RAL skal spare penge: Nu bliver det dyrere at være forbruger
Royal Arctic Line (RAL) er nødt til at spare penge.
Det skyldes flere ting, men ét er sikkert: forbrugerne kommer til at betale prisen.
RAL har nemlig besluttet at hæve priserne på fragt til og fra landet, og derfor bliver butikkerne nødt til at gøre det samme.
- Det er klart, at forbrugerne kommer til at mærke denne her prisstigning, siger Susanne Christensen, direktør i Brugseni.
Hendes udtalelse bakkes op af direktøren i Pilersuisoq, Brian Chemnitz. Hans kunder kommer også til at mærke, at landets største rederi nu sætter fragtpriserne op:
- Vi er nødt til at lade priserne på vores varer stige en gang til, siger han og tilføjer, at Pilersuisoq ikke har en indtjening, som kan bære prisstigningerne fra RAL, uden at det får direkte konsekvenser for den enkelte forbruger.
Bydende nødvendigt
Det er dog af nød og ikke lyst, at RAL ser sig nødsaget til endnu engang at hæve fragtpriserne.
De seneste otte år har rederiet ifølge Niels Clemensen, der er konstitueret administrerende direktør i RAL, været i stand til at holde sig oven vande på grund af stigende fragt i forbindelse med byggeaktiviteter. Ikke desto mindre er udviklingen begyndt at gå den anden vej.
Og ikke nok med det:
- Vi skal også investere i nye skibe. De er ved at nå en alder, hvor de skal udskiftes, siger han med henvisning til skibet Irena Arctica, der fylder 30 år til næste år.
Foruden gamle skibe og faldende mængder fragt, har RAL en miljøagenda, som skal afspejles i rederiets investering af nye skibe. Det koster penge.
- Penge, vi ikke har i dag. Vi skal bruge fire til fem år på at spare op, så vi har en egenkapital til at investere i de her skibe, siger Niels Clemensen.
Derfor har RAL besluttet, at prisen på fragt hæves med 6,4 procent per 1. januar 2024, men det stopper ikke her. Rederiet hæver prisen yderligere i 2025 og 2026 med henholdvis 3,1 procent og 2,2 procent.
Ingen bliver glade
Lidt af en mundfuld. Men faktisk var forslaget fra RAL til erhvervslivet og naalakkersuisut, at fragtprisen skulle stige med hele 10,5 procent 1. januar.
- Men man så helst, at det blev en gradvis implementering. Derfor pegede både erhvervslivet og naalakkersuisut på, at vi i stedet lavede en indfasning over de næste tre år, så vores kunder ikke får nogen overraskelse, siger Niels Clemensen.
- Det er klart, at ingen bliver glade for ratestigninger.
Direktøren i Brugseni, Susanne Christensen, har da heller ikke armene i vejret over, at priserne nu stiger til tops. Men Brugseni tager udmeldningen i stiv arm og er allerede gået i gang med at finde plads til prisstigningerne i næste års budget:
- Vi blev jo informeret om stigningerne allerede i starten af november, hvilket var rigtigt godt, da vi allerede nu har kunnet tage højde for det i vores kommende budgetter, siger hun og fortsætter:
- Vi vil også kigge indad og se, hvor vi kan effektivisere, så ikke alt ryger over på forbrugeren, siger Susanne Christensen.
Helt så optimistiske er de dog ikke i Pilersuisoq, som først fik besked om stigninger på fragtpriserne i fredags:
- Jeg tænker det samme, som alle forbrugere i Grønland tænker: Det er i forvejen rigtig dyrt at bo og leve i Grønland, og nu bliver det lidt dyrere igen. Jeg synes, at tingene burde gå den anden vej.
