Fortiden indhenter endnu engang den danske stat.

67 kvinder fra spiralskandalen kræver samlet 20,1 millioner kroner i erstatning fra den danske stat for brud på menneskerettigheder.

Erstatningskravet bliver sendt til Statsministeriet mandag morgen kl. 9 dansk tid. Det oplyser kvindernes advokat Mads Pramming fra Ehmer Pramming Advokater til KNR.

- Den her sag er ekstremt alvorlig, fordi det er en sag, der handler om, at den danske stat har steriliseret den grønlandske befolkning uden samtykke, siger Mads Pramming.

Spiralerne har spøgt, siden DR sidste år dækkede, hvordan tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik oplagt spiral som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.

Ifølge DR blev der opsat 4.500 spiraler fra 1966 til 1970’erne. Dermed fik halvdelen af de godt 9000 fødedygtige piger og kvinder i Grønland spiral. Nogle af pigerne, der fik opsat spiral, var helt ned til 13 år.

Spiralerne, der blev brugt dengang, var meget større end dem, vi kender i dag, og var kun beregnet til kvinder, der allerede havde født. Flere kvinder er stået frem og fortalt om traumatiserende og smertefulde spiraloplægninger, som skete uden samtykke.

Det er, ifølge Mads Pramming, brud på artikel 3, 8 og 14 i Menneskerettighedskonventionen.

- Staten har med den her kampagne påtaget lægelige indgreb på piger baseret på deres etnicitet som led i et økonomisk projekt, fordi det vil være for dyrt for den danske stat, hvis der kom flere grønlændere. Jeg har svært ved at se, hvordan man som stat kan gøre meget mere skade end her, siger han.

Står sammen om krav

Det er fjerde gang i Grønlands historie, at en gruppe af befolkningen kræver erstatning fra den danske stat.

Erstatningsbeløbet er fastsat ud fra tilsvarende sager i Menneskerettighedsdomstolen. Ifølge Mads Pramming har det alligevel været vanskeligt at nå frem til kravet på 300.000 kr. pr. person, da spiralen har haft forskellige følger for kvinderne.

Flere af kvinderne har efterfølgende ikke kunnet blive gravide og peger på spiralen som årsagen.

- Men de er blevet enige om at stå sammen og sige, at det de i hvert fald har tilfælles er den krænkelse at få oplagt spiral uden samtykke, siger Mads Pramming.

Samtidig er der stor sandsynlighed for, at det samlede erstatningsbeløb vil vokse sig større endnu. Mads Pramming oplyser, at endnu flere end de 67 kvinder ønsker at kræve erstatning, og advokaterne er i gang med at behandle deres sag. De vil blive en del af erstatningskravet efterhånden som sagerne behandles.

Talsperson for gruppen af kvinder, Naja Lyberth, oplyser, at de er godt 140 kvinder i alt, som ønsker erstatning.

Torturlignende oplevelser

For Naja Lyberth, der var den første til at tale højt om at få oplagt spiral uden samtykke, er det en stor sejr, at kvinderne nu står sammen og kræver erstatning. 

Hun var 14 år, da hun sammen med de andre piger i hendes skoleklasse i Maniitsoq fik oplagt spiral af en dansk læge.

- Det er mit livs værste traume, som jeg har gået og gemt på i årtier. Det har påvirket mit liv på rigtig mange måder med fysiske smerter og givet mig en stor sorg, siger Naja Lyberth.

En undersøgelseskommission har siden maj arbejdet på at udrede spiralsagen. Udredningen forventes at være klar i 2025, men ifølge Naja Lyberth kan de berørte personer ikke vente på udredningen.

De ældste af kvinderne, der fik oplagt spiral, er i dag op mod 80 år. Derfor er det vigtigt for dem, at der bliver handlet nu. 

- Erstatningskravet er en kompensation for den lidelse, vi måtte igennem. Vi har mange fysiske og psykiske eftervirkninger. For mange af os var det en torturlignende oplevelse, fortæller hun.

Derfor er Naja Lyberth og de andre kvinder også klar til at møde den danske stat i retten, hvis erstatningskravet bliver afvist. I første omgang skal statsminister Mette Frederiksen (S) tage stilling, når millionkravet venter mandag morgen.