Historiske sager mellem Grønland og USA: Militærbase og hemmeligt notat
Det bliver kaldt et historisk trekantsdrama, der lige nu udspiller sig mellem Grønland, USA og Danmark.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har igen og igen gennem de senere måneder sagt, at USA skal have kontrol over Grønland.
- Vi har brug for Grønland. Og verden har brug for, at vi får Grønland. Heriblandt Danmark. Danmark er nødt til at lade os få Grønland, sagde Trump til et pressemøde i marts.
Det har skabt stærke reaktioner med en af de største demonstrationer i landets historie, hvor op mod 1000 mennesker samledes i Nuuk for at sige fra.
Men den amerikanske interesse er langt fra ny. Siden Anden Verdenskrig har USA på grund af landets placering haft et vågent øje på Grønland. Det fortæller Mira Kleist og Bo Lidegaard, der sammen med Jens Heinrich er forfattere til den nye bog “Grønland – En rejse fra de tidligste tider til et moderne samfund”.
Mira Kleist, der er tidligere diplomat for naalakkersuisut, og historiker, Bo Lidegaard, fremhæver her fem nedslag, der førte til den relation, vi ser i dag.
En afbrudt forbindelse til Danmark
Det blev begyndelsen på en ny tid, da forbindelsen mellem Grønland, der dengang var en dansk koloni, og Danmark blev afbrudt i 1940.
I Europa rasede Anden Verdenskrig, og i april blev Danmark besat af det nazistiske Tyskland. For første gang siden den danske koloniserings begyndelse i 1721 mistede Danmark forbindelsen til Grønland.
I stedet blev det op til landsrådene at træffe en beslutning om landets fremtid.
- Det blev et meget vigtigt skridt for den retning, der fulgte under og efter krigen, hvor man pludselig opdagede i Landsrådene, at man selv kan beslutte fremtiden. Så det blev begyndelsen til det moderne Grønland, siger Bo Lidegaard.
Traktaten om forsvaret af Grønland
I april 1941 indgik den danske ambassadør i Washington, Henrik Kauffmann, en overenskomst om forsvaret af Grønland. USA gik ind i Anden Verdenskrig og havde i den forbindelse brug for militærbaser i Grønland.
Aftalen sikrede, at amerikanerne fik lov at bygge lufthavne og landingsbaner i Sydgrønland.
Samtidig begyndte man at købe forsyninger fra USA, da der ikke længere kom varer fra Danmark. Pludselig var der en masse nye og moderne ting at finde på hylderne.
- Det var med til at åbne øjnene for en verden uden for Grønland og Danmark, som var helt anderledes. Den amerikanske tilstedeværelse blev en del af hverdagen, siger Bo Lidegaard.
Anlæggelsen af Thule Air Base
Egentlig var det forventet, at USA ville trække sig tilbage fra Grønland efter Anden Verdenskrig. Men det satte den kolde krig en stopper for.
I 1951 bad amerikanerne i stedet om at få fornyet overenskomsten om forsvaret af Grønland. Samtidig meddelte de også, at de ville anlægge en ny stor militærbase i landet: Thule Air Base.
- Det blev en meget stor og vigtig militærbase for amerikanerne. Samtidig anlagde amerikanerne en masse radar- og flyvestationer rundt omkring i landet, siger Bo Lidegaard.
I 1953 fik de 27 familier, der boede i Thule, besked om at flytte til en ny boplads ved Qaanaaq, da militærbasen skulle udvides.
Lokalbefolkningen rejste et erstatningskrav i 1954, men det blev ikke behandlet. Først i 1999 faldt der dom i sagen.
- I sidste ende endte man fra dansk side med at anerkende, at man havde overtrådt nogle grønlandske rettigheder. Der var klart tale om en tvangsflytning, som de blev kompenseret for fra den danske regering, siger Mira Kleist.
Den nulevende lokalbefolkning fik en kollektiv erstatning på 500.000 kroner. Samtidig fik de individuelle erstatninger på i alt 1.265.000 kroner. Erstatningskravet var på 235 millioner kroner.
Et hemmeligt brev
I 1957 meddelte den amerikanske ambassadør i København den danske stats- og udenrigsminister, H.C. Hansen, at amerikanerne havde tænkt sig at udstationere særlige våben på Thule Air Base.
Det skete på et tidspunkt, hvor Danmark officielt ikke modtog atomvåben.
Nogle dage efter svarede H.C. Hansen i et kort brev til ambassadøren: “You did not submit any concrete plan as to such possible storing, nor did you ask questions as to the attitude of the Danish Government to this item.” (Du fremviste ikke en konkret plan af udstationeringen, ligesom du heller ikke stillede spørgsmål til den danske regering om sagen, red.).
- Det var en måde at sige på, at Danmark anerkendte, at amerikanerne havde lov til det, siger Bo Lidegaard.
Brevudveksling forblev en hemmelighed. Indtil brevet ved et tilfælde blev fundet i Udenrigsministeriet i 1995.
- Der har været mange sager, hvor man i Grønland har haft en idé om, at Danmark har holdt nogle ting hemmelige, og at Danmark har fået en stærkere tilknytning til USA på bekostning af aktiviteter i Grønland, siger Mira Kleist og fortsætter:
- Det har skabt reaktioner, man også kan mærke i dag, når vi taler om USA-Grønland-Danmark relationen. Om Grønland har ofret noget for at styrke samarbejdet mellem Danmark og USA.
En særlig erklæring
I starten af 00'erne trådte Grønland for alvor ind på den udenrigspolitiske scene.
Først med Itilleq-erklæringen i 2002, der blev underskrevet af Hans Enoksen (N), der netop er fra Itilleq. Dernæst Igaliku-erklæringen fra 2004, der blev underskrevet af Josef Motzfeldt (IA), som er fra den sydgrønlandske bygd.
De to aftaler sikrede, at Grønland får medindflydelse på de udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, der har betydning for landet.
- Det har en betydning, at man ikke sidder på et kontor i København, som man har gjort hidtil, når man har haft de her samtaler, men at vi pludselig danner rammerne for det. Det skaber reaktioner, siger Mira Kleist.
Samtidig var det første gang, at Grønland knyttede en direkte forbindelse med USA.
- De her erklæringer er meget vigtige for samarbejdet mellem Grønland og Danmark, men også USA, da det pludselig bliver treparts-erklæringer, siger Bo Lidegaard og fortsætter:
- Det bliver væsentligt for Grønlands opfattelse af, at forholdet til USA ikke nødvendigvis er noget, der behøver at gå via København, men også kan gå direkte til Washington.
