Arktisk Kommando: Afviser kritik fra Naleraq - Nuuk er i forvejen militært mål

Selv uden Arktisk Kommandos tilstedeværelse, forklarer generalmajoren, at Nuuk og kritisk infrastruktur vil være et militært mål i moderne trusselsbilleder.
Søren Andersen går som chef for Arktisk Kommando i rette med noget af den kritik, der har været som følge af den nye Delaftale 2. Foto © : KNR / Markus Valentin
Skrevet af Markus Valentin
20. november 2025 07:29

Tilbage i oktober beskyldte Naleraq - anført af Aki-Matilda Høegh-Dam - naalakkersuisut og Danmark for at bruge befolkningen som menneskelige skjolde.

Det skyldes den nye forsvarsaftale, Delaftale 2, som blandt andet skal føre til en ny orlogskaj for fregatter i Nuuk samt et nyt hovedkontor for Arktisk Kommando.

Men den udlægning går generalmajor Søren Andersen, chef for Arktisk Kommando, nu i rette med.

- Jeg deler ikke helt den opfattelse, fortæller han og uddyber:

- Når vi kigger på, hvad Rusland anser for militære mål, så er det jo alt fra regeringsbygninger, hospitaler, skoler, en kaj og lufthavne. Det er simpelthen alt, der kan påvirke en befolkning - og selvfølgelig også militære installationer.


At Grønland opruster grundet Rusland, har fået kritik af Pele Broberg (N), som stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor store dele af sommerens øvelser og de nye investeringer primært foregår på vestkysten.

Nu svarer Søren Andersen på kritikken fra de seneste måneders debat.

Truslen mod Grønland

KNR har tidligere talt med en række forsvarseksperter, som alle nævner, at det ikke er en egentlig trussel mod Grønland nu og her.

Siden 2014 har Rusland genåbnet arktiske militærbaser fra den Kolde Krig samt etableret nye. I december fastslog en rapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste, at Arktis ikke har oplevet så aggressiv fremfærd fra flere nationer siden Den Kolde Krig.

KNR kan erfare, at man fra Arktisk Kommando og Forsvarets side går ud fra, at der sejler russiske ubåde ned langs Østkysten.

Men Ulrik Pram Gad, der forsker i Rigsfællesskabet, global sikkerhed og verdenssyn, fortæller, at den eneste militære interesse for russerne i Grønland er Pittufik Space Base - ikke resten af landet. 

Lignende fortæller Jon Rahbek-Clemmensen fra Center for Arktiske Sikkerhedsstudier hos Forsvarsakademiet, at man som grønlænder ikke har grund til at være bange. Det skyldes, at den russiske oprustning i Arktis foregår ved Norge og Alaska.

Og så er der USA's trusler.

Rasmus Sinding Søndergaard forsker til dagligt i amerikansk udenrigshistorie for Dansk Institut for Internationale Studier.

Han beskriver, hvordan der er tre grupper, der påvirker den amerikanske grønlandspolitik: Pengemænd med interesse i råstoffer; forsvarsfolk med interesse i truslen fra Rusland; den politiske MAGA-bevægelse, som vil udvide amerikansk territorie gennem den hellige doktrin kaldet "manifest destiny".

Både Danmark og Grønland har forsøgt at få et møde med USA om råstoffer og forsvar, men det har ikke fundet sted.


Kritik fra Naleraq

Forsvarets Efterretningstjeneste har tidligere udmeldt, at der ikke er en konkret trussel imod Grønland, når det kommer til Rusland og Kina.

Men Rusland har været i gang med en større oprustning i Arktis - også med offensive kapaciteter - i et årti. Derfor forbereder Arktisk Kommando sig på, hvis der en dag skulle opstå en konkret trussel.

Pele Broberg har tidligere udtalt, at Rusland ikke har givet nogen indikationer på at ville bruge deres oprustning i Arktis imod Grønland.

Dertil ønsker han og Naleraq, at en eventuel oprustning i Grønland finder sted væk fra byerne - og måske rettere i Nordøstgrønland tættere på Rusland.

Tiltag i Delaftale 2 om Arktis og Nordatlanten

  • Danmark investerer 27,4 milliarder kroner i forsvaret af Arktis og Nordatlanten. Nogle af tiltagende fremgår herunder.
  • Der skal etableres et nordatlantisk søkabel mellem Grønland og Danmark.
  • Konkret bliver der brugt 2,1 milliarder kroner på droneområdet til bekæmpelse og overvågning.
  • Nye droner skal styrke evnen til at danne et "situationsbillede", når der sker hændelser, hvor Forsvaret støtter lokale myndigheder på Færøerne og i Grønland.
  • Dertil skal der anskaffes to yderligere arktiske skibe og maritime patruljefly.
  • Der skal oprettes et nyt hovedkvarter for Arktisk Kommando i Nuuk.
  • En ny og specialiseret Arktis-enhed oprettes og bliver forankret under Arktisk Kommando.
Kilde: Ritzau/Forsvarsministeriet

Søren Andersen, hvis Rusland er en potentiel trussel, vil det så ikke give mere mening at opjustere kapaciteten i Østgrønland, som Naleraq foreslår?

- Det gør vi også allerede nu, hvor vi kigger på, hvad der skal bruges for at kunne gennemføre operationer på østkysten.


Men årsagen til at der er så stor fokus på Vestgrønland skyldes ifølge Søren Andersen, at det er der, det meste infrastruktur og de fleste militære mål er lokaliseret.

- Det kan godt virke som om, at Grønland er svær at forsvare. Det er jo et kæmpe område. I virkeligheden er Grønland ikke så svær at forsvare, fordi der ikke er noget infrastruktur på østkysten, som kan bruges militært. Der er ikke nogen dybvandshavn, der er ikke nogen lufthavn eller landingsbaner på mellem 3.000 og 5.000 meter (I Østgrønland, red.).

Her nævner generalmajoren særligt tre steder i Vestgrønland, som har Arktisk Kommandos interesse:

- Derfor efterlader det ret få militære mål på vestkysten. Her er Nuuk selvfølgelig et mål, Kangerlussuaq er et andet, Pituffik er et tredje.