“Rystende”, “grusomt”, “skrækkeligt”. Sådan lød det fra flere grønlandske politikere og borgere, da DR tilbage i 2022 afdækkede, hvordan tusindvis af kvinder i Grønland fik opsat spiral i 1960’erne og 70’erne. 

Ifølge DR skete det som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst. Alene fra 1966 og fem år frem blev der oplagt 4.500 spiraler. Det svarer til halvdelen af Grønlands dengang 9000 fertile piger og kvinder.

Flere kvinder har fortalt om smertefulde og traumatiserende spiraloplægninger, der skete uden deres samtykke. Pigerne var helt ned til 12 år, da de fik opsat spiral.

Det vil den danske statsminister, Mette Frederiksen, nu undskylde for på vegne af Danmark. Det fremgår af en fælles pressemeddelelse fra statsministeren og formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D).

- Vi anerkender, at spiralsagen er kilde til både vrede og sorg for mange grønlændere og mange familier i Grønland. Og den har helt naturligt betydning for opfattelsen af Danmark og rigsfællesskabet, udtaler Mette Frederiksen og fortsætter:

- Vi kan ikke ændre på det, der er sket. Men vi kan tage ansvaret på os. Derfor vil jeg gerne på vegne af Danmark sige: Undskyld.

Samtidig undskylder Mette Frederiksen også til andre grupper af folk, der oplevet forskelsbehandling af den danske stat.

- Vi ved, at der også er andre mørke kapitler, der handler om systematisk forskelsbehandling af grønlændere. Fordi de var grønlændere. Min undskyldning på Danmarks vegne er også en undskyldning for disse andre svigt, som Danmark har ansvaret for, hvor grønlændere systematisk er blevet behandlet anderledes og ringere end andre borgere i kongeriget, udtaler Mette Frederiksen.

Både en gruppe af juridisk faderløse og en gruppe, der blev bortadopteret fra Grønland til Danmark på tvivlsomt grundlag, kræver erstatning fra den danske stat.

Undskylder for nyere sager

Formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), kommer også med en undskyldning på vegne af Grønland. Han undskylder nemlig til de kvinder, der har fået ufrivillig prævention efter 1992, hvor Grønland overtog sundhedsområdet.

Landslægeembedet har kendskab til 15 sager, hvor kvinder har fået ufrivillig prævention efter 1992.

- Jeg vil på vegne af naalakkersuisut undskylde for den skade og det overgreb, der kan være overgået flere kvinder, efter vi selv har overtaget ansvaret for vores sundhedsvæsen. Undskyld til jer, der har været udsat for - og levet med konsekvenserne af - indgreb I ikke selv havde bedt om eller været herrer over, udtaler Jens-Frederik Nielsen i pressemeddelelsen.

En af dem, der har fået ufrivillig prævention, er Emma Kuko. I 2019 opdagede hun ved en gynækologisk undersøgelse, at hun havde en spiral, som hun ikke havde nogen idé om at have fået lagt op. Hun har efter sigende fået oplagt spiralen i forbindelse med en kirurgisk abort ni år forinden.

- Det var selvfølgelig en helt forfærdelig dag, og jeg kunne ikke stoppe med at græde. Nu ved jeg i hvert fald, at jeg aldrig skal have spiral igen, sagde Emma Kuko i et tidligere interview til KNR om den dag, hun opdagede spiralen.

Kompensation til de berørte kvinder

143 kvinder fra spiralsagen har stævnet den danske stat. Det kunne KNR fortælle tilbage i marts 2024. Kvinderne kræver samlet en godtgørelse på knap 43 millioner kroner for brud på menneskerettigheder.

Sagen ventes nu at skulle for retten.

Jens-Frederik Nielsen understreger i pressemeddelsen, at naalakkersuisut støtter de berørte kvinder. Samtidig kan de kvinder, der har fået ufrivillig prævention efter 1992, se frem til en kompensation.

- Naalakkersuisut erkender vores eget ansvar. Det er derfor allerede besluttet at give adgang til kompensation for berørte kvinder. Arbejdet mod dette har været i gang siden januar og der vil snarest ske udmelding om, hvordan berørte kvinder skal søge om kompensation, udtaler formanden for naalakkersuisut.

Undskyldningen bliver markeret i Grønland, efter den uvildige udredning af spiralsagen lander 1. september.