Rapport afslører omfattende brug af ufrivillig prævention i Grønland
Den har været ventet længe, og i dag kom den: den uvildige udredning om spiralsagen.
Rapporten kaster lys over præventionspraksissen i Grønland i perioden 1960 til 1991. Den bygger på beretninger fra 354 kvinder og dækker over 488 hændelser. 410 af dem gælder opsætning af spiral.
Langt størstedelen af spiraloplægningerne skete uden samtykke.
- Kvindernes beretninger viser, at langt størstedelen af de kvinder, der har afgivet beretning, ikke mener, at de har afgivet samtykke til den antikonception, de har fået. Flertallet oplever heller ikke, at de har fået ordentlig information forud for tildeling af antikonception, står der i rapporten.
Kun i 47 tilfælde er der blevet givet samtykke. I de øvrige hændelser var der enten ikke givet tydeligt samtykke, eller oplysninger om samtykke.
Kvinder var ned til 12 år
Ifølge rapporten kender man ikke til det præcise antal kvinder, der fik opsat spiral i perioden.
Men allerede ved udgangen af 1970, havde 4.070 kvinder i Grønland fået opsat spiral, blot få år efter at metoden blev godkendt i 1964. Det svarer til omkring halvdelen af de grønlandskfødte kvinder i den fertile alder.
Kvinderne, som har afgivet deres beretning til rapporten, er mellem 48 og 89 år, men deres beretninger omhandler hændelser der foregik, da de var i alderen 12 til 37 år.
I alt 185 piger under 18 år blandt de berørte.
KNR har tidligere talt med flere kvinder, som fortæller, hvordan pigerne i deres klasse blev sendt til den lokale læge for at få opsat spiral. I rapporten fremgår det også, at nogle af kvinderne blev sendt til sygehuset på foranledning af personale på skoler, efterskoler og kollegier.
Samtidig er 19 af hændelserne foregået i Danmark, hvor størstedelen af kvinderne var under 18 år. Her skete langt de fleste af hændelserne i forbindelse med ophold på efterskole og højskole. Fælles for de beretninger er, at en medarbejder sendte dem afsted til lægen for at få opsat spiral.
- Kvinderne fortæller samstemmende, at de ikke selv valgte, og i nogle tilfælde ikke var bekendt med, at de blev fulgt til læge eller antikonceptionsklinik, fordi de skulle have en spiral, står der i rapporten.
Rapporten beskriver også, hvordan nogle kvinder har oplevet at få opsat en spiral i forbindelse med fødsel, abort eller andre konsultationer, uden at de har været klar over det.
Den danske stat er ansvarlig
På baggrund af de indsamlede beretninger og undersøgelser, konkluderer rapporten, at den danske stat må betragtes som ansvarlig for de svigt, spiralsagen har medført.
Og at man burde have undersøgt de påstande om spiralopsætning, der fremkom, langt tidligere.
- Staten har formentlig haft information, der gjorde, at man burde have undersøgt praksis nærmere som led i forpligtelsen efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, står der i rapporten.
Derudover understreges det også, at staten har haft et særligt ansvar i forhold til sårbare personer, herunder unge piger, som har været i myndighedernes varetægt eksempelvis på et skolehjem eller et kollegie, da de fik opsat deres spiral.
Undskyldning til kvinderne
Den danske statsminister, Mette Frederiksen, valgte i slutningen af august at undskylde til kvinderne i spiralsagen på vegne af Danmark.
Statsministeren har tidligere afvist at komme med en eventuel undskyld før, at udredningen var klar. Men kort tid før, at udredningen havde afleveringsfrist den 1. september, kom undskyldningen i en pressemeddelelse den 27. august.
I et interview med KNR samme dag sagde hun:
- Jeg vil gerne have lov til de kvinder, der er berørte af spiralsagen, at give en undskyldning på vegne af Danmark. Der er igangsat en uvildig undersøgelse, og jeg har sammen med formanden for naalakersuisut drøftet det her. Jeg mener, at tidspunktet er det rigtige til at give en undskyldning for det, der er begået, sagde Mette Frederiksen.
Formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), undskyldte i samme pressemeddelelse til de kvinder, der har fået ufrivillig prævention efter 1992, hvor Grønland overtog sundhedsområdet.
Landslægeembedet har kendskab til 15 sager, hvor kvinder har fået ufrivillig prævention efter 1992.
Undskyldningen fra både Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen markeres ved et arrangement i Katuaq i Nuuk den 24. september.
I 2023 kunne KNR fortælle, at 143 kvinder fra spiralsagen har stævnet den danske stat. De kræver samlet knap 43 millioner kroner i godtgørelse for brud på menneskerettigheder. Sagen ventes fortsat at skulle for retten.
