Trommedans i Qooqqut: Når vi viser vores kultur frem, fejrer vi os selv

I denne weekend er der traditionen tro Qooqqut Festival i fjorden kort fra Nuuk, og kunstnere strømmer til naturskønne hytteområde sammen med et feststemt publikum. 

I år er der gæster helt fra Tooksook Bay i Alaska. Det er Byron Nicholai, der er musiker og skriver sange på Yup’ik-sproget, som er det oprindelige i hans område.

I 2014 begyndte han at uploade sangene til YouTube og gik hurtigt viralt med sine videoer, mens hans kærlighed til dans og sang startede langt før det:

- Jeg startede med at danse, da jeg var seks-syv år gammel. Det var en del af pensum i skolen, og jeg har danset og trommet lige siden, fortæller han og fortsætter:

- Jeg kan huske, at når vi havde dansefestivaler, kravlede jeg ind under trommerne og begyndte at tromme løs, når ingen kiggede. Selvom min bedstemor sagde, at jeg skulle lade være. Jeg ville bare tromme. Det har siddet i mig lige siden. Det er en del af, hvem vi er.

Forbundet med fortiden

Netop det at skabe et bånd til sin fortid - til sine forfædre - er utroligt vigtigt for Byron Nicholai.

Selvom hans musik har elementer af rap og r&b, så er udgangspunktet den oprindelige inuitkultur.

Hans udtryksform er en form for oprør og et opgør med dem, som i så mange år forsøgte at holde den nede, fortæller han:

- Jeg synes, det er enormt vigtigt at vise sin kultur til verden. Fordi der er mennesker, som ikke forstår meningen bag. Engang kunne vi ikke danse, da vi blev fortalt, at vores levevis var ond. Fordi de ikke forstod, siger han og fortsætter:

- Det gjorde stor skade. På en måde hvor folk har mistet sig selv. Når vi danser og viser vores kultur frem, fejrer vi os selv, vores kultur og der, hvor vi er kommet fra. Det giver os identitet og selvværd.

Uropførelse af oprindelige sange

Byron Nicholai skal i samarbejde med lokale og internationale kunstnere i løbet af de næste par dage i Qooqqut forsøge at skrive nye sange, som de så skal fremføre for allerførste gang foran et feststemt publikum lørdag aften.

Det er dog langt fra første gang, Byron Nicholai er her i Grønland.

Han elsker at være her. Netop på grund af det bånd, som er blevet bundet mellem de to kulturer gennem årtier: 

- Jeg elsker Grønland. Jeg siger aldrig nej, når jeg bliver inviteret. Det er et hjem væk hjemmefra, siger han og fortsætter:

- Jeg synes, jeg ligner en grønlænder. Og I ligner os fra Alaska. Så det gør, at jeg føler mig hjemme. Jeg elsker Grønland, grønlænderne, naturen, maden. Prøv lige at se på vandet, hvor klart det er! Det får mig til at føle mig hjemme, selvom jeg er langt væk hjemmefra.