Naja var den første til at tale højt om spiralerne: Vi har ventet utålmodigt
Naja Lyberth var den første, der tog mod til sig og fortalte sin historie.
Om at være 14 år, ligge på en briks i lægeklinikken i Maniitsoq i 1976 og få lagt en spiral op. Et valg, hun ikke selv havde truffet.
Det var den daværende distriktslæge i Maniitsoq, der gav pigerne i Naja Lyberths klasse besked om, at de skulle gå op på sygehuset og få lagt en spiral op, fortæller hun.
Siden da har hun søgt svar på, hvorfor hun skulle have en spiral. Og det svar er nu på vej, hvor udredningen om spiralsagen går i gang.
- Vi har mistet en hel generation på grund af skaderne efter spiralerne. Vi har ventet på en udredning længe. Nu vil vi gerne have svar på, hvorfor man lavede spiralkampagnen, siger 61-årige Naja Lyberth.
Måneders ventetid
Spiraler kom på dagsordenen sidste år, hvor DR afdækkede, hvordan tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik opsat spiral fra 1966 til 1970’erne som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.
Siden da har flere kvinder stået frem og fortalt om traumatiserende spiraloplægninger, der skete uden deres eller forældrenes samtykke.
I september sidste år blev naalakkersuisut og den danske regering enige om, at der skulle igangsættes en udredning af spiralsagen.
Og nu godt otte måneder efter kan arbejdet med den uvildige udredning af spiralsagen begynde.
Et arbejde Naja Lyberth har ventet længe på.
- Vi bliver ældre. Nogle af de første kvinder, der blev udsat for spiralkampagnen er født i 1940’erne, siger hun.
Nu handler vi anderledes
Naja Lyberth er i dag talsperson for en gruppe på 140 kvinder, der har været en del af spiralskandalen.
De har brugt ventetiden på at igangsætte en sag, hvor de ønsker erstatning fra den danske stat.
Gruppen er repræsenteret af Ehmer Pramming Advokater. Men selve erstatningskravet bliver først sendt afsted om et par måneder, oplyste gruppens advokat Mads Pramming onsdag til KNR.
Ventetiden er nemlig et signal om, at sagen ikke bliver politisk prioriteret, mener Naja Lyberth.
- Det var et signal for os om, at det ikke er en vigtig nok sag. At det ikke var prioriteret. Vi har ventet utålmodigt på det, men nu er vi glade for, at det går i gang. Men vi handler anderledes nu og venter ikke længere på udredningen, siger hun.
På toppen af bjerget
Meget er sket, siden Naja Lyberth første gang talte højt om spiralen.
Hvor spiralen ikke var noget, Naja Lyberth og de andre piger i hendes klasse talte om i 1976, er hendes historie i dag landskendt.
- Det er som om, at jeg har klatret op på et kæmpe bjerg. Nu er vi på toppen, og nu kan vi lige så stille begynde at handle. Vi har fundet vores advokater, og udredningen går i gang. Så må vi se derfra, siger hun.
Udredningen forventes at være færdig i maj 2025.
Den skal blandt andet undersøge den historiske kontekst for den svangerskabsforebyggelsespraksis, der blev indledt i 1960’erne og beslutningsforløbet, der ledte frem til spiralstrategien.
