Ny rapport: Turisme på grænsen og råstofdrømme på pause
Grønlands økonomi har det godt, men landskassen er i dyb krise. Det står klart i Økonomisk Råds nye rapport for anden halvdel af 2025.
Den kan lyde modsætningsfyldt, men begge ting er sande.
Grønlands økonomi dækker over, om landet tjener flere penge end sidste år gennem virksomheder og skatter.
Landskassen er selvstyrets penge og er op til politikerne at forvalte, så der er råd til alt fra skoler og sundhed til ny infrastruktur.
Der opstår en finanskrise, når landet begynder at tjene færre penge end sidste år. Og som det ser ud nu, tjenes der blot 0,2 procent mere.
Torben M. Andersen er formand for Økonomisk Råd. Han fortæller, at Grønland ikke er tæt på en finanskrise.
Men samtidig er det uhyre vigtigt, at der bliver skabt flere indtægter; og her tales der ofte om turisme og råstoffer.
Der er bare det, at når man læser rapporten, så er pengene fra de to områder til at overse.
Oversete råstofinvesteringer
Der er kun én mine i drift, og det er Luminas anorthosit-mine i Kangerlussuaq. Dog forventes guldminen i Nalunaq i Kirkespirsdalen at genåbne snart.
Naaja Nathanielsen (IA), naalakkersuisoq for råstoffer, har fortalt, at der ikke ligger et stort råstof-eventyr lige rundt om hjørnet - selvom naalakkersuisut arbejder på at få minedriften udvidet hurtigst muligt.
I 2023 beskrev naalakkersuisuts holdbarheds- og vækstplan indtægterne for råstoffer som "ubetydelige". Den nye rapport fra økonomisk råd kalder dem for "behersket".
Grunden til, at det går så langsomt med indtægterne på råstoffer skyldes, at selvstyret og selskaberne ikke kan finde finansiering til at åbne miner.
Det er til trods for, at tidligere formand for naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), efterspurgte et samarbejde med både USA og EU i en optræden på Fox News tilbage i januar.
Det er dyrt at åbne en mine i Arktis. Først skal der efterforskes, siden skal der bygges ny infrastruktur. Og selv efter en mine åbner, vil det tage lang tid, før der ses overskud - også lang tid før pengene flyder ind i landskassen.
Og her er det nødvendigt, at arbejdskraften til en eventuel ny mine bliver lokal og ikke udelukkende består af udenlandsk arbejdskraft, hvis løn beskattes i et andet land end Grønland.
- Først når underleverandørerne i, lad os sige Sydgrønland, får bedre forretningsgrundlag eller nogle af dem, der i dag ikke har et job får et mere regulært arbejde med god indkomst, får det en reel effekt i forhold til at gøre økonomien selvbærende, fortæller Torben M. Andersen.
I rapporten fra Økonomisk Råd står der, at efterforskningsinvesteringer efter råstoffer udgjorde 340 millioner kroner i 2023.
Få penge fra turisme
Et andet område naalakkesuisut har tilkendegivet, at de vil satse på at udvikle, er turisme.
Også her er der udfordringer.
I 2024 steg krydstogtturismen med 25 procent, og det samme ser ud til at være fortsat i år. Turismen står for 5,5 procent af den øgede mængde af indkomst til Grønland for 2025.
Men turismen har allerede nået sin nuværende grænse, fortæller Økonomisk Råd.
Derfor skriver de i rapporten, at der skal skabes flere sovepladser og oplevelsesmuligheder for turister, og så skal turismesæsonen udvides.
Sidst, men ikke mindst, kritiserer Økonomisk Råd igen den nye turismelovgivning om lokalt ejerskab på to tredjedele.
- Begrænsningen på udenlandsk ejerskab inden for turismeerhvervet kan risikere at hæmme investeringer i de oplevelsesmuligheder, der kræves af en attraktiv rejsedestination, står der i rapporten.
