143 kvinder fra spiralsagen trækker Danmark i retten og kræver millionerstatning
Artiklen er opdateret med et svar fra den danske indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
143 kvinder, der ufrivilligt fik opsat spiral af danske læger i Grønland i 1960’erne og 70’erne, trækker nu den danske stat i retten.
Det gør de, fordi den danske regering ikke har reageret på det erstatningskrav, som kvinderne sendte tilbage i oktober sidste år.
Dengang var det 67 kvinder, der hver krævede 300.000 kroner for brud på menneskerettigheder. Siden da er antallet af kvinder, der kræver erstatning, vokset til 143. Dermed lyder det samlede erstatningsbeløb nu på knap 43 millioner kroner.
Ifølge Naja Lyberth, der er talsperson for kvinderne, kan de ikke længere vente på, at den danske regering reagerer på deres krav.
- Regeringen kunne have reageret lidt hurtigere, men de trækker tiden ud.
- De ældste af os er over 80 år, og derfor kan vi ikke vente længere. Så længe vi lever, vil vi gerne genvinde vores selvrespekt og respekten for vores livmodere. Der er ikke nogen regering, der skal bestemme, om vi skal have børn eller ej, siger Naja Lyberth.
Hun var den første til at tale højt om at få spiral uden samtykke. Det skete i Maniitsoq, hvor hun som 14-årig fik opsat spiralen af en dansk læge.
Spiralen resulterede i store smerter og trauma for kvinderne i sagen.
Og der er tale om klokkeklare brud på menneskerettighederne, vurderer kvindernes advokat Mads Pramming fra Ehmer Pramming Advokater.
- Staten har valgt ikke at tage sagen alvorligt og forholde sig til erstatningskravet. Derfor er vi nødt til at gå i retten, for det er den eneste mulighed, der er tilbage, siger Mads Pramming til KNR.
Klokkeklare beviser
Spiralsagen handler om, hvordan tusindvis af kvinder i Grønland i 1960’erne og 70’erne fik opsat spiraler som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst. Nogle af kvinderne var helt ned til 13 år, da de fik opsat spiral, og var endnu ikke seksuelt aktive.
Den historie dækkede DR tilbage i 2022 med podcasten ”Spiralkampagnen”.
Flere af kvinderne har stået frem og fortalt om traumatiserende spiraloplægninger, der både havde store psykiske og fysiske konsekvenser for deres liv.
Ifølge Mads Pramming, der har været i dialog med Kammeradvokaten, den danske stats faste advokat, vil staten ikke svare på erstatningskravet, før den igangværende spiraludredning er færdig.
Spiraludredningen blev igangsat af naalakkersuisut og den danske regering i maj 2023.
Men udredningen har til formål at undersøge det historiske forløb for spiralopsætningerne. Den skal ikke tage stilling til, om menneskerettighederne er blevet brudt, og derfor mener advokaten ikke, at de skal vente på udredningen.
- Jeg oplever det som en måde at sylte det på, hvor den danske regering ikke har lyst til at tage stilling i sagen. Men det kommer ikke til at gå væk af sig selv, slet ikke nu hvor vi stævner. Så jeg glæder mig til at få et klart svar på, om man har tænkt sig at betale eller ej, siger han.
Mads Pramming, spiraludredningen forventes færdig i 2025. Med tanke på at der kan være lang ventetid ved domstolen før, at retssagen kan begynde, vil det så ikke være hurtigere at vente på udredningen og indgå et forlig?
- Nej, tværtimod. Vi ved allerede, at der var en spiralkampagne. Så hvis vi venter på, at udredningen er færdig i 2025, eller muligvis senere, vil vi være samme sted, som vi er nu. Vi har beviserne, så hvorfor skulle vi vente i en sag, der allerede har været længe undervejs.
Vi er skuffede
Heller ikke Naja Lyberth mener, at den igangværende udredning nødvendigvis vil være til kvindernes fordel.
Derfor er rettens vej nu den eneste måde for kvinderne at genvinde deres selvrespekt, mener hun.
- Det betyder, at jeg og mine medsøstre genfinder vores ligeværdighed og vores sjæle, som er blevet krænkede. Vi er fælles om det her, så det er en meget store helingsproces for os, siger hun.
Der var ellers lagt op til forsoning, da statsminister Mette Frederiksen besøgte Grønland i juni sidste år. Her demonstrerede flere af kvinderne fra spiralsagen i Nuuk.
Statsministeren tog efterfølgende ordet og sagde:
- Det bliver ikke mere sårbart. Enten er det generationen før eller generationerne efter, som I har mistet og talt om i dag. Jeg ved godt, det er svært og berører jer dybt. Det rører også mig dybt. Så tusind tak, og jeg glemmer jer ikke. Det lover jeg, sagde Mette Frederiksen til demonstranterne i Nuuk.
Men Naja Lyberth sidder nu skuffet tilbage.
- Vi er ikke tilfredse med, at statsministeren endnu ikke har reageret eller givet noget, der ligner en undskyldning. Der er helt tavshed, så vi ved ikke engang, hvordan de reagerede på vores erstatningskrav. Det er en af årsagerne til, at vi skal stævne nu, så der kan komme en reaktion, siger hun.
Og spørger man Marya Akthar, der er juridisk chef ved Institut for Menneskerettigheder i København, er der tale om en historisk stor og grov sag.
Særligt med øje for, at flere af kvinderne i spiralsagen var børn, da de fik opsat spiraler.
- Sagen handler om menneskerettighedskrænkelser af historiske dimensioner. Både i forhold til antallet af potentielle ofre, og hvor systematiske de krænkelser, som man mener, der har været, er. Og så hænger det også sammen med, at nogle af de her kvinder har været meget unge. De har været børn, mens det her skete. Og derfor er der også tale om en sårbar og udsat gruppe, siger Marya Akthar.
Ulykkelig sag
KNR har forsøgt at få et interview med den danske indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (Venstre) om, hvordan den danske regering forholder sig til erstatningskravet og nu stævningen af den danske stat.
Det har endnu ikke været muligt at få et interview. I stedet skriver ministeren i et skriftligt svar:
- Det er en dybt ulykkelig sag, som vi skal til bunds i, og derfor er der også igangsat en uafhængig udredning, skriver Sophie Løhde i et skriftligt svar til KNR.
Indenrigs- og sundhedsministeriet oplyser, at de ser frem til at modtage og læse stævningen.
