Naaja Nathanielsen, (IA), der er naalakkersuisoq for råstoffer, kommer småløbende ind på sit eget kontor.  

- Undskyld jeg kommer for sent, siger hun og sætter sig ved mødebordet fem minutter senere end planlagt.

- Det er sindssygt travlt. Når ugen er ovre, har jeg nok lavet 17 til 18 interviews, siger hun.

Hun kalder den sidste uges blændende spotlys fra hele verden på Grønland for både hård og travl. Men for hende er den betragtelige interesse også velkommen. Meget velkommen. For med den følger forhåbentlig også flere dollar til udvinding af mineraler her i landet, håber hun. Dollar, som industrien har hårdt brug for.

- Jeg håber, at når Trump så tydeligt italesætter et behov for grønlandske mineraler, så er der nogen, der lytter, og som er villige til at smide penge efter projekter her. For vi mangler investorer, siger hun.

- Vi vil rigtig gerne sælge vores mineraler og have velstand til landet.

I den kommende amerikanske administration sidder der betragtelige rigmænd med dybe lommer - en af dem er milliardæren Elon Musk, der ejer virksomhederne Tesla, Space X og det sociale medie X, og som skal være Trumps rådgiver. 

Men ind til nu har det svært at få dollar til at flyde i en lind strøm til efterforskning af råstoffer i den grønlandske undergrund.

- Det handler om dollar, og området kommer ikke til at rykke sig uden, siger Naaja Nathanielsen. 

Faktisk er der kun udstedt en enkelt amerikanskejet licens lige nu.

- Her er 23 canadiske og 23 britiske licenser og ingen fra Kina. Så der er brug for at udvikle området. Men man behøver ikke at true sig til det. Man kan også bare samarbejde, siger Naaja Nathanielsen. 

Oplever du, at der bliver truet?

- Ikke fra investorerne. Men der bliver brugt en retorik, der skaber usikkerhed. Og det er unødvendigt.

Samarbejde er buzz word

Netop samarbejde er blevet naalakkersuisuts meget flittigt brugte slogan i de her dage efter, at den kommende amerikanske præsident har sagt, at han ikke kan afvise at bruge militær kraft for at få kontrol over Grønland. For eksempel sagde formand Múte B. Egede (IA) "samarbejde" igen og igen, da han holdt pressemøde i Nuuk i mandags.

Det er ikke nyt, at Grønland bejler til investorer for penge til råstofindustrien. Der har været flere undersøgelser og kortlægninger af områder, man kan bruge til minedrift, men det er bare ikke lykkedes at lave en forretning, hvor nogle af de kritiske mineraler trækkes ud af jorden.

For det er dem, som amerikanerne vil have fingre i - de såkaldt kritiske mineraler. Det sagde Donald Trumps egen kommende nationale sikkerhedsrådgiver, Mike Waltz, i sidste uge til nyhedsbureauet Reuters. Et marked, som kineserne sidder tungt på.

Og dem er der masser af i den grønlandske undergrund. Det koster bare uhyrlige summer at hive dem op. En sæsons arbejde kan let koste et tocifret millionbeløb i dollar, vurderer Naaja Nathanielsen.

Kæmpe investering og ingen penge i starten

Før en mine er klar til at give overskud, skal der laves efterforskning af mineralerne i undergrunden. Der skal laves laboratorieundersøgelser, og der skal tales med investorer i hele verden. Og så skal der også lige laves veje og havne og bygninger. Det betyder selvfølgelig altsammen, at det er meget, meget dyrt at starte et udvindingsprojekt - og i starten er der så slet ingen indtjening, for der er ikke noget at sælge endnu. 

Alligevel tror Naaja Nathanielsen, at den fornyede interesse fra USA kan være med til at gøde jorden for råstofferne.

- Mit bud er, at vi har mellem tre og fem miner i drift om seks til syv år. Nogen vil sige, at jeg er alt for ambitiøs, men det tror jeg godt, vi kan – netop fordi der er fokus på os nu, siger hun.

Kort over mineralforekomster i Grønland Foto © : GEUS

Så hvis Trumps store interesse for Grønland bliver til et samarbejde, hvor dollar flyder ind i den grønlandske råstofindustri og skæpper i landskassen - hvordan forventer Naaja Nathanielsen så, at vi skal håndtere et stort rykind af minearbejdere?

- Vi er dygtige til at håndtere et stort rykind af udenlandsk arbejdskraft, det har vi sidst set i forbindelse med lufthavnsbyggerier, siger hun.

- De fleste mineprojekter kommer til at ligge langt fra de steder, hvor folk bor. Sydgrønland er den region, hvor det vil være tættest på, for tingene ligger tæt der. Men i Østgrønland for eksempel – der ligger der ingen projekter i nærheden af Ittoqqortoormiit og Tasiilaq.

- Så min invitation lyder: Kom endelig og tag en snak med os. Vi fortæller meget gerne om de ressourcer, vi har.  

- For fire år siden ville vi ikke have stillet spørgsmålstegn ved, om vi ville have amerikanske investorer, og skal vi heller ikke gøre nu. For vi har brugt tid på at finde ud af, hvordan vi udvinder mineraler uden at miste opbakning fra lokalbefolkningen, og derfor skal vi tage miljøet meget alvorligt. Og landet skal have skatter og indtægter – det er vigtgt at holde fast i, for ellers kommer det ikke os til gavn.

Og så skynder hun sig ud af kontoret igen.