I dag starter forårssamlingen: Det glæder partierne sig til at tale om
56 beslutningsforslag. 14 lovforslag. Og 25 forespørgselsdebatter.
Det skal 31 folkevalgte fra fem partier debattere, når Forårssamlingen starter i dag.
Hos Siumut ser Vivian Motzfeldt, der er politisk næstformand, frem til at tale om sit eget lovforslag om turisme. Det handler om, herboende skal have mere indflydelse i turistselskaber.
Foto: KNR
Ifølge hende er der nemlig udenlandskejede turistselskaber, hvor som ikke bruger grønlandsk arbejdskraft overhovedet.
Turisterne kan så blive betjent af udenlandske guider uden at grønlandsk arbejdskraft bliver brugt. Hverken på hoteller eller på udflugter.
- Når man sikrer sig flere hjemmehørende aktører godkendes til at kunne deltage i turismeerhvervet, så vil de herboende også føle større medejerskab. Det skal sikres lovmæssigt, siger Vivian Motzfeldt.
Foto: KNR
Hos Atassut vil formand Aqqalu Jerimiassen gerne vide, hvad vores skattepenge bliver brugt til.
Tørre tal
Forårssamlingen starter i dag og fortsætter til 20. maj.
Der er 20 mødedage i alt.
Der er 31 folkevalgte politikere fra fem partier.
De skal debattere 56 beslutningsforslag, 14 lovforslag og holde 25 forespørgselsdebatter.
Det spørgsmål kan man egentlig godt få svar på, hvis man gider at læse Finansloven. Men den er på over 600 sider, og Aqqalu Jerimiassen vil gerne have en meget kortere oversigt over hvad, skattepengene bliver brugt til.
- Hvad bruger vi skattekronerne på? Vi vil gerne have gjort det mere tydeligt, så borgerne kan se, hvad deres skattepenge går til. Vi har sendt et forslag om det, og håber det bliver debatteret, siger Aqqalu Jerimiassen.
- Lige nu har vi kun finansloven, som vi kan kigge på. Den er så omfattende, at det er svært at forstå det hele. Vi ønsker, at det skal stå på en enkelt sides information til borgeren på skattekortet.
Han er overbevist om, at hvis vi især kan få et hurtigt overblik over, hvor stor en andel af vores skattebetalinger går til eksempelvis sundhedsvæsen, uddannelse, socialområdet, erhvervsudvikling og anlægsinvesteringer vil det gavne motivationen til at have et arbejde og fremme lysten til at deltage mere i samfundsdebatten.
Foto: KNR
Hos Naleraq glæder Jens Napaattooq sig til at genåbne debatten om, hvem en grønlænder er.
Den har tidligere været bragt op, og skulle egentlig havde været debatteret i Inatsisartut sidste år, men blev skubbet frem til forårssamlingen.
- Vi er spændte på vores debatindslag, for hvem er det, der er grønlænder? Vi glæder os til at høre de forskellige meninger.
- For det er et svært spørgsmål for folk at besvare. Det er også blevet vendt som et spørgsmål om racisme.
Det er nemt at spørge hvem der er dansker for der er lovgivningen der har fastsætter klare rammer om dette, men vi glæder os til at sætte rammerne om hvem der er grønlænder, siger han.
Naleraqs foreslår selv, at Har du dansk indfødsret og er dine forældre/forfædre ikke begge danske/Færøske eller tilflyttere/adopteret fra udlandet, så er du højst sandsynlig grønlandsk.
For Inuit Ataqatigiit glæder sig til at drøfte årets politiske økonomiske beretning 19. maj, siger Agathe Fontain, der er organisatorisk næstformand.
Foto: KNR