Henriette Berthelsen efterlyser hjælp i Danmark efter spiralskandalen: Minderne bliver ved at dukke op
Fem gange på tre år fik Henriette Berthelsen lagt spiral op.
Første gang var i Nuuk i 1973, hvor hun var 15 år. Det var en dansk læge, der stod for indgrebet, og da Henriette Berthelsen ikke var så god til dansk, havde hun svært ved at forstå, hvad spiralen var.
Det skete, imens hun boede på kollegie for skoleelever i Nuuk.
Henriette Berthelsen fik underlivsbetændelse og inden for et halvt år blev spiralen taget ud og udskiftet med en ny spiral.
Sådan fortsatte det, indtil lægen efter tre år i stedet gav hende p-piller.
Spiralkampagnen
- I DR-podcasten ”Spiralkampagnen” bliver dokumenter gravet frem, som viser, at spiralerne udgjorde danske myndigheders strategi for at nedbringe befolkningsvæksten i Grønland.
- Tusindvis af piger og kvinder fik påsat spiral fra 1966 til 1975.
- Fra 1966 til 1970 blev der opsat 4500 spiraler.
- På daværende tidspunkt var der 9000 fertile kvinder i Grønland.
- Flere af pigerne oplevede spiralpåsætningen som et overgreb, og at det var påtvunget. Det fik store konsekvenser for pigerne både psykisk og fysisk. Flere fortæller om smerter og traumatiserende oplægninger.
- Der var ikke lovhjemmel til at påsætte spiraler på mindreårige piger uden forældrenes samtykke, da strategien startede.
- Derfor blev lovgivningen ændret til, at læger kunne vejlede piger under 18 år i prævention uden forældresamtykke. Det blev af flere læger tolket som, at pigerne kunne få påsat spiral uden forældresamtykke.
Kilde: DR-podcast "Spiralkampagnen"
- Min krop udstødte spiralen, og jeg tabte den alle gangene. Jeg havde stærke underlivsbetændelser allerede fra starten og stærke smerter. Store blødninger. Og kramper, fordi det gjorde så ondt, fortæller Henriette Berthelsen, der i dag er 64 år.
Det står også beskrevet i hendes journaler, som KNR har set.
Spiralerne blev et traume for Henriette Berthelsen, og hun har fortrængt det meste af oplevelserne, fortæller hun.
Men da DR-podcasten ”Spiralkampagnen” i maj i år afdækkede, at spiralerne var en del af den danske regerings strategi for at nedbringe den grønlandske befolkningsvækst, strømmede følelserne ind over Henriette Berthelsen.
- Jeg fik kvalme og var ved at kaste op nogle gange. Det var så forfærdeligt, jeg havde fuldstændig fortrængt det, og så begyndte minderne at dukke op. Så jeg vidste, at jeg skulle have hjælp, siger Henriette Berthelsen.
Men hvis kvinder, der var en del af spiralskandalen, skal have psykologhjælp i Danmark, skal de selv betale en del af beløbet.
Ifølge Henriette Berthelsen, der i dag bor i Danmark og arbejder som psyko- og familieterapeut, skulle hun betale 425 kr. pr. psykologsession, medmindre hun skulle have psykiatrisk hjælp gennem det offentlige sundhedsvæsen.
Dansk Psykolog Forening oplyser til KNR, at ventetiden til psykologhjælp gennem den almindelige tilskudsordning gennemsnitlig er over fire måneder - 16,5 uger.
Her i landet har kvinder, der er mærket af spiralskandalen, mulighed for gratis psykologhjælp. Og dét tilbud mener Henriette Berthelsen også, at der burde være i Danmark.
Ingen omsorg
Selvom det er 49 år siden, Henriette Berthelsen første gang fik spiral, sidder oplevelsen stadig i hendes krop.
Hun er oprindeligt fra Qeqertarsuatsiaat, men boede på pigekollegie i Nuuk, da hun fik spiral.
- Vi var en masse børn samlet på pigekollegiet i Nuuk, så vi snakkede med hinanden om det. Som jeg husker det, havde alle fået spiral. Men der var ikke den støtte, forståelse og omsorg, som man kan få hos sine forældre, fortæller Henriette Berthelsen.
KNR har set Henriette Berthelsens journaler.
- Journalerne viser, at Henriette Berthelsen fik oplagt spiral fem gange på tre år.
- Første gang hun fik spiral var i 1973.
- Kroppen udstødte spiralen, som resulterede i store smerter og underlivsbetændelse.
- Inde for et halvt år blev spiralen taget ud og udskiftet med en ny spiral.
- Efter tre år kom Henriette Berthelsen i stedet på p-piller.
Hun sidder roligt og fortæller i en sofa i hendes venindes hjem i Nuuk, hvor hun er på ferie – kun nogle kilometer fra det skolehjem, hun boede på som barn.
- Jeg kan huske, at spiraloplægningen var kold, instrumenterne var kolde, og lægen var også kold. Jeg blev behandlet som en sæk. Følte ingen respekt. Og jeg var bare et barn, siger hun.
Ifølge Henriette Berthelsen var forældrene ikke informeret om spiraloplægningen.
- Nogle af de ting, der dukker op, er, hvor omsorgssvigtet jeg har været i den periode, hvor mine forældre troede, at der blev passet på mig på kostskolen, siger hun.
Det er svært at klare hverdagen
KNR har forsøgt at få et interview med Indenrigs- og Sundhedsministeren Sophie Løhde (V), men det har ikke været muligt.
Vi vil gerne have spurgt ministeren om, hvorvidt den danske stat har et ansvar for at de berørte kvinder får gratis psykologhjælp, når den danske stat er part i spiralskandalen. Den danske stat havde ansvaret for sundhedsområdet i Grønland indtil 1992, hvor Grønland overtog ansvaret.
Derudover vil vi have spurgt, om der er udsigt til, at berørte kvinder kan få gratis psykologhjælp.
I stedet skriver ministeriet, at grønlandske kvinder bosat i Danmark har samme adgang til det danske sundhedsvæsen som andre danske statsborgere bosat i Danmark. Der er en vis egenbetaling for psykologhjælp, selvom man har en henvisning fra lægen.
Samtidig oplyser ministeriet, at kvinderne kan få gratis rådgivning hos de grønlandske huse i Danmark eller af Psykiatrifondens gratis hotline, som er bemandet af fagfolk.
Spørger man Henriette Berthelsen, er det dog ikke håndsrækning nok.
Hun har ikke selv råd til psykolog.
- Det har været svært at klare hverdagen og mit arbejde, fordi tankerne hele tiden kommer. Jeg er ked af det, græder meget, og så er der den der skam, der bliver ved med at dukke op, siger Henriette Berthelsen.
- Sundhedsområdet blev hjemtaget i 1992. Ifølge Múte B. Egede (IA), der er formand for Naalakkersuisut, er det derfor sparsomt, hvad Grønland endnu ved om sagen.
- Alle medlemmer af Inatsisartut er enige om at kræve en udredning af spiralkampagnen, som foregik fra 1966 til 1975 og endda længere. Hvem, der skal lave udredningen, og hvordan den skal laves, er der ikke taget stilling til.
- Grønlands Råd for Menneskerettigheder og eksperter fra Dansk Institut for Internationale Studier og Institut for Menneskerettigheder har vurderet, at kampagnen var et brud på kvindernes menneskrettigheder.