På jagt efter nye svar om mumierne på Uunartoq

I Sydgrønland gemmer der sig et helt usædvanligt gravlandskab af klippehuler. Nu undersøger forskerne mumierne og deres grave for at forstå, hvem de døde var.
Foto © : Nuka Godtfredsen
25. september 2026 14:05

De fleste forbinder Uunartoq med den varme kilde, der gennem århundreder har tiltrukket mennesker til øen i Sydgrønland.

De senere år er det dog især de store klippeblokke på øens sydspids, der har tiltrukket sig opmærksomhed fra internationale arkæologer og forskere.

Foto © : Mads-Malik Fuglsang Holm

Mellem de enorme sten ligger nemlig et helt usædvanligt gravlandskab, hvor mennesker for 400-500 år siden begravede deres døde. Her har man også haft kødgrave, hvor kød traditionelt blev opbevaret og konserveret.

- I det her område har vi nok fundet op mod 250 grave og kødgrave. Det er helt udsædvanligt, siger Christian Koch Madsen, der er arkæolog og seniorforsker ved Nationalmuseet i Danmark og Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu (Grønlands Nationalmuseum og Arkiv).

Begravet med kærlighed

En af arkæologerne, der undersøger Uunartoq, er Poul Baltzer Heide, der er tilknyttet Museum Odense og arbejder med landskabsarkæologi.

Han interesserer sig blandt andet for, hvordan mennesker har oplevet og brugt landskabet gennem tiden. Og når det gælder gravene, er både placeringen og udformningen vigtig.

- Det fortæller om en form for omsorg og kærlighed til de afdøde, hvordan graven er lavet, siger Poul Baltzer Heide.

Det særlige ved Uunartoq er, at gravene adskiller sig markant fra de traditionelle inuitgrave, man kender fra resten af Grønland.

Grønlandske mumier i USA

  • Op mod 15 mumier blev taget fra en stor gravplads på Uunartoq i Sydgrønland i 1929 af den amerikanske antropolog Martin Luther. Herefter blev de bragt til USA.
  • Mumierne har været opbevaret på Harvard University, hvor de er blevet brugt til forskning.
  • Det er endnu uvist præcist hvornår, mumierne er fra, men det anslås, at de er fra 1600-tallet.
  • Udover mumier blev der også taget gravgaver. I gravgaverne er der ingen europæiske spor efter hvalfangere, og derfor regnes mumierne for at være fra før koloniseringen.
  • Gennem fem år har Grønlands Nationalmuseum arbejdet for, at Grønland overtager retten over mumierne, hvilket nu er lykkedes.
  • Mumierne skal opbevares på Retsmedicinsk Institut, Globe Instituttet, ved Københavns Universitetet, hvor Grønlands Nationalmuseum i forvejen har mumie- og dinosaurerrester opbevaret.

Nogle ligger beskyttet under de enorme sten. Andre ligger inde i naturlige klippehuler. I en af hulerne ligger en grav så langt inde under stenen, at der ikke engang er udsigt til havet.

Det er ellers et kendetegn, der går igen og igen ved inuitgrave.

Foto © : Nathan Kreutzmann

For Poul Baltzer Heide viser det, at der har været forskellige måder at forholde sig til døden på.

- Inuits religion og tro har flere facetter, og det tyder på, at forholdet til døden ikke nødvendigvis var det samme for alle, siger han.

Undersøgelserne på Uunartoq er en del af Angerlartunnguit-projektet, der er støttet af Augustinus Fonden og strækker sig fra 2025 til 2027.

Du kan høre mere om mumierne og forskernes arbejde på Uunartoq i serien “Viden fra verdens ende”, som både findes som podcast, på KNR.gl og på KNR Radio. Første afsnit hedder “Mumierne fra Uunartoq (1:2)”

Udsendelsen er produceret på både grønlandsk og dansk og er støttet af Carlsbergfondet.