Tidligere grønlandsminister: Politikerne nævnte aldrig spiraler
På en campingplads i Sydtyskland er det blevet nat, og 83-årige Tom Høyem åbner et dokument: Udredningen af spiralsagen.
Han var Danmarks sidste reelle grønlandsminister fra 1982-1987 - og så er han den sidste nulevende danske politiker fra den tid med ansvar for Grønland.
Og han har ventet længe på, at denne dag skulle komme, så hans første tanke var da også: Endelig!
- Det har været en meget svær debat at føre, når rapporten ikke var der, fordi debatten gik i to retninger; og det gør den stadigvæk.
På den ene side er de traumatiske oplevelser, som 354 kvinder er blevet spurgt ind til, og hvor 89 procent har oplevet overgreb.
På den anden side står, hvad Tom Høyem beskriver som datidens pligt til at sætte ind over for den store børnedødelighed og de sociale problemer, som det høje fødselstal medførte; et forklaringsgrundlag som underbygges i udredningen.
Tom Høyem fortæller, at hvis spiraludredningen var landet på hans bord, dengang han var minister, så ville han straks have reageret.
Men dengang var der ingen, som omtalte udrulningen af spiraler som et problem over for ham - heller ikke de grønlandske politikere, som Tom Høyem fortæller ellers ikke var blege for at kritisere og skælde ham ud.
Tavse, grønlandske politikere
Rapporten strækker sig indtil 1991. Derfor er Tom Høyems egen tid som minister også inkluderet.
Selv fortæller han, at han i sin tid besøgte Grønland 46 gange samt alle 18 sygehuse. Dertil at han havde mange samtaler og diskussioner med grønlandske politikere såsom Jonathan Motzfeldt, Lars-Emil Johansen og Moses Olsen.
Men ifølge grønlandsministeren nævnte de aldrig spiralerne som et problem.
- Aldrig nogensinde har spiraler været nævnt. Jeg kan garanterer for, at politikerne havde nævnt det, hvis det blev set som et problem i befolkningen på det tidspunkt. Det var det altså ikke.
Lars-Emil Johansen sad i Landsrådet fra 1971-1975. For tre år siden sagde han til KNR, at han først blev bekendt med spiralsagen, da DR samme år udkom med podcasten "Spiralkampagnen."
Formanden for Landsrådet, Erling Høegh, fik fremlagt landslægens rapport i 1967, som var grundlaget for, at spiraler blev godkendt i Grønland. Her var der ifølge et notat fra Grønlandsministeriet ingen politiske indvendinger:
"Alt i alt må man således sige, at den politiske tilslutning har givet sig udtryk i passivitet og indirekte i accept, og at der ikke har været konstateret nogen politisk modstand mod den praksis, hvorefter kvinder i Grønland får tilbudt prævention i form af spiral"
Samme år beskrev Landsrådet, hvordan Grønlands tilstand var skammelig, og at de sociale forhold skulle bekæmpes:
"Drikfældighed, forbrydelser, kønssygdomme og mange børn født uden for ægteskab. Forhold, som andre nationer ville have skammet sig over, er det ligesom vi ikke rigtig vil se i øjnene og erkende, og mange har ligesom opgivet håbet om, at tingene kan rettes op igen. Hvis vi skal udvikle en sund nation, må vi søge at bekæmpe disse skammelige forhold."
Det beskrives i spiraludredningen, at landsrådsformanden Erling Høegh var enig i, at den voksende befolkningsudvikling førte til "kummerlige" forhold for børnene, og man derfor skulle gøre mere for at oplyse befolkningen om prævention.
Derimod kan der argumenteres for, at den helt principielle debat om, hvordan en udrulning af spiralen skulle se ud, ikke har været drøftet med Landsrådet. Det viser en konklusion af Grønlandsministeriet fra 1974, da de skulle forsvare udrulningen over for FN.
"(Det kan, red.) med sikkerhed siges, at man aldrig har forelagt sagen principielt for Landsrådet, hvorimod sagen gentagne gange har været fremme i Grønlandsrådet".
Lars-Emil Johansen har tidligere udtalt til KNR, at politikerne i Landsrådet mest var nikkedukker uden reel beslutningskraft. Det samme udtalte Jonathan Motzfeldt i et interview i 1973. Her udtalte han, at det reelt var Grønlandsrådet, der havde noget at skulle have sagt, når det kom til de større linjer i grønlandspolitikken.
