Før debatten om hvem, der er grønlænder: Vi skal gøre plads til alle i vores samfund

Hvem er grønlænder?

Tirsdag skal et længe ventet punkt debatteres i Inatsisartut. Debatoplægget er fra Naleraq, der har måttet se deres forslag blive skubbet i næsten to år.

Udgangspunktet for diskussionen er en formulering i Selvstyreloven. Dér står der, at det er det grønlandske folk, der bestemmer, hvornår Grønland bliver selvstændigt.

Altså er det det grønlandske folk, der skal stemme om selvstændighed, når det på et tidspunkt bliver relevant. Der er dog ikke en definition af, hvem det grønlandske folk præcist er.

LÆS OGSÅ I dag starter forårssamlingen: Det glæder partierne sig til at tale om

Naleraq vil derfor gerne diskutere, hvad man forstår ved grønlandsk identitet, og hvem, der er grønlænder.

- Overskriften kan få mange overvældende følelser frem i os. Min hensigt med dette debatoplæg er ikke at skabe splid, men det er mit ønske, at vi får taget hul på de overvejelser der er relevante, når vi på et tidspunkt skal forholde os til en grønlandsk forfatning og stemme om selvstændighed, skriver Naleraq i debatoplægget.

Partiet skriver, at der er mange bud på, hvad der skal til for at være en rigtig grønlænder. 

- Hvem er det grønlandske folk, der er anerkendt som et folk i henhold til folkeretten? Er det dig? Er det mig? Er det en anden? Er det grønlandske folk baseret på sprog? På historie? På gener eller bopæl?, står der i oplægget. 

Partiet holder altså flere muligheder åbne for, hvem en grønlænder er. Men partiet har tidligere meldt ud, at etnicitet bør være en afgørende faktor.

Debat om etnicitet

Debatten kickstartede sidste år, da Pele Broberg gav et interview med det danske medie Berlingske. Her sagde han, at det alene er folk med inuit-baggrund, der skal kunne stemme ved en afstemning om selvstændighed engang i fremtiden. Det kostede Pele Broberg jobbet som naalakkersuisoq for udenrigsanliggender.

Efterfølgende meldte faderen til den grønlandske selvstyrelov, Jakob Janussen, sig på banen i debatten.

- Pele Broberg har i og for sig ret i det spørgsmål, han stiller. Selvstyrekommissionen havde ikke taget nogen stilling til, (hvem der skulle have ret til at stemme, red.), men gik ud fra, at det, der kunne anses som det grønlandske folk, er det folk, der har dansk statsborgerskab og som har haft fast bopæl i Grønland i mindst seks måneder før et offentligt valg, sagde han i oktober.

LÆS OGSÅ - I Nuuk var jeg danskeren, og i Danmark var jeg grønlænderen

Pele Broberg insisterede dog på, at hans ord var fordrejet af Berlingske. Avisen står dog ved sin historie.

Men også Jens Napaattooq har snakket om etnicitet som et afgørende kriterie.

- Er mit barn en dansker, når det er født i Danmark? Nej. Når nogle af vores forældre er grønlændere, og vores forfædre er grønlændere, er barnet grønlænder.

- Når et dansk par kommer hertil for at arbejde, og de arbejder til stor gavn for samfundet, uden at lære vores sprog, og de senere får et barn, og det barn er født i Grønland, er det en grønlænder? Nej. Det har udgangspunkt i et Danmark. Det er et dansk barn. Det er nogle af de ting, som vi gerne vil have op til debat, så vi kan have et godt juridisk grundlag for, hvem vi er, sagde Jens Napaattooq under et vælgermøde op til Inatsisartutvalget sidste år.

Ifølge Naleraq kan et bud på en rigtig grønlænder altså være, at man er etnisk grønlandsk. Partiet mener også, at man med stor sandsynlighed er grønlænder, hvis en forælder er født i Grønland, og en af forælderens forældre også er født i Grønland.

Men i en fælles udtalelse fra MIO, Tilioq, Grønlands Ligestillingsråd og Rådet for Menneskerettigheder bliver der advaret mod dét. 

De tre organisationer opfordrer til, at Naleraq ikke blander statsborgerskab, etnicitet og nationalitet sammen - for det mener de tre, at Naleraq gør. 

For uanset om man er født i Grønland eller ej, så kan man godt have et tilhørsforhold til Grønland og føle sig grønlandsk. Så hvis du for eksempel kommer fra Danmark og flytter til Grønland, kan du godt sige, at du er grønlænder.

National identitet ikke lige med etnicitet

Rådene henviser til en artikel fra FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder, der siger, at enhver har ret til en nationalitet, ligeledes må ingen vilkårligt berøves sin nationalitet eller nægtes ret til at skifte nationalitet.

Rådet for menneskerettigheder mener, at Naleraq gik en smule for vidt ved at sige at sætte et lighedstegn mellem etnicitet og nationalitet.

- På intet sted i Loven om Grønlands Selvstyre bliver etnicitet nævnt. Vi skal gøre plads til alle i vores samfund, uden at hindre grønlandske borgere fra at udøve deres religion eller sprog. Etnisk grønlænder eller ej, siger Qivioq Løvstrøm, der er forkvinde for Grønlands Råd for Menneskerettigheder.

LÆS OGSÅ Jakob Janussen: Til den tid har disse ret til at stemme om selvstændighed

Hun håber på en ordentlig politisk debat i Inatsisartut i dag.

- Det er en stor debat, som man skal komme ind på samlet. Det er ikke noget, man bare kan sige oppe fra og ned til befolkningen. Det skal diskuteres ordentligt. Derfor er det vigtigt, at man skal have alle informationer på plads, så folk ved, hvad de taler om, siger hun.

- Derfor siger vi, at man skal passe på med ikke at blande de forskellige definitioner, som for eksempel etnicitet, nationalitet og statsborgerskab.

- National identitet kan være, at man føler, at Grønland er ens hjem, så det afhænger ikke af din etnicitet eller statsborgerskab, siger hun.