til, at en grønlandsk forvaringsdømt i princippet har ret til at kunne blive overflyttet til Nuuk to gange.
Kendskab til rigsfællesskabet
Og så blev 2018 også året, hvor der kom politisk fokus på viden om rigsfællesskabet. De tre regeringschefer besluttede på rigsmødet i juni, at vi skal lære hinanden bedre at kende på tværs af Nordatlanten.
LÆS OGSÅ Danmark uddeler penge til viden om rigsfællesskabet
På den danske finanslov for 2019 har Folketinget afsat 25 millioner kroner til eksempel unges studierejser til et andet land i rigsfællesskabet. Også 20 millioner kroner er blevet afsat på på den danske finanslov til undervisning i akademisk dansk for grønlandske studerende i Danmark.
Desuden kom et borgerforslag i årets løb med krav om, at undervisning om rigsfællesskabet skal på skoleskemaet i Danmark. Ved nytår havde forslaget opnået cirka 2.170 stemmer. Kravet er 50.000 stemmer, før Folketinget tager sagen op.
LÆS OGSÅ Regeringen afsætter 2,5 mio. kr. til danskundervisning for grønlændere
