Naalakkersuisut vil være med i Parisaftalen
Naalakkersuisut vil tilslutte sig den internationale Parisaftale og blive en del af de lande, der kæmper for at begrænse klimaforandringer.
Det fremgår af et beslutningsforslag, som naalakkersuisoq for landbrug, selvforsyning, energi og miljø, Kalistat Lund (IA) har sendt til Inatsisartut på vegne af Naalakkersuisut.
- Verdensborgerne har selv skabt klimaforandringerne, og det er også dem, der skal løse problemerne. Lige nu mangler kun tre-fire lande at tilslutte sig aftalen, og vi er selv et af dem, siger Kalistat Lund.
Grønland kan selv præge
En ny rapport, som ligger til grund for Naalakkersuisuts beslutning, viser, at Grønland kan tilslutte sig Parisaftalen uden at være forpligtet til at mindske CO2-udledningen lige så meget som Danmark.
Hvis Grønland indtræder i Parisaftalen, vil det nemlig ikke være helt selvstændigt. Det skyldes, at da Danmark kom med i Parisaftalen, fik Grønland et såkaldt territorialt forbehold, fordi landet ligger under Kongeriget Danmark.
Men Grønland kan fastsætte sit eget klimamål.
- Vi skal lave en miljøstrategi, som viser, hvordan vi nedbringer CO2-udslip. Det skal munde ud i en såkaldt NDC (som er en plan for at nedbringe CO2, red.), hvor vores mål skal stå klart. Denne NDC skal fornys hvert femte år, og jeg regner med, at det først vil stå klar fra 2029, siger Kalistat Lund.
Samtidig er det muligt for Grønland at udelade nogle sektorer ved indtrædelsen i Parisaftalen. Man kan for eksempel sige, at udvinding af råstoffer og fiskeri ikke skal indgå i Grønlands mål for at reducere CO2-udledningen.
- Vi kan udelade råstofområdet de første 10-15 år, og på samme måde kan vi udelade fiskeriet. Til den tid vil der være nemmere adgang til miljøvenlig energi, siger Kalistat Lund.
"Nej" bliver til "ja"
Siden Parisaftalen blev indgået i 2015, har knap 200 lande skrevet under og har givet håndslag på, at temperaturen på kloden ikke skal overstige 1,5 grader og maksimalt to grader.
Danmark skrev under i 2016.
Men dengang valgte Grønland at stå udenfor, fordi man blandt andet var bekymret for, at den økonomiske udvikling ville blive begrænset af klimahensyn. Grunden var et ønske om at opbygge en stor mineindustri, som ville skæppe godt i landskassen, men samtidig føre til en større udledning af drivhusgasser.
Det vil de først gøre, når de er blevet formelt optaget i Parisaftalen.
I november 2021 meldte formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), dog ud, at Grønland ønskede at tiltræde Parisaftalen.
Men den plan røg i vasken, da IA skiftede Naleraq ud med Siumut som koalitionspartner i Naalakkersuisut for et år siden.
Siumut har nemlig hele tiden været imod at indtræde i Parisaftalen - indtil nu.
Forslaget skal diskuteres første gang i Inatsisartut den 3. maj. Grønland vil dog ifølge Kalistat Lund først kunne indtræde i aftalen til efteråret.
