Overblik: Seks nedslag på Forårssamlingen

I dag starter Forårssamlingen i Inatsisartut. 31 polikere skal mødes 21 gange fra 14. april til 31. maj. 

Her er seks af de emner, som skal debatteres – emner, som vi i KNR har skrevet om tidligere.

Fordele og ulemper ved cannabis

Debattråden glødede på knr.gl og Facebook i januar, da Aqqalu Jerimiassen, der er formand for Atassut, luftede en tanke: Han ville debattere fordele og ulemper ved at gøre cannabis legalt. Og den idé var der mange, der mente, var god. Faktisk mente samtlige partier i Inatsisartut, at de var klar på en debat. 

Og nu har Kristian Jeremiassen fra Inuit Ataqatigiit foreslået, at Naalakkersuisut skal lave en redegørelse om lige præcis fordele og ulemper ved at legalisere cannabis. Redegørelsen skal også give et bud på, ”hvordan en mulig legalisering og salg af cannabis kan gennemføres”.

Sidste år beslaglagde Grønlands Politi 129,7 kilo hash. Det er en stigning på 33 procent - altså en tredjedel - sammenlignet med 2021. Og dermed er der også bagmænd, som tjener tykt på hashhandel. 

Debatten skal ikke kun handle om hash. Den skal handle om alle typer af cannabis-produkter.

- På den anden side af Davisstrædet er der åbnet for et legalt organiseret salg af cannabisblomsten. Jeg mener, at såfremt man også her i landet skal åbne for et organiseret salg, så må vi vide fordele og ulemper af sådan en åbning, før vi tager den næste skridt, siger Kristian Jeremiassen i beslutningsforslaget.

Cannabisdebatten skal i gang på tirsdag 19. april.

Paris-aftalen

For to år siden vandt Inuit Ataqatigiit valget til Inatsiartut. Og et af deres valgløfter var, at Grønland skal være med i Parisaftalen. 

Parisaftalen er en international aftale under FN’s klimakonvention UNFCC. Den går ud på at begrænse udledningen af drivhusgasser. I oktober 2022 havde 195 lande underskrevet aftalen. Danmark gik med i aftalen i 2016. 

Planen om at være med i Parisaftalen røg i vasken, da IA skiftede Naleraq ud med Siumut som koalitionspartner i naalakkersuisut for et år siden.

Siumut har nemlig hele tiden været imod at indtræde i Parisaftalen - indtil nu.

For nu vil Grønland alligevel være med i klubben af lande, der kæmper for at begrænse klimaforandringer, sagde Kalistat Lund, der er naalakkersuisoq for miljø (IA), til KNR i starten af april.

En ny rapport, som ligger til grund for naalakkersuisuts beslutning, viser, at Grønland kan tilslutte sig Parisaftalen uden at være forpligtet til at mindske CO2-udledningen lige så meget som Danmark. Grønland kan altså fastsætte sit eget klimamål. 

Vi kan for eksempel sige, at udvinding af råstoffer og fiskeri ikke skal indgå i Grønlands mål for at reducere CO2-udledningen. 

Forslaget skal diskuteres første gang i Inatsisartut den 3. maj

Fertilitetsbehandling til ufrivilligt barnløse

I 2019 stoppede sundhedsvæsnet med at tilbyde behandlingerne IVF og ICSI på Rigshospitalet. Parrene fik betalt behandlingen, men skulle selv betale for ophold og flybilletter, og så var der ikke længere lige behandling for alle i Grønland.

IVF og ICSI er fertilitetsbehandlinger, som kan hjælpe ufrivilligt barnløse med at få børn.

Nu vil Anna Wangenheim fra Demokraatit have sundhedsvæsnet til at tilbyde betaling for behandlingen igen, og derudover skal alle udgifterne også dækkes.

Hun fremstiller forslaget, da ufrivillig barnløshed er anerkendt som sygdom af WHO, og fordi fødselstallet herhjemme er faldene.

KNR fortalte i november sidste år om, hvordan det påvirker ufrivilligt barnløse, at de selv skal betale alle udgifterne.

I 2019 oplyste Naalakkersuisut, at der er 40 par om året, som har brug for behandlingen, og at det ville koste omkring seks millioner kroner at dække omkostningerne.

Forslaget blev første behandlet 8. november 2022 og anden behandles 4. maj.

Katastrofehjælp til fangere og fiskere

I december 2022 blev fangere i Nordgrønland hårdt ramt, da de på grund af vejret ikke kunne komme på fangst. Klimaforandringerne står bag, at vinteren blev usædvanligt dårlig.

Derfor henvendte KNAPK sig til naalakkersuisut om at få ekstraordinær økonomisk hjælp. Men det var ikke muligt.

Nu foreslår Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit, at der skal oprettes en hoved konto på finansloven, som kan yde katastrofehjælp i tilfælde som det i Nordgrønland.

Lige nu kan fangere og fiskere ikke få hjælp gennem de normale ansøgninger, da de ikke omfatter klimaforandringer.

Agathe Fontain vil gerne, at erhvervsdrivende kan søge hjælp, hvis man midlertidig ikke kan udføre sit erhverv som følge af klimaforandringerne.

Ifølge hende vil det koste det offentlige omkring 750.000 kroner årligt for det administrative arbejde.

Forslaget første behandles 9. maj og anden behandles 30. maj.

Udredning af overgang fra koloni til amt

Sidste år aftalte Naalakkersuisut to historiske udredninger med den danske regering om vores fælles fortid.

Den ene er en optrævling af spiralsagen. Den anden er om, hvorvidt Danmark levede op til FN’s krav om afkolonisering, da Grønland gik fra at være en koloni til et amt i Danmark i 1953.

Kommissoriet er klar. Men det har ikke været muligt at finde en grønlandsk forskningsinstitution, der kan lave en udredning inden deadline. Og derfor foreslår Naalakkersuisut, at udskyde udredningen.

- Henset til igangværende arbejde og forberedelser til den historiske udredning samt spiralsagen anbefales det,  at udredningen udskydes til efter de to andre udredninger er færdiggjort, siger Vivian Motzfeldt (Siumut), der er naalakkersuisoq for udenrigsområdet.

Der blev ikke holdt folkeafstemning i Grønland op til ændringen i 1953. Så udredningen skal finde ud af, hvordan Grønland og de grønlandske politikere blev orienteret og rådgivet om afkoloniseringen i forhold til FN’s krav – og den skal også vurdere, hvad konsekvenserne er i dag.

Udredningen vil koste mellem 4,5 og 6 millioner kroner.

Sagen skal debatteres 3. maj.

Inuit register

I de seneste år er debatten dukket op igen og igen: hvem er grønlænder?

Det blev blandt andet taget op på Forårssamlingen i Inatsisartut sidste år.

Nu vil Naleraq have indført et Inuit-register.

Det vil være et register, hvor man frivilligt kan registrere sig selv, hvis man er inuk.

Begrundelsen er, at det kræver registrering, hvis man skal inkluderes af de særlige rettigheder for oprindelige folk. Her er blandt andet tale om EU’s Inuit-undtagelse om handel med sælskindsprodukter.

Desuden skal registeret ligge til grund for et grønlandsk statsborgerskab, når Grønland opnår selvstændighed.

Desuden vil Naleraq gerne have oprettet et valgregister inspireret af den norske ordning for sametingets valgmanntall. Dette register skal vise, hvem der har ret til at stemme.

Forslaget blev første behandlet på Efterårssamlingen 18. oktober 2022 og skal anden behandles 30. maj.