Ønske om overdækket fodboldstadion får nyt luft

En grønlandsk delegation fra idrætten, kommuner og selvstyre kigger på overdækkede fodboldstadions i Finland. Oppustede stadions vel at mærke.
Airdome fodboldbane i den finske by Vantaa. Foto © : KAK
Skrevet af Noah Mølgaard
22. februar 2026 14:00

Airdomes.

Det er et ord fodboldinteresserede i Grønland skal vænne sig til at høre mere om. Airdomes er en metode til at overdække sportsfaciliteter. Væg og tag er lavet af stof, der holdes oppe af lufttryk.

- Vi har fra KAK fremlagt informationer om airdomes til kommuner og selvstyret i efteråret, hvor flere blev interesseret i at se nærmere på airdomes. Vi har derfor fra KAK arbejde på at planlægge en orienteringsrejse, fortæller udviklingskonsulent i Grønlands Boldspilunion KAK Nike Berthelsen til KNR.

Der kan spilles udendørsfodbold året rundt i airdomes. Foto © : KAK

Han er nu sammen med repræsentanter fra grønlandsk idræt, kommuner og selvstyret i Finland for at se og hører om airdomes, der bruges i forskellige sportsgrene i behagelige temperaturer, mens kulden bider på udendørs. Udvalg for kultur og uddannelse slutter sig også til delegationen fredag også for at se airdomes.

- Vi har blandt andet besøgt en fodboldbane et sted for temperaturen er minus 10 grader udenfor. Mange børn trænede udendørs fodbold indenfor airdome i en temperatur på plus 10 grader. Det har dermed fået forlænget deres udendørs sæsons, siger Nike Berthelsen.

- Udendørssæsonen i Grønland er kun tre fire måneder inden vi flytter igen til indendørsfodbold. Hvis vi får airdomes, så kunne vi træne og spille kampe i udendørsfodbold året rundt, siger Nike Berthelsen.

Længere sæson

Det bliver ikke KAK, der bliver ejer af airdomes, hvis der skulle blive opført overdækning af fodboldbaner. Prisen for overdækning af fodboldbaner kan variere ud fra hvilken løsning ejere ønsker.

- Den indendørsbane vi har set, har omklædningsrum med kiosk og fungerer som et klubhus. Men vi er også spændte på at se andre løsninger med tilskuerpladser. Vi vil selvfølgelig finde løsning der kan stå imod voldsomme storm og sne. Kort sagt; løsninger der passer til grønlandske forhold, siger Nike Berthelsen.

Når kong vinter slipper sit tag kommer midnat sol til Grønland. Fodbolden ruller nærmest dag og nat på kunstgræsbaner langs kysten inden slud og kulde tvinger til at skifte til indendørs futsal.

Der er også mulighed for at tage luften ud af airdomes om sommeren og dermed åbne for rigtig udendørsfodbold.

- Det er kun spørgsmål om hvilken løsning ejeren ønsker. Nogle har luft i airdomes året rundt, mens andre fjerner overdækning foreløbigt om sommeren. Vi har fra KAK’s side ikke noget imod at der er overdækning året rundt. Men det er op til kommunerne hvilken løsning man skal gå efter. KAK kan eller ikke vil eje airdomes. Vi er kun fødselshjælpere, siger Nike Berthelsen.

Finansiering

Der skal også findes finansiering hvis der skal indføres luftholdige fodboldrammer.

- Vi har fra KAK dialog med Dansk Boldspion Unions projekt hele Danmarksklubhus, hvor vi blandt andet snakker om skabe lignende finansieringsmuligheder for fodboldfaciliteter, siger Nick Berthelsen.

KAK har benyttet lejligheden til at holde møde med finske fodboldforbund om futsal samarbejde fordi Finland rangerer højt på den internationale rangliste i futsal.