Sådan opstod spiralsagen - del 1: Idéen om befolkningsbegrænsning
For at forstå, hvordan spiralsagen er blevet, hvad den er i dag, skal vi tilbage i tiden. En rejse, som KNR tager dig med på i en række artikler.
Det her er den første, og året, hvor vi starter fortællingen, er 1967.
Overlæge Erik Rosen fra Mødrehjælpen har gennem tre år eksperimenteret med spiraler i Grønland. Nu overrækker han sin rapport til landsrådsformand Erling Høegh.
Rapporten er grundlaget for, at Danmark kan godkende udbredelsen af spiraler.
I næsten et årti har foreninger som Mødrehjælpen haft fokus på, hvad de kalder familieplanlægning i Grønland. Et ord, som blev et alternativ til ordet befolkningsbegrænsning.
Der var store sociale problemer i Grønland i 50'erne og 60'erne. Landslægen koblede det sammen med, hvad han så som en ekstrem kultur af fri sex, som resulterede i mange børn uden for ægteskab.
Og lægerne beskriver gang på gang, hvordan kønssygdomme breder sig, og at de ikke kan få mændene til at bruge kondomer - derfor er fokus nu på spiralen; en mere permanent løsning.
Også de grønlandske politikere i Landsrådet har gennem en årrække fokuseret på de sociale problemer, som det høje fødselstal medfører.
De er enige med Danmark i, at der skal fokuseres mere på vejledning og oplysning om prævention.
Men en debat om selve spiralen kommer aldrig på dagsordenen, og ord som "vejledning" kommer til at blive helt centralt.
Hurtigt bliver "spiralkampagnen" en bragende "succes".
Der går ikke mere end tre år efter udrulningen af den øgede "vejledning om prævention", før halvdelen af alle piger og kvinder i fødealderen har fået spiral.
For at forstå, hvordan spiralsagen endte som den gjorde, og hvilke motiver der lå bag lægerne og embedsmændenes handlinger, dykker KNR ned i de historiske kilder, som spiraludredningen har gravet frem.
De amerikanske rigmænd
Men for at forstå forløbet, skal vi først rejse tilbage til 1952 og to af verdens rigeste mænd.
Her bliver organisationen The Population Council oprettet med penge fra John D. Rockefeller og Henry Ford.
Og formålet: Begræns den hastige stigning i folketallet i udviklingslande.
Tanken er, at hvis der for hurtigt kommer flere mennesker, som skal bruge den samme mængde mad, materialer og andre ressourcer, så vil det føre til sociale problemer, dårligere levestandard og forsinke den økonomiske udvikling.
Gennem samarbejde med alt fra læger til regeringer verden over sponsorerede de forskning i prævention.
Fra befolkningsbegrænsning til familieplanlægning
Og vi bliver i 1952. For samme år blev en lignende organisation oprettet, som ville få afgørende rolle for Grønland.
Navnet er International Planned Parenthood Federation (IPPF). I stedet for at tale om befolkningsbegrænsning, retter de fokus på familieplanlægning.
Fokusset rykker fra regeringer over til mødre. Organisationen ville hjælpe mødre med at få kontrol med, hvor mange børn, der skulle være i familien. Det skulle blandt andet opnås gennem adgang og viden om prævention.
Det endelige mål for IPPF ville være at skrive familieplanlægning ind i menneskerettighederne. Det mente de ville sikre en "balance i verdensbefolkningen, lykke, fremgang og fred."
Her kan der igen ses, hvordan IPPF har fokus på folketallet.
Men idéen havde ikke kun opbakning fra amerikanske rigmænd. I FN var fokusset også på befolkningsbegrænsning.
Opbakning fra FN
Nu springer vi lidt i årene. For i 1953 retter FN deres fokus på befolkningstal.
I en rapport fra samme år omtaler FN de økonomiske og sociale konsekvenser ved et højere befolkningstal.
Året efter - altså 1954 - afholdt FN en konference i Rom. Her talte amerikanske befolkningseksperter om, at det var nødvendigt at begrænse udviklingen i befolkningstallet blandt udviklingslande.
Og det er nu, at kampen om at begrænse folketallet i Grønland for alvor starter.
For i 1957 bliver IPPF's arbejdet med at begrænse folketallet udbredt til Danmark, hvor Foreningen for Familieplanlægning opstår. I dag går foreningen under navnet Sex og Samfund.
Der gik ikke mere end et år, før den danske forening fik opbakning af Grønlandsministeriet.
Nu kunne deres arbejde udbredes til Grønland.
Følg med i næste del af artikelserien "Sådan opstod spiralsagen", hvor vi fokuserer på, hvordan lægerne omtalte befolkningsbegrænsning, og hvordan det gik til, at en overlæge fra Mødrehjælpen blev sat til at lave forsøg med spiraler.
