Elisibanguak Jeremiassen om spiral-udredning: Nu føler jeg mig forstået
Naalakkersuisut og den danske regering har netop indgået aftale om en udredning af spiralsagen.
Og det er en rigtig god nyhed for Elisibánguak´ Jeremiassen.
- Jeg er glad og taknemmelig. Spriralsagen har været som et skelet i skabet i årevis, men nu er den bragt frem i lyset, siger hun.
- Jeg er lettet og håbefuld.
Hvorfor?
Spiralkampagnen
- I DR-podcasten ”Spiralkampagnen” bliver dokumenter gravet frem, som viser, at spiralerne udgjorde danske myndigheders strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.
- Tusindvis af piger fik påsat spiral fra 1966 til 1975.
- Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler.
- På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.
- Flere af pigerne oplevede spiralpåsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget. Det fik store konsekvenser for pigerne både psykisk og fysisk. Flere af pigerne fortæller om smerter og traumatiserende oplægninger.
- Der var ikke lovhjemmel til at påsætte spiraler på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, da strategien startede. Derfor blev lovgivningen ændret til, at læger kunne vejlede piger under 18 år i prævention uden forældresamtykke. Det blev af flere læger tolket som, at pigerne kunne få påsat spiral uden forældresamtykke.
- "Spiralkampagnen" bliver sendt på P1 fra den 8. maj.
Kilde: DR-podcast "Spiralkampagnen"
- I 45 år har jeg følt smerte både følelsesmæssigt og på min krop over, at jeg som barn fik påsat spiral uden mit eget samtykke.
Hun var 13 år, da hun fik sat spiral op i 1975.
LÆS OGSÅ Udredning på vej om spiralkampagnen
Et år efter tog hun derfor til lægen, og da hendes underliv blev undersøgt, var spiralen ikke til at se. Derfor fik hun lagt en ny spiral op. Nu havde hun to spiraler i underlivet. Den ene blev senere opereret ud.
- Jeg har døjet og bearbejdet det. Jeg har også fulgt sagens forløb. Det er på alle måder dejligt, at der er en udredning på vej. Jeg er lettet, siger Elisibánguak´ Jeremiassen.
Naja Lyberth startede sagen
Naja Lyberth var den første kvinde, der stod frem og fortalte om skandalen.
Også hun er glad for nyheden om, at der bliver lavet en udredning.
Den skal så vidt muligt laves af grønlandske og danske eksperter og skal være klar inden for to år.
LÆS OGSÅ Naja Lyberth fik påtvunget spiral som 14-årig: - Det føltes som om, at der var knive inden i mig
- Det betyder, at jeg nu kan falde lidt mere til ro og afvente, at der sker noget i sagen, siger hun til KNR.
- Der må jo være nogen, som vidste, hvad der foregik dengang. Så jeg er glad for, at de instanser som måtte vide, hvad der foregik, også kan begynde at blive undersøgt.
- Jeg har oplevet en form for ubeskyttethed. Mange måtte vide, hvad der foregik, men ingen greb ind – for eksempel sundhedspersonalet og skolerne, der sendte pigerne hen til lægen. Hvis de altså lever endnu. Det kunne være rart at få fat på dem og høre deres version, siger Naja Lyberth.
Skal også undersøge efterskoler i Danmark
Udredningen skal både undersøge praksissen for piger og kvinder i Grønland og for grønlandske efterskoleelever i Danmark.
Tilbage i maj måned kunne KNR fortælle, at en af de berørte kvinder, Arnannguaq Poulsen, fik opsat spiral som 15-årig, da hun var elev på Den Grønlandske Kostskole på Bornholm. Hun kunne efterfølgende ikke få børn.
KNR har talt med mange kvinder, som fik opsat spiraler dengang. Derfor mener Elisibánguak´ Jeremiassen, at det er vigtigt, at der laves en udredning om spiralsagen.
LÆS OGSÅ Dansk sundhedsminister om spiralskandalen: Uforståeligt og uforsvarligt
- Det giver rigtig meget styrke, at der er indgået en aftale om en udredning af spiralsagen. Det er jeg taknemmelig for. Jeg føler, at vi bliver forstået. Det har ikke føltes sådan i mange år, og det har været vanskeligt at fortie det, siger Elisibánguak´ Jeremiassen.
- Jeg er meget håbefuld og lettet over, at der er en udredning på vej.
- Sundhedsområdet blev hjemtaget i 1992. Ifølge Múte B. Egede (IA), der er formand for Naalakkersuisut, er det derfor sparsomt, hvad Grønland endnu ved om sagen.
- Alle medlemmer af Inatsisartut blev i juni enige om at kræve en udredning af spiralkampagnen, som foregik fra 1966 til 1975 og endda længere.
- Grønlands Råd for Menneskerettigheder og eksperter fra Dansk Institut for Internationale Studier og Institut for Menneskerettigheder har vurderet, at kampagnen var et brud på kvindernes menneskrettigheder.
