De 143 kvinder, der går rettens vej i spiralsagen, får opbakning af flere politikere i inatsisartut.

Og begrundelsen fra politikerne er enslydende.

- Den danske stat har svigtet kvinderne. Det er alvorligt, siger Aqqalu Jerimiassen fra Atassut

Doris Jensen fra Siumut kalder det, der er foregået for ’uacceptabelt’ og forstår godt, at kvinderne kommer med kravet om erstatning på samlet knap 43 millioner, og det samme mener Mariane Paviasen fra IA.

- Vi står fuldt ud bag dem, og vi har fuld forståelse for, at de tager de skridt. Det, der er sket, er skræmmende og vi ved allerede, hvad der er sket. Derfor har vi et stort ønske om, at man arbejder hurtigt med sagen, siger IA politikeren.

Det er uacceptabelt

De 143 kvinder trækker Danmark i retten, fordi de mener, at deres menneskerettigheder er blevet brudt.

De kræver 300.000 kroner hver i erstatning for at have fået opsat spiral uden samtykke. Det samlede erstatningskrav løber dermed op på knap 43 millioner kroner.

Kvinderne kom med stævningen mandag, mens der også er en udredning af hele forløbet på vej. En udredning, der skal kaste lys over, hvad der egentlig skete tilbage i 1960’erne og 70’erne, hvor piger og kvinder fik sat spiral op af danske læger.

Men ifølge Naja Lyberth, der er talsperson for de 143 kvinder, kan de ikke vente på resultatet af den udredning, og derfor går de nu rettens vej.

- De ældste af os er over 80 år, og derfor kan vi ikke vente længere. Så længe vi lever, vil vi gerne genvinde vores selvrespekt og respekten for vores livmodere. Der er ikke nogen regering, der skal bestemme, om vi skal have børn eller ej, sagde Naja Lyberth tidligere til KNR om stævningen.

Bør man vente på udredningen?

Det bakker Aqqalu Jerimiassen (Atassut) og Mariane Paviasen (IA) op om, mens Doris Jensen mener, det er vigtigt, at det ikke kun er dem, der råber højest, der får en erstatning. Det skal de, som tier, også. 

- For det første har vi selvfølgelig en meget stor forståelse for, at de kommer med det krav. Også fordi nogle af dem er blevet ældre og med tanke på det, som Naja (Lyberth, red.) sagde, er det respektløst, eller ikke hæderligt, at man forhaler det yderligere, siger Doris Jensen.

- Men vi bliver også nødt til at tænke over det, for vi er endnu ikke kommet til bunds i, hvor mange kvinder, der er tale om i denne sag. Så vi mener ikke, at det vil være passende, hvis kun dem, der råber højest, får erstatning, siger hun.

Hun mener altså, at kvinderne skal vente på udredningen.

Tag ansvaret

Anderledes lyder det, hvis man spørger Atassut og IA.

- Vi bakker kvinderne op fra Atassuts side. Det er uansvarligt af statsminister Mette Frederiksen. Hun bliver nødt til at tage ansvar. Selvom menneskekroppen ikke kan erstattes med penge, så er det selvfølgelig den danske stat, der må gøre noget her. Det er det mindste, de kan gøre over for kvinderne, siger Aqqalu Jerimiassen fra Atassut.

- Der skal være en udredning, men der er ingen tvivl om, at der allerede er viden om mange piger og kvinder, der er blevet krænket. Derfor vurderer jeg selv, at det ikke er nødvendigt at vente på, at udredningen bliver færdig, siger Mariane Paviasen og afslutter:

- I min tankegang kan man endda bringe sagen til Menneskerettighedsdomstolen, fordi det her handler om folkemord. Derfor skal den tages alvorligt.

KNR har forsøgt også at få en kommentar fra Demokraatit og Naleraq, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.