Jørgen Boassen er på kram med Trump Junior: Jeg blev inviteret med tilbage

Trump Junior var i Nuuk i fire til fem timer i dag. Han holdt blandt andet hof for indbudte på Hotel Hans Egede, og Jørgen Boassen var med hele vejen.
Jørgen Boassen var i USA i efteråret for at hjælpe Donald Trump i hans valgkamp – og han har støttet Trump i flere år. Og i dag er en stor dag for ham. Foto © : KNR

Klokken lidt i elleve er en lille velkomstgruppe bestående af 10-15 mennesker med MAGA-kasketter på troppet op i Nuuks lufthavn.

Og næppe er dørene gået til ankomsthallen, inden Jørgen Boassen løber frem og som den første modtager Donald Trump Junior med et stort kram. Trump Junior krammer igen og blænder op for smilet:

- Vi er rigtig glade for at være her. Vi er her som turister for at se det her utrolige sted, siger han og slår ud med armene.

Video fra Marie Kuitse Kristensen/KNR

Jørgen Boassen var i USA i efteråret for at hjælpe Donald Trump i hans valgkamp – og han har støttet Trump i flere år. Og i dag er en stor dag for ham: 

- Det var spændende at se ham lande, en stærk oplevelse og meget interessant, siger Jørgen Boassen til KNR.

Selvfølgelig er de interesserede i vores land, og de er velkomne til at komme og se, hvad vores land er. Det handler også om at åbne for handel og samarbejde. Men det vigtigste er at huske, at jeg er en del af støttegruppen, og da de i USA har kendt mig som en støtte i mange år, blev jeg kontaktet før deres besøg, siger Jørgen Boassen og bekræfter, at besøget af den kommende præsindets ældste søn hænger sammen med Donald Trumps interesse for Grønland.

- Selvfølgelig har Trump været interesseret i vores land i mange år, og vores nye store lufthavn har gjort det muligt for flere at komme hertil. Vores land er nu interessant for verdens ledere, siger Jørgen Boassen.

Er han her for at prøve at prøve at købe os?

- Nej, vi kan ikke købes, og det har de allerede sagt. Men vi kan samarbejde. Vores land skal ikke ejes af nogen, det er op til befolkningen at beslutte. Jeg er ikke politiker, men jeg vil gerne høre, om vi som folk har muligheder.

Hvad forventer du, der sker, når Trump Junior tager hjem? 

- Han vil helt sikkert fortælle om sine oplevelser her og om, hvordan folk er. Det tror jeg. Jeg forventer også, at nogle af arrangørerne vil invitere mig til at tage med tilbage, men jeg har ikke mulighed lige nu, måske den dag, hvor Trump bliver præsident. 

Hvor skal de hen nu?

 De skal rundt i byen og se forskellige seværdigheder, og derefter vil de tage tilbage til Florida. Vi skal spise sammen på Hotel Hans Egede.

Jørgen Boassens kone, Annette Helene Pind, kan dog afsløre, at hendes mand har været rigtig spændt.

Det kom som en overraskelse - og så alligevel ikke - i går, da vi fik besked på, at de ville lande i dag, siger hun til KNR. 

- Jeg tror ikke, han har sovet særlig godt. Han har været meget spændt, og al den tid, han har støttet Trump er jo fra helt tilbage fra før, han blev præsident første gang. Jeg tror, han er rigtig stolt i dag, og viser det ved at tage anorak på.

Hvad med dig? Deler du entusiasmen for Donald Trump, eller følger du bare med som en god partner?

Det er mest som en god partner. Jeg er ikke så meget inde i politik, som han er, men jeg følger selvfølgelig med og støtter ham.

- Jeg kan se, de deler kasketter ud med ‘Make America Great Again, skal du have sådan en på?

Ja, jeg har en her i hånden, men på den næste kasket bør der stå ‘Make Greenland Great Again’, siger Annette Helene Pind.

Klokken 15.30 lettede Trumps fly og flyver tilbage til Florida.