Naja Lyberth godt et halvt år efter spiralskandalen: Bør undersøges helt frem til i dag
Udenfor Naja Lyberths hus i Nuuk pisker stormen havet op i høje bølger.
Det er næsten som et billede på 2022: Da Naja Lyberth stod frem i en DR-podcast og talte om at få sat en spiral op i underlivet uden samtykke, da hun var 14 år, begyndte en lavine at rulle. En voldsom debat gik i gang - og er det stadig.
Indenfor sidder hun i en stol i stuen med fødderne solidt plantet på jorden. Hænderne er foldet er i skødet, og stemmen er rolig.
LÆS OGSÅ Naja Lyberth fra spiralskandalen: På BBCs liste over verdens 100 mest inspirerende kvinder
- Det var den værste traume i mit liv. Spiralen var alt for stor, og det gynækologiske redskab var ikke beregnet til en pigekrop. Efterfølgende blev jeg bare smidt ud af lægen uden nogle form for vidner, omsorg, empati eller sympati, og det forventes, at jeg bare skulle tilbage til skolen med store smerter, fortæller Naja Lyberth.
Spiralskandalen
- Tusindvis af piger og kvinder i Grønland fik påsat spiral fra 1966 til 1975 som led i danske myndigheders strategi for at nedbringe befolkningsvæksten. Det dokumenterer DR-podcasten "Spiralkampagnen".
- Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler.
- På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.
- Flere af pigerne oplevede spiralpåsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget. Det fik store konsekvenser for pigerne både psykisk og fysisk. Flere fortæller om smerter og traumatiserende oplægninger.
- Der var ikke lovhjemmel til at påsætte spiraler på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, da strategien startede.
- Derfor blev lovgivningen ændret til, at læger kunne vejlede piger under 18 år i prævention uden forældresamtykke. Det blev af flere læger tolket som, at pigerne kunne få påsat spiral uden forældresamtykke.
Kilde: DR-podcast "Spiralkampagnen"
Det var tilbage i 1976 i Maniitsoq, at en læge lagde spiralen op i hende.
Hvad hun ikke vidste dengang var, at hun var en del af danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.
International opmærksomhed
DR-podcasten "Spiralkampagnen", der udkom i maj, viser, at tusindvis af grønlandske piger helt ned til 13 år fik opsat spiral fra 1966 til 1975 - flere fortæller, at det var uden samtykke.
For kvinderne selv har sagen betydet, at de har fået et sammenhold gennem en Facebookgruppe, hvor de skriver med hinanden.
LÆS OGSÅ Mimi Karlsen: Udredning af spiralkampagnen vil gavne mange
- Vi har været stille i mange, mange år, men det har været en sejr, at vi som overlevere har samlet kræfter til at sige fra, siger Naja Lyberth, der til hverdag arbejder med trauma som traumaterapeut.
Sagen har fået international opmærksomhed - og i denne uge kom Naja Lyberths navn på britiske BBC's liste over de mest inspirerende og indflydelseskvinder i året, der er gået.
Dokumentar har premiere i dag
I dag har kanalen premiere på en dokumentar om spiralskandalen, og her er Naja Lyberth også med. Det britiske medie også talt med flere kvinder, der har oplevet at få spiral uden samtykke i starten af 00'erne og frem.
- Jeg var både chokeret og rigtig vred. Det betyder, at grundlæggende menneskerettigheder i forhold til vores egen krop og retten til at få børn stadigvæk bliver brudt, siger hun.
I september blev Naalakkersuisut og den danske regering enige om at igangsætte en udredning af spiralsagen fra 1960 og frem til 1991, hvor Grønland hjemtog sundhedsområdet.
Udredningen skal både undersøge praksissen for piger og kvinder i Grønland og for grønlandske efterskoleelever i Danmark.
LÆS OGSÅ Elisibanguak Jeremiassen om spiral-udredning: Nu føler jeg mig forstået
Tilbage i maj måned kunne KNR fortælle, at en af de berørte kvinder Arnannguaq Poulsen fik opsat spiral som 15-årig, da hun var elev på Den Grønlandske Kostskole på Bornholm.
Derudover kommer udredningen også til at indeholde de berørte kvinders historier.
Men står det til Naja Lyberth, bør sagen undersøges helt frem til i dag.
- Med de nye oplysninger vi har, med de nye historier, der kommer frem, at det er sket for yngre kvinder så sent som i 2018 og 2019. Det kan godt være, at det ikke er så voldsom antal, men det burde udredes også, siger hun.
- Sundhedsområdet blev hjemtaget i 1992.
- Alle medlemmer af Inatsisartut blev i juni enige om at kræve en udredning af spiralkampagnen, som foregik fra 1966 til 1975 og endda længere.
- Grønlands Råd for Menneskerettigheder og eksperter fra Dansk Institut for Internationale Studier og Institut for Menneskerettigheder har vurderet, at kampagnen var et brud på kvindernes menneskrettigheder.