Mindst 140 kvinder, som er en del af den såkaldte spiralskandale, ønsker erstatning fra den danske stat. Det oplyser gruppens advokat Mads Pramming, der netop har taget sagen, til KNR. 

Spiralerne har spøgt, siden DR sidste år kunne fortælle, at tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik oplagt spiral fra 1966 til 1975 som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.

Flere af kvinderne har stået frem og fortalt, hvordan de som helt unge har fået opsat spiral uden deres eller deres forældres samtykke.

De fortæller om smertefulde og traumatiserende spiraloplægninger, og nogle af kvinderne har efterfølgende ikke været i stand til at få børn.

Den første til at tage bladet fra munden var Naja Lyberth, der er en af dem, der nu ønsker erstatning. Hun er talsperson for de 140 kvinder, der er en del af spiralskandalen.

- Der er sket brud på menneskerettigheder og store skader for mange af kvinderne, der var en del af spiralsagen. En erstatning er en godtgørelse for den lidelse, vi har skulle igennem i mange år, siger Naja Lyberth, der i dag er 61 år.

Krænkelse af menneskerettigheder

Ehmer Pramming Advokater, der repræsenterer gruppen, kan endnu ikke oplyse, hvad erstatningskravet lyder på.

Men advokatbureauet forventer at sende kravet om erstatning afsted om godt et par måneder, oplyser Mads Pramming.

Og advokaten er sikker på, at de står med en stærk sag.

- Det er en ekstrem grov krænkelse af menneskerettighederne at sterilisere en befolkning, endda et oprindeligt folk. Det er en krænkelse af en håndfuld menneskerettigheder på en rigtig grov måde, siger Mads Pramming.

Ifølge DR var spiralstrategiens formål at reducere den grønlandske befolkningsvækst, der på daværende tidspunkt var en af verdens højeste.

Derfor mener Mads Pramming, at der er tale om en sterilisering af kvinderne.

- Formålet har været at begrænse muligheden for at få børn, og at der dermed kommer færre grønlændere. Det er sterilisering, også selvom det er for en periode, at man har gjort det, siger Mads Pramming og fortsætter: 

- For nogle af de kvinder, vi taler med, har det betydet, at de aldrig har fået børn. De er blevet sterile på grund af den måde, man udførte spiraloplægningerne på.

De spiraler, der blev anvendt på grønlandske piger og kvinder, går under navnet Lippes Loop og var langt større end dem, vi kender i dag. Spiralerne var kun beregnet til kvinder, der allerede havde født.

Det er ikke bevist, at spiralerne var skyld i, at kvinderne senere ikke kunne få børn. 

Tage vores styrke tilbage

Naja Lyberths spiralhistorie begynder i 1976, da hun var 14 år.

Hun fortæller, at det var den danske distriktlæge i Maniitsoq, hvor hun er opvokset, der dengang gav pigerne i hendes klasse besked om, at de skulle gå op til sygehuset for at få lagt spiral.

Hun husker glimt af en hvid mand i kittel og en sygeplejerske.

Og så husker hun, at hun var bange og havde lyst til at sige fra, men følte sig handlingslammet.

For Naja Lyberth, der i dag arbejder som traumaterapeut, har spiralen resulteret i mange års trauma og smerter.

- Det er vigtigt for mig, at vi kommer igennem de trauma, vi har fået som følge af spiralerne, og nu får vores autoritet tilbage, som blev taget fra os, siger hun.

Indtil DR-podcasten "Spiralkampagnen", der udkom sidste sommer, havde Naja Lyberth ingen idé om, at spiralen var en del af danske myndigheders strategi. 

Og selvom det tirsdag kom frem, at den længe ventede udredning af spiralsagen nu går i gang, vil Naja Lyberth ikke vente på udredningen, før sagen om erstatning kan gå i gang.

- Det er indlysende, at staten har brudt loven. Derfor føler vi os sikre på at starte sagen snart, siger hun.

Udredningen skal afdække den historiske kontekst for svangerskabsforebyggelse i Grønland fra 1960 til 1991, hvor Grønland overtog sundhedsområdet.